Anna er en vibrator

SPAR MANGE PENGE

Bittens fødder kunne nu ikke mere samles og hendes spredte ben gav, om muligt, et endnu bedre udsyn til hendes trimmede hår og spredte skamlæber…

Og tag så lige og hiv de bukser op. Eller find nogle du kan passe og få det elendige halsbånd af.. Jeg ved snart ikke, hvad du ligner!"

Lyden af hendes mors skingre stemme fulgte hende ned af gangen, mens Louise stormede mod døren til sit værelse. Skummende af raseri smed hun sig på ryggen i sengen, så den knagede. Linningen i hendes skater-bukser gled lidt ned og afslørede en del af hendes lyse-røde g-streng, da hun gled på lagnet, men hun var for rasende til at bemærke det.

"Den fucking bitch forstår da bare heller ingenting" mumlede hun arrigt, mens hun hidsigt gned sig over øjnene med bagsiden af hånden.

"Kunne hun da for helvede ikke forstå at moden var anderledes nu, end den var da hun var ung?"

Bare fordi hun havde bedt om at få en navle-piercing. Det havde over halvdelen pigerne i hendes klasse. Faktisk havde et par af de mere vovede piger både piercinger i ører, navler, øjenbryn og næser. Sara og Lise havde endda også fået piercet både tungen, brysterne og skam-læberne. De havde stolt paraderet rundt i omklædnings-rummet efter en gymnastik-time.

Louise syntes dog måske nok at det var lige lovlig meget. De to piger var også nogle disko-tøzer, der ikke hørte med i hendes cirkel af venner.

Anna havde engang fortalt at både Lise og Sara havde kneppet med alle drengene i klassen.

På en udflugt til et landbrug sidste år, havde en af dem endda vistnok kneppet en af lærerne i en kornmark, havde hun gysende fortalt. Hun vidste dog ikke hvem af dem, der havde gjort det.

Sådan et par fucking billige tøzer, tænkte Louise. Det var sgu ikke så mærkeligt, de altid fik gode karakterer i gymnasiet. De skulle fandeme røvkneppes begge to, til de besvimer.

Måske skulle hun tage et par hængelåse med på gymnasiet og låse deres næser, tunger og bryster sammen og hive deres bukser af dem. Det kunne se sjovt ud, hvis hun så placerede dem midt på gulvet i klassen. Så kunne drengene fra klassen få frit spil til, at røvkneppe dem så meget de lystede, uden at pigerne kunne gøre en fucking skid ved det.

Louise smilede lidt ved tanken. Sådan et par billige ludere. Hun rullede halvt om på maven og rakte ud efter cigaretterne på natbordet, mens hun fantaserede videre.

Måske skulle hun give mor de læderarmbånd på, hun havde gemt i bunden af sit skab oppe på loftet. Så kunne hun låse dem fast på ryggen af hende og tage hende med på gymnasiet til "fuck-festen". Det kunne være sjovt. Hun kunne give mor sit sorte læder-halsbånd med de spidse, blanke nitter på og sætte sin hundesnor på det og trække hende gennem gaderne, hele vejen hen til gymnasiet.

Hun havde en varm fornemmelse af had i maven, så intens at hun næsten måtte bide tænderne hårdt sammen i munden.

Heh ,tænkte Louise, så kunne hun blive låst sammen med Sara og Lise. Så kunne drengene fra klassen sgu da få muligheden for at prøve at kneppe en fucking gammel bitch også.

Eller hun kunne trække mor hen til pierceren først og lade ham putte ringe i hendes næse og bryster og tunge, lige som dem Sara og Lise havde. Så kunne hun rigtig låse dem alle tre sammen, når de kom hen på gymnasiet.

Louise kunne mærke at humøret var ved at blive bedre nu. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt ved tanken om, hvad hendes mor ville sige hvis hun kunne læse Louises tanke lige nu. Hun ville sikkert blive så bange, at hun ville give Louise lov til at få den fucking navlepiercing.

Lidt lettere til mode tog hun et dybt, afslappende drag af cigaretten og pustede stille røgen op mod loftet.

Om fire måneder ville hun være gammel nok til at flytte hjemme-fra. Så kunne hun leve som det passede hende. Hun kunne næsten ikke vente.

Hendes mobiltelefon ringede med lyden af Avril Lavignes sk8terboi. Det var mor-bitchen, der ringede fra en anden del af huset.

Louise, du har besøg! lød mor-bitchens stemme i telefonen. Det er Anna og Bitten!

Bare send dem hen på mit værelse.

Huset de boede i var meget stort og Louise og hendes mor brugte ofte mobiltelefonerne, når de skulle kommunikere med hinanden. Det sparede dem for at bruge en masse tid på at lede efter hinanden. Louise havde faktisk en gang brugt det meste af formiddagen på at finde sin mor i huset. Hun havde taget sin mobil-telefon med under bruseren og hun var nødt til at finde sin mor så hun kunne få penge til en ny.

Anna og Bitten kom ind på hendes værelse. Hva´ så, wassup, stump? grinede Bitten.

Bitten grinede næsten altid. Hun var egentlig en lidt mærkelig pige. Hun boede alene, sammen med sin mor og de syntes altid at være i gang med et eller andet skænderi, når Louise kom for at hente hende. Ingen af dem lagde fingrene i mellem, når de skændtes og Louise var som regel noget chokeret over deres sprogbrug.

Sidst havde hendes mor, Ella, kaldt Bitten for en billig luder, fordi hun havde lånt et af Louises sorte læderhalsbånd med lange, spidse nitter. Alvorligt talt havde Bitten, mest af alt, lånt det fordi hun vidste, det ville provokere hendes mor.

Hun vidste egentlig ikke hvorfor, hun altid skulle provokere sin mor. Hun kunne egentlig ikke lide at skændes med sin mor, men af en eller anden grund endte det altid sådan alligevel, når de var sammen.

Ind i mellem, når det blev for meget for Bitten, rendte hun hjemmefra og boede et par dage hos nogle venner. Når så hendes mor fandt hende igen, fik Bitten som regel en måneds stuearrest. Louise hadede de perioder, for hun havde ikke mange venner, så at undvære en af dem i en måned var hårdt.

På trods af alle hendes problemer, grinede hun altid når de var sammen. Det var en af de ting ved hende, Louise savnede mest, når Bitten havde stuearrest. Sært nok overholdt Bitten altid sine stuearrester. Hun prøvede aldrig at stikke af når hun havde stue-arrest. Og mens hun havde stuearrest skændtes hun ikke nær så meget med sin mor som ellers.

Louise satte sig op i sengen og så på dem, Jeg lå lige og tænkte på at gå på loftet og finde nogle af mine armbånd.

Fedt nok, tøz. kommenterede Anna og Bitten i munden på hinanden.

Louise havde længe haft en hobby. Hun lavede halsbånd og armbånd af læder. Nogle af dem hun solgte til sine skole-kammerater og andre solgte hun til en mode-butik inde i byen. Det var en god forretning og hun tjente nok til at kunne holde sig selv med tøj, cigaretter og by-ture.

Louise stak hovedet ind i køkkenet, hvor mor-bitchen nu var ved at lave aftensmad, og sagde Vi går op på loftet.

Vi skal spise om en et par timer. Jeg skal nok kalde på dig.

Ok. What ever. Bitten og Anna spiser nok med.

Hun havde endnu ikke tilgivet sin mor, men hun regnede med at kunne tage diskussionen om navle-piercingen op igen ved en senere lejlighed. Hun havde lært at hun tit kunne få sin vilje, hvis hun bare var ved-holdende nok.

Bitten og Anna elskede at være på loftet, sammen med Louise. Der var de beskyttet fra voksne forældre-øjne og kunne gøre lige hvad de ville.

Loftet var inddelt i fem kæmpe-store rum, to på hver side af en lille gang. De to af dem blev brugt som pulter-kamre og et af dem som gæste-værelse. Rummet for enden af gangen var Louises ekstraværelse. Det brugte hun som dagligstue og opholdsrum når hun havde besøg. Når hun havde piger på besøg, plejede de endda at sove derinde. Så slap de for at forstyrre hendes mor, der sov på den nederste etage. Værelset ved siden af gæstesoveværelset var et stort, moderne gæstebadeværelse med en hot-tub og en sauna.

De havde leget mange spændende lege deroppe, såsom catwalkmodeller og popstjerner. Der stod kasser fyldte med gammelt tøj i pulterkamrene. Tøj som gennem tiderne var blevet for gammelt til brug. Både noget der blevet kasseret af de nuværende beboere og noget der var blevet efterladt af de tidligere ejere af huset.

De tidligere ejere havde været et ungt par, som var blevet slået ihjel i en flyulykke under en ferie på Bahamas. Manden havde været en IT-millionær og hans kone havde ledet en specialbutik for jet-settets lak- og læder-fetishister. Meget af tøjet, de havde efterladt, bar præg af hendes job.

De havde ikke haft nogen slægtninge, og ejendomsmæglerne havde ikke ryddet op inden de solgte huset. Louises far havde købt huset som det var, med møbler og tøj, under en ferie fra sit job i østen. Han arbejdede som IT-konsulent på en ambassade derude, men Louises mor havde besluttet, at Louise skulle gå i skole i Danmark, så hendes far havde købt huset til dem.

Louises mor havde gang på gang svoret, at hun ville rydde op på loftet og smide tingene ud, men Louise havde talt hende fra det hver gang. Hun elskede det særprægede tøj.

Heldigvis havde hendes mor aldrig undersøgt, nøjagtig hvad der var i kasserne. Meget af var særdeles udfordrende. Det meste af det var lavet af læder, lak, eller gummi, og havde nitter, ringe og åbninger både her og der og alle vegne. Der var et par kasser med ringgags, ball-gags, gags som kunne pustes op, bidsler og penis-gags.

Der var endda adskillige kasser, fyldt op med sexlegetøj som dildoer, massageapparater, trusser med dildoer, og butt-plugs i enhver udformning og facon etc.. Lige netop de kasser havde pigerne nu aldrig interesseret sig særligt for. Sex havde aldrig været en del af deres lege I hvert fald ikke direkte.

Pigerne kunne ind i mellem godt blive varme i kinderne, når de klædte sig i noget ekstra udfordrende og sexet, men det var ikke noget de skiltede åbenlyst med Det gemte de, til de var i sikkerhed alene under deres egne dyner, hvor de kunne bruge et par hurtige, dulmende fingre uden at blive opdaget.

Faktisk var der, på det nærmeste, en overordentlig velfyldt fetich- og pornobutik på loftet.

Et af kamrene havde været et tegnestue/kontor. Her havde den afdøde ejer designet det meste af det tøj, hun havde solgt i sin butik. Alt tøjet på loftet var enten vareprøver eller prototyper af designs udtænkt i netop dette værelse.

Tegnebordet stod der stadig, og ved siden af det stod et par arkivskabe fulde af skitser og tegninger. Louise havde overtaget tegnebordet og brugte det nu til at frembringe sine egne læderdesigns ved. Hun drømte om at blive en berømt tøjdesigner.

I mellemtiden brugte hun pigerne, Anna og Bitten, som sine private modeller. Hun klædte dem ud i det tøj den forrige ejer havde efterladt og poserede dem så i forskellige stillinger som hun brugte til at blive inspireret af. Og begge piger elskede deres små fotomodellege på loftet. Det var altid en fryd at kunne flygte lidt fra hverdagens lille små-grå oase for en lille eftermiddags tid.

Da de kom op på Louises loftsværelse spurgte hun pigerne om de gad at spille twister om tøj. Den der tabte skulle smide et stykke tøj.

Ingen af de to andre løftede et øjenbryn, da hun foreslog det. De rendte tit nøgne rundt på loftet når de rodede i kasserne med tøj, så det var bare underholdende måde at tage deres eget tøj af på, før de legede videre med tøjet fra kasserne. Og de spillede tit strip-twister eller strip-poker, før de begyndte med udklædningslegen.

Louise vandt stort og det varede da heller ikke længe før både Anna og Bitten var helt nøgne. Siden to af pigerne nu var ude af spillet, foreslog Louise at de, i den sidste omgang, kunne spille om hvem der skulle bestemme over taberne. Den der vandt ville blive dronning og kunne, som sådan, bestemme over taberne indtil søndag aften. Det var fredag eftermiddag, så vinderen ville have to dage til sin rådighed.

Både Anna og Bitten syntes det var en god ide, men krævede dog at Louise smed resten af tøjet, så hun var lige så nøgen som dem selv, inden de spillede sidste omgang. Anna havde tabt sidste omgang, fordi det lave skridt i hendes skater-bukser, der hang næsten i Louises knæhøjde, havde viklet sig om panden på hende i den forrige omgang, så hun var væltet da hun strakte sig efter en gul cirkel.

Begge piger håbede stærkt at Louise tabte, så de kunne få lov til at ydmyge hende lidt. I to hele dage. Det var nemlig ikke så tit det skete. Louise havde gået til både håndbold og svømning, da hun var mindre, så hun var langt den mest smidige af pigerne i kliken. Hendes smidighed bedrog hende dog heller ikke denne gang.

Nu er i mine resten af aftenen, erklærede Louise sejrsstolt, mens hun triumferende løftede hænderne over hovedet. Nu skal i gøre alt det jeg beder jer om, uden at klage eller protestere. Sværg ved Den hellige Gudinde, at jeres usle liv er mine og at jeg kan gøre med dem som jeg lyster.

Det var et gammelt ritual pigerne havde adopteret fra en gammel roman, de havde fundet i en kasse på loftet. Det var en gammel roman om galante riddere, smukke skønjomfruer, vise konger og en dronning med onde fjender. En af de galante riddere, som hemmeligt var forelsket i dronningen, svor en troskabsed til hende, lige inden han drog på en hemmelig mission for at redde hendes ære.

Bogen havde gjort et stort indtryk på pigerne. I ugevis efter at de havde læst den, havde de leget skønjomfruer ved hoffet og havde sukket og taget sig til hjertet og panden og dånet ved den mindste anledning. På et tidspunkt havde Bitten foreslået, at den der tabte et spil på loftet, for eftertiden skulle sværge Eden til vinderen.

Bitten og Anna lagde sig på knæ ved Louises fødder og bøjede sig frem imod hende med udstrakte arme og svor, med højtidelige stemmer, i kor: Vi sværger ved den Hellige kærligheds Gudinde at vort liv ligger i eders smukke hænder og at Deres Nådighed frit kan gøre med det, hvad eder lyster.

Det gav altid Louise en dejlig, varm fornemmelse i kroppen, når hun, efter at have vundet et spil, kunne stå og se ned på deres rygge, mens de svor deres ed. Det gav hende en altid en overvældende og berusende følelse af magt. Hun kunne føle en skælven gå gennem kroppen ved tanken om at hun havde hånd- og halsret over pigerne. Hendes brystvorter strakte sig udad, næsten som et par kraftige nitter på et af hendes læder-halsbånd.

Efter at have svoret gjorde pigerne anstand til at rejse sig op, men Louise bad dem om at blive liggende på knæ uden at røre sig eller tale sammen, mens hun tænkte over hvad hun ville bede dem om at gøre denne gang.

Louise gik ud af værelset og lukkede døren næsten i efter sig, før hun fortsatte videre ind i et af pulterkamrene, for at finde det tøj de to undersåtter skulle have på under denne del af legen.

Hun rodede rundt i kasserne og skabene i pulterkammeret. Ind i mellem fandt hun noget, hun måske ville bruge. Det lagde hun på et lille campingbord, der stod ved siden af døren. Resten blev pænt lagt på plads igen, til en anden god gang.

Hun elskede denne del af legen; At finde tøj til pigerne og at klæde dem på. Hun brugte dem som sine personlige mannequindukker. At finde det helt rigtige outfit til dem gav hende altid inspiration til nye former for arm- og halsbånd, som hun så kunne bruge timer på at designe ved sit tegnebord. Hun havde en drøm om at blive designer ligesom den tidligere ejer af huset, men hun vidste at hun havde langt igen før hun kunne virkeliggøre den drøm.

Da hun havde rodet rundt i kasserne et kvarters tid, lå der en anseelig bunke tøj på det lille bord. Hun sorterede så tøjet på bordet, for at finde lige nøjagtig det tøj, hun havde lyst til at se pigerne i denne gang. Det tøj hun endelig valgte lagde hun så i en tom papkasse, inden hun gik ind til sine piger igen. På den måde ville hendes piger ikke kunne se, hvad hun havde valgt til dem før hun hev det op af kassen og viste dem det.

Louise nærmede sig forsigtigt døren ind til sit værelse, hvor pigerne ventede på hende. Hun kunne høre en sagte mumlende samtale derinde fra. Stille åbnede hun døren ind til værelset.

Begge pigerne sad stadig på knæ med ryggene vendt mod døren, i nøjagtig den stilling, de havde siddet i, da hun forlod dem. Med et smil på læben listede hun sig forsigtigt hen bag ved dem, inden hun løftede kassen op i hovedhøjde og slap den, så den højlydt ramte gulvet, mens hun hørte Bitten sige: Vi kan da ringe hjem, når vi skal spise, så de ved vi holder weekend her.

Jeg synes jeg, inden jeg gik, sagde: Ingen snakken mens jeg er væk! Sagde hun højt.

Begge pigerne foran hende for sammen og så sig tilbage, da kassen ramte gulvet. Deres øjne fulgte så Louise, mens hun bredbenet og med hænderne i siden, stillede sig hen foran dem. Hun rynkede panden og stirrede pigerne skiftevis i øjnene, inden hun strengt fortsatte: Når jeg giver en ordre til mine undersåtter, forventer jeg at den bliver fulgt! Siden i ikke kan finde ud af det, bliver jeg nødt til at give jer en lektion, så i kan lære det.

Hun pegede på Bitten. Tag den kasse og stil den over på sofaen. Kom så tilbage og sæt dig igen, der hvor du sidder nu. Hurtigt!

Bitten skyndte sig at gøre som der blev sagt. Sidst hun havde været undersåt havde Louise også været Dronning. Hun havde ved et uheld spildt et par dråber cola på sofabordet da hun skænkede for dronningen.

Louise havde straffet hende, ved at spænde et halsbånd med en hundesnor om halsen på hende, hvorefter Anna havde ført hende rundt i værelset på alle fire, mens Louise havde siddet på hendes ryg og klappet hende hårdt tyve gange på hver bare balde med en 15 cm. bred og smidig læderpadle, hun havde fundet på et af pulterkamrene.

Bittens balder havde været så ømme efter den tur, at det havde taget næsten en hel time inden hun havde kunnet sidde ned uden alt for megen sviden i balderne.

Det var så absolut ikke en oplevelse hun ønskede at gentage. Selv om hun aldrig havde kunnet indrømme det, end ikke over for sig selv, havde mindet om den ydmygende kravletur dog, mere end blot en enkelt gang, sendt hende pænt over toppen, når hun lå alene i mørket.

Bitten! Rejs dig op og kom her over. Louise pegede på gulvet foran sofaen. Bitten sprang op og stillede sig som befalet.

SEX I DAG?

Da i ikke kan opføre jer som andet end et par små, ulydige piger, har jeg besluttet, at i, som en del af jeres straf, vil blive behandlet som små piger. Små piger, der ikke har lært at klæde sig selv på. Så jeg vil klæde jer på en ad gangen. Jeg starter med dig, Bitte-pigen. Hun smilede nedladende til pigerne, inden hun vendte sig mod sofaen og kassen med tøj.

Louise trak et par tynde, skinnende grå læderbukser op af kassen. De havde en bred mørk-lilla streg nedad læggene. Hele skridtet var knappet på med to rækker matte, midnatsblå trykknapper, så man kunne knappe det helt af. Skridtstykket havde samme lilla farve som fartstriberne på læggene.

Næst op af kassen var et tyndt, korn-gult læderkorset. Det havde lædersnørelukninger i siden og små spænder på ryggen. Forstykket lod brysterne fri. Faktisk støttede kanten af korsettet lige under brysterne og fik dem til at bevæge sig lidt op og ned, når Bitten trak vejret. Det gjorde hun dog meget forsigtigt, for Louise spændte det meget stramt omkring hende.

Louise elskede at klæde sine modeller i skinnede, stramt tøj. Det gav dem en uvirkelig glans, som om de var del af en flydende, hightech drøm, når de bevægede sig. Som om de var dukker i en plasticverden.

Det sidste hun hev op af kassen var et par lange, højhælede lakstøvler. Bitten sukkede lidt ved synet af dem. Hun stod med meget rank ryg, mens hun afprøvede hvor meget korsettet begrænsede hendes muligheder for at trække vejret og bevæge sig. Støvlernes høje hæle ville absolut begrænse hendes bevægelighed endnu mere.

Louise kunne ikke lade være med at smile lidt, ved lyden af Bittens suk. Hun vidste at Bitten hadede høje hæle. Bittens foretrukne fodtøj var et par gamle udtrådte skatersko og hun havde altid besvær med at holde balancen på hælene. Det stramme korset ville ikke gøre denne opgave lettere for hende, da det ville gøre hendes krop mere stiv og ufleksibel. Men Louise var fast besluttet på at give hende høje hæle på, netop fordi hun vidste at Bitten hadede dem og fordi hun syntes at hælene gav bondageeventyret den sidste lille finesse det behøvede.

Hælene og korsettet alene ville allerede immobilisere Bitten nok, til at det ville føles som om hun var i bondage uden at Louise behøvede at binde hende.

Det skulle dog ikke rede hende fra armbåndene og hængelåsene, men Louise syntes at det gav det hele lidt mere finesse.

Louise gik hen og rodede lidt rundt i sit hemmelige skab og hev en masse læderremme, små metalkæder, et sæt metalhåndjern med pink plysfor og en bunke hængelåse ud af det.

Skabet var faktisk en del af en gammel skorsten, der var blevet bygget om til et lille skab. Tidligere havde lågen givet skorstensfejere adgang til at kunne rense skorstenen.

Huset havde fået indlagt centralvarme for lang tid siden, så skorstenen blev ikke brugt mere. På et tidspunkt var lågen blevet tapetseret over og glemt. En dag Louise havde leget deroppe, havde hun bemærket et håndtag, der stak ud af væggen. Da hun havde følt efter på væggen, havde hun kunnet mærke konturerne af lågen under tapetet. Hun havde, med en hobbykniv, skåret i tapetet rundt om lågen, så hun kunne åbne den. Den var så blevet hendes til hendes hemmelige skab. Når hun lukkede lågen, var alt hvad der afslørede den håndtaget.

Her havde hun kunnet gemme alle de ting hendes mor ikke måtte finde. Ikke at hendes mor nogensinde rodede i hendes ting, men det var nu rart at have et hemmeligt sted, hun kunne bruge til at gemme sine yndlingsting – sin dagbog, sine yndlingsarmbånd og så videre. Bare for det tilfælde, hendes mor en dag gjorde alvor af sine trusler om at rydde ud på loftet.

Læderremmene, som hun trak ud af skabet, viste sig at være nogle af hendes hjemmelavede læderarmbånd. Hun tog fire af dem og spændte dem fast om Annas hænder og ankler. Remmene blev låst fast med små, lyserøde, hjerteformede hængelåse, så de kun kunne fjernes igen, ved at man enten låste dem op, eller skar remmene over med en kniv.

Så bad hun Anna om at lægge sig på ryggen midt i den runde elskovs-rede med armene strakt ud til kanten af stolen.

Stolen lignede en stor frugtskål eller halvdelen af en netbold. Den stod på en rund metalsokkel, så den ikke rullede rundt, når man satte sig i den. Soklen havde 6 små hjul, den nemt kunne trilles rundt i værelset på. To af hjulene kunne låses, så den blev stående stabilt, der hvor den blev placeret.

Skålen var lavet af forkromet jernnet, med en tyk ramme langs kanten. Den havde en tyk, blød, rund hynde. Louise tog en sækkestol lavet af blåt lærred og smed den hen i skålen.

Det var Annas yndlingsstol. Hun elskede at ligge og slange sig i den, når hun var på besøg, så hun skyndte sig glad hen og lagde sig godt til rette i den. Hun lå en anelse højere oppe end rammen på stolen, men sækkestolen gjorde bare lejet endnu blødere end det normalt var, så hun var meget tilfreds.

Hun lagde sig i midten af stolen og strakte armene ud til rammen, så hendes arme lignede to visere på et ur.

Louise låste hendes hænder fast til rammen på stolen, ved at trække små metalkæder gennem D-ringene på armbåndene. Den ene ende af kæderne trådede hun gennem stolens netværk, inden hun trak den anden ende over stolens ramme og låste enderne sammen med små hængelåse. Nu kunne Anna ikke rejse sig op igen uden at tage overdelen af stolen med sig. Hvis hun havde gjort det ville hun have lignet en skildpadde med stålskjold.

Hun kunne kun ligge der med armene og strakt ud til siderne og vise ti minutter over to. Kæderne var så stramme at hun ikke kunne bevæge armene. Hun kunne kun vrikke lidt med håndleddene.

Da Louise var færdig med at låse hendes arme fast til stolen, trådte hun et skridt tilbage for at nyde synet af sin venindes krop. Annas nakke hvilede på rammen så hele hendes hoved stak ud over kanten af skålen. Hendes lange hår hang i en kaskade ud over kanten af skålen. Det var så langt at det næsten rørte gulvet. Louise lod hånden glide gennem det, fra skalpen til gulvet. Hun lagde hånden på Annas nakke og gav sig til at massere hendes tindinger og hovedbund blødt og kærtegnende. Anna lå med lukkede øjne og nød det.

Et kort øjeblik overvejede Louise til at flette håret i to fletninger, som hun kunne binde fast til rammen, men så ombestemte hun sig i sidste øjeblik. Det ville være sjovere, hvis Anna kunne bevæge hovedet lidt. Hun rejste sig resolut og greb i stedet et par kæder og brugte dem til at låse Annas ankler fast til rammen med, så hun lå med spredte ben.

Da hun havde gjort det kunne Anna ikke samle benene mere, men hun kunne stadig samle knæene, Så Louise fandt mere kæde frem. Med dem låste hun Annas knæ fast til rammen så hun lå helt åben for verden.

Det var først da Louise var færdig med at spænde Anna fast, det gik op for hende at de to andre nu havde frit udsyn til både hendes bryster og hendes skridt. Hun kunne ikke længere samle benene og på den måde skjule noget. Havde hun dog så bare i det mindste haft lidt tøj på, ligesom Bitten, men det havde hun ikke. Hun var så bar som den dag hun blev født. Nåja, dvs. hun havde da i det mindste lidt mere hår nu, end hun havde haft den dag, men det var kun på hovedet. Hun havde nemlig taget skridtet fuldt ud og barberet alt håret mellem benene væk. Det syntes hun var nemmere end at skulle trimme det hele tiden.

Bitten fik låst hænderne sammen på maven med et par manchetter med påsatte D-ringe. Hun låste et par af ringene sammen med en lille messing-farvet hængelås.

Louise låste et nittet halsbånd om halsen på hende og klikkede en hundesnor på det. Bitten sukkede lidt ved mindet om sidste gang hun havde haft et halsbånd på. Det havde ikke været lutter sjov.

Louise trak Bitten rundt i værelset og fik hende til at hjælpe sig med at rydde spillet væk, mens hun truede med at trække hende nøgen ned fra loftet og ud på gaden, hvis hun ikke var omhyggelig og gjorde som der blev sagt.

Bitten gjorde sig ekstra umage med oprydningen. Hun havde absolut ingen tvivl om at Louise ville gøre alvor af sin trussel, hvis hun dummede sig. Et ganske lille sekund så hun, for sit indre øje, sig selv låst fast med armene over hovedet og maven ind mod et af træerne langs vejen, så alle kunne se hende når de kørte forbi.

Tænk hvis hendes mor kom forbi og så hende der. Ville hun så gribe chancen for at kunne give tilbage, for alle de gange Bitten havde skuffet hende og skabt problemer? Måske ville hun endda låne en af Louises padler. Et lille gys gik gennem Bitten ved tanken. Hendes balder spændtes lidt ved billedet af moren med padlen i hånden. Det var lige før hun kunne mærke en brændende varme på balderne ved tanken.

De var færdige med oprydningen.

Louise bad Bitten sætte sig ved Annas hoved og massere hendes hoved og nakke, mens hun selv gik i gang med at lægge sidste hånd på legen.

Loftsværelset, de befandt sig i, havde skrå vægge. Gennem de skråvægge stak spærene vandret med ca. to meters mellemrum. På hver spær-bjælke stak to bjælker op mod loftet, næsten som den øverste halvdel af et stort V, hvor den nederste spids manglede. Spær-bjælkerne sad så højt at ingen af pigerne kunne nå op til dem, med mindre de strakte armene op til det yderste og gav et lille hop.

Louise tog to reb og smed dem over en vandret bjælke midt i værelset. Et reb på hver af ydersiden af det halve V, så de hang med ca. 1 meters afstand fra hinanden. Hun trak i rebene indtil den ene ende af dem hang ud for hendes navle. Hun bandt to løkker med pælestik, så løkkerne ikke kunne skride. Så fandt hun to lamme-skinds-forede håndledsmanchetter i kassen fra det hemmelige skab. Disse to manchetter var lidt specielle i forhold til dem hun allerede havde brugt på pigerne. De havde to flettede tunger, der sad vinkelret på selve armbåndene. Når man havde dem på dinglede de to tunger midt på håndfladerne. For enden af tungerne var der vævet kraftige metalringe ind.

Louise førte rebs-løkkerne gennem ringene og ud over armbåndene, så de blev låst fast til rebene.

Under det store gavlvindue sad to kraftige ringe i gulvet. De havde engang været ankerpunkter for en rebstige, beboerne havde kunnet bruge i tilfælde af brand. På et tidspunkt have en af husets tidligere ejere fjernet rebstigen og erstattet den med nogle udvendige bøjle-trin af metal. Trinene var blevet muret fast til ydervæggen, så man nu slap for at bruge den brandfarlige rebstige. Det havde i hvert fald været ejerens begrundelse for at fjerne rebstigen.

Han havde dog ikke fjernet de ankerringe rebstigen havde været spændt fast til. Louise førte de løse ender af rebene gennem disse ringe. Hun havde planer om at ankre noget helt andet til dem.

Bitten. Kom lige her over, sagde hun med blød stemme og et bredt smil.

Bitten havde i mellemtiden siddet og masseret Annas hoved og skuldre. Hun havde flyttet sig hen til siden af Annas fastspændte krop. Hun var, dybt koncentreret, ved at dybde-massere oversiden af Annas skuldre. Hendes håndflader var meget nær ved Annas brystvorter. Anna lå stadig med lukkede øjne og nød behandlingen, selv om hun hverken kunne bevæge armene eller benene, på grund af de kæder og armbånd Louise havde spændt hende fast til skålstolen med.

Bittens masserende hænder var tæt ved at røre hendes brystvorter. Faktisk ville hendes håndflader røre hele Annas bryst, hvis hun lænede sig frem og hvilede på sine håndflader. Ind i mellem havde hendes håndflade lige netop strejfet en brystvorte, med det resultat at de nu stod op fra Annas bryster, som de liv-vagter de havde set engang foran dronningens palads.

Anna gav et lille suk fra sig og åbnede skuffet øjnene, da Bitten slap hende og stillede sig ovre ved siden af Louise og rebene med de specielle armbånd.

Louise tog Bittens hænder, der stadig var låst sammen med armbånd og den lille messinghængelås. Hun spændte først de nye armbånd om håndledene på hende inden hun låste de gamle armbånd op og tog dem af.

Louise hev kraftigt i rebene under vinduet, så Bittens hænder blev hevet op mod den spær-bjælke hun stod under. Da hendes krop var strakt så højt at hun lige netop kunne stå på flade fødder, bandt hun rebene fast i krogene.

Hun stillede sig lige bag ved Bitten, rakte hænderne rundt om hendes liv og lod kærtegnende håndfladerne glide over det let spændte maveskind inde under det tynde læderkorset. Korsettet sad en anelse løsere over Bittens mave, nu da hendes hænder var strakt op mod loftet. Hun nappede lidt i det løse materiale med pegefingrene. Måske skulle hun spænde korsettet en anelse mere ind.

På den anden side ville det bare gøre ondt og stramme rigtigt ubehageligt på Bitten, når Louise løslod hende igen. Det var der ingen grund til. Og hvis hun var uheldig kunne Bitten komme til at hive snøren i siden ud, gennem de øjer de løb igennem, hvis hun trak vejret for tungt. Så ville det korset være ødelagt. Ikke at hun ikke havde andre korsetter på pulterkamrene, men Louise syntes nu alligevel, det ville være synd at risikere at ødelægge det her, hvis Bitten skulle komme til at tage en for dyb vejrtrækning. Og hun havde planer om at få Bitten til at trække vejret meget tungt.

Louise bukkede sig ned og tog en lyserød ball-gag op af kassen fra det hemmelige skab. Den lyse-røde bold havde små guldglimt indstøbt, der lynede i sollyset fra det store ovenlysvindue, da hun dinglede den i en af de tynde remme, mens hun, med et drillende smil om læberne, nærmede sig Bittens opspændte krop.

Louise stillede sig igen bagved Bitten og rakte hænderne rundt om hende. Så greb hun fat om den løse rem på gaggen. Hun holdt bolden fast mod Bittens mave lige over navlen. Langsomt førte hun den over maven op mod Bittens ansigt. Op over brysterne rullede hun bolden. Først hen over centrum af det venstre bryst, over det strittende tårn af en brystvorte.

Bitten ytrede ikke et ord under hele seancen. Hun havde travlt med at bide i sin underlæbe, for ikke at komme til at stønne.

Jeg må vel hellere putte den her på plads, inden jeg begynder at straffe dig for at have talt uden tilladelse, hviskede Louise i hendes øre.

Bitten trippede lidt på gulvet og hendes lægge begyndte at ryste.

Hen over den anden brystvorte. Louise holdt bolden stille lidt og trak i remmene, så bolden masede sig lidt ned i brystet, som om hun ville prøve at rulle brystvorten flad, i niveau med det noprede, gåse-hudede bryst den sad på.

Du troede nok, jeg havde glemt den fejl, lille ulydige tøz, hviskede Louise videre. Hendes ord var næsten ikke mere end et åndedrag ved Bittens øre. Hun lænede hovedet lidt tilbage mod Louises skulder og lukkede øjnene. Hendes lægge sitrede næsten ukontrollabelt nu og hun gav en lille ubevidst, klynkende halslyd fra sig. Hun var næsten helt i sin egen verden nu. For sit indre øje så hun sig selv stå lænket til træet ude ved vejen, ventende på sin straf.

Louise smilede lykkeligt ved Bittens øre. Hun lod kuglen fortsætte sin rejse op foran Bittens mund.

Åbn munden for mor, som en god lille baby-tøz, hviskede hun, så jeg kan give dig noget at sutte på.

Bitten åbnede lydigt munden på vid gab og snappede næsten i luften, efter den lille lyserøde bold. Louise lod den forsigtigt lægge sig mellem Bittens opspilede læber. Med venstre pegefinger prikkede hun den ind bag Bittens fortænder.

Sut godt på den her for mor, lille prinsesse, hviskede hun.

Så løftede hun Bittens hår af vejen og spændte det lille spænde i nakken, mens Bitten gav nogle uartikulerede, små støn fra sig. Bitten bevægede sig en anelse tilbage mod Louise, så hendes balder og ryg kom i kontakt med hele Louises forside, mens Louise, med hænder der rystede af ophidselse spændte det lille spænde. Hun var forbavset, lykkelig og ophidset over det faktum, at hun besad magten til, i den grad at ryste Bittens grundvolde. At hun alene besad magten til at styre Bittens verden og det der videre skulle ske.

Tror du ikke, der er en lille fugl som trænger til lidt luft, hviskede hun i øret på Bitten. Hun trådte et lille skridt væk fra Bitten, der stod og svajede lidt på usikre ben.

De små trykknapper på bukserne gav dumpe lyde fra sig, da Louise knappede skridtet af Bittens læderbukser, så hendes fisse dukkede frem og så dagens lys. Hårene på den var klippet omhyggeligt ned til ca. 1 centimeters længde og trimmet langs kanterne, så de ikke ville kunne ses, hvis hun havde haft sin badedragt på.

De var meget synlige nu. Og meget våde. Læberne var opsvulmede som havde hun fåresyge mellem benene og hendes vagina stod åben, så man kunne se lige op i den.

Læderet fra skridtstykket havde en stor våd plamage på indersiden.

Det ser ud til at jeg havde ret; Der var noget der trængte til lidt frisk luft. Louise knælede ned foran Bitten, så hun havde fissen lige i øjenhøjde.

Den er helt våd af sved. Hvad med lidt lufttørring? Forsigtigt pustede hun på Bittens opsvulmede fisse.

Bitten svarede kun med små, klagende klynkelyde bag sin ball-gag. Hun stod stadig med lukkede øjne.

Louise greb den spreder-stang hun havde lænet op af sofabordet, inden hun var begyndt at forberede rebene, og spændte den fast mellem Bittens ankler. Den var lavet af en ca. 75 cm. lang, krudtblå kulfiberstang. For hver ende af stangen sad et par lammeskindsforede læderremme. Læderremmene havde små spænder, der kunne låses med små hængelåse, så det ville være umuligt for Bitten at få dem af, når først Louise havde ladet den sidste hængelås klikke lukket. Bittens fødder kunne nu ikke mere samles og hendes spredte ben gav, om muligt, et endnu bedre udsyn til hendes trimmede hår og spredte skamlæber.

Den blå spredestang tvang Bitten til at balancere på det yderste af tæerne. Det var lige før hun var nødt til at hænge i armene. De høje hæle var ikke til meget hjælp nu.

Louise rejste sig op og gik over til Anna, der lå på elskovsreden.

Elskovsreden stod sådan at hun ikke havde kunnet se hvad der var sket indtil nu, men hun havde, ved hjælp af lydene levende kunnet forestille sig det.

Louises ansigt kom ind i hendes synsfelt. Hendes øjne skinnede med en, for Anna, fremmed, næsten feberagtig glans og hendes hår var vådt som var hun lige kommet ud af bruseren.

Jeg går ud fra at du er meget nysgerrig efter at se Bitten lige nu, sagde Louise med en næsten hviskende stemme. Først må jeg dog lige gøre dig klar.

Louise lod en lille græsgrøn ball-gag dingle i den ene rem foran Annas næse.

Åbn munden, lille undersåt, næsten nynnede hun.

Anna åbnede munden for at protestere lidt. Den her leg var gået meget længere end nogensinde tidligere og hun var lidt bange for hvad Louise havde fundet på. Og Louises øjne skræmte hende lidt. De var opspilede og skinnede næsten feberagtigt mod hendes løftede ansigt. Hun havde på fornemmelsen at legen var ved at tage overhånd og ende i noget, hun ikke rigtig vidste om hun turde at være en del af. Som om hun stod på tæsklen til noget nyt og ukendtnæsten farligt. Noget der absolut ville ændre hendes livsopfattelse.

Hun nåede dog ikke at ytre en lyd, før den lille græs-grønne bold sad mellem hendes kæber og effektivt fjernede enhver mulighed for fornuftig kommunikation. Det eneste Anna kunne ytre, var nogle protesterende wwyyyøøøh-lyde langt nede i halsen. Hun rystede kraftigt på hovedet, men Louise tog ingen notits af hende. Hun spændte bare spændet i nakken sammen, inden hun sikrede det med en lille hjerte-formet, sølvfarvet hængelås.

Louise havde lænet sig op mod reden, mens hun satte ball-gaggen på og Annas bevægelser fik hele stolen til at vibrere. Vibrationerne forplantede sig igennem stolen ind i Louise og satte hendes fisse endnu mere i brand end den havde været, mens hun havde leget med Bitten.

Et kort øjeblik var hun ved at komme, hun tabte næsten låsen, men så fik hun den, med rystende fingre, manøvreret på plads. Forpustet trådte hun væk fra Anna og sank ned på sin kontorstol, foran skrivebordet. Det lille pusterum gav hende tid til at få lidt hold på følelserne igen. Hun rakte ind over skrivebordet efter cigaretterne og kom derved til at skubbe til musen til sin pc. Pauseskærmens lyse-røde hvirvlende hjerter forsvandt med et lille bip. Det var en meget kraftig pc hun havde fået af sin far. Der sad et lille web-kamera på skærmen. Hun brugte mest pc en til at tale med sin far i østen og det var rart at kunne se ham, mens hun talte med ham på den anden side af kloden.

Mens Louise tændte cigaretten fik hun en diabolsk idé. Bitten havde reageret meget kraftigt på hendes hvisken om moderen tidligere, så det her kunne måske have en endnu bedre virkning.

Hun smilede mens hun blæste røgen ud mod skærmen. Så rettede hun det lille web-kamera lidt, og startede det lille program der kunne vise det kameraet så på skærmen. Hun startede messenger i et vindue lige ved siden af kamerabilledet og markerede Bittens mors navn. Skærmbilledet viste kun hendes nøgne mave, men da hun flyttede sig fyldte Bittens udspændte krop hele billedet. Billedet af Bitten på skærmen fik det hele til at se lidt uvirkeligt ud; som om det hele var en del af en forestilling i en bondage-video og ikke noget der faktisk fandt sted lige nu og her på hendes værelse. Louise kom til at tænke på sin seneste psykologi-lektion på gymnasiet. De havde diskuteret Heissenberg og hans teori om at tilstedeværelsen af et kamera kunne have indflydelse på det der skete foran det. At kameraet kunne være en medspiller.

Hvis Louise havde ret i sine formodninger, ville der ske en masse foran dette kamera; Og kameraets tilstedeværelse ville i hvert fald gøre sit, til at gøre situationen mere interessant.

Louise vendte sig om og så på Bitten, der stadig stod, helt i sin egen verden, med lukkede øjne.

Hun reagerede ikke engang da Louise løsnede bremserne på elskovs-redens hjul og vendte den så Anna kunne se hende. Louise vendte stolen så Annas hoved vendte hen mod Bitten. Så satte hun sig på knæ ved siden af Anna.

Hun ser smuk ud, ikke? Hun er helt i min vold. Jeg kan gøre lige hvad jeg vil med hende og hun vil ikke reagere negativt. Hun vil bare blive mere og mere våd mellem benene, indtil hun kommer i en fantastisk orgasme. En orgasme jeg forærer hende. Lige nu er jeg hendes mor Hendes gud Hendes alting. Mit ønske er hendes lov, lille undersåt. Jeg bestemmer over hendes safters flyden.

Louises stemme blev mere og mere hæs af ophidselse mens hun talte. Anna bare stirrede med opspilede øjne på Bitten.

Hun lå med hovedet ud over kanten af stolen og så Bitten på hovedet. Hendes ansigt var to meter fra Bittens opsvulmede læber og hun følte som om hun kunne se lige op i hendes våde kanal og lige op i Bittens livmoder. Den øverste halvdel af hendes inderlår skinnede af væde; den væde der næsten tapløb fra den overophedede kanal.

Over den kunne hun skimte Bittens ansigt. Det skinnede med en indre glans, der gjorde huden næsten selvlysende gennemsigtig. Langs med undersiden af remmen på gaggen løb en tynd kridhvid streg på hendes kind, der hvor remmen havde forskubbet sig lidt. Den stod i skærende kontrast til det sorte læder og den skinnende hud.

Hun er helt opspilet. Prøv at se hvor langt du kan se op i hende. Mens Louise talte kørte hun reden endnu tættere på, så Annas hoved kom ind mellem Bittens ben tyve centimeter under det opspilede hul der var hendes fisse. Anna løftede hovedet og så op.

Fisse! Anna havde ikke andre ord til at beskrive det hun så. Det hun så op i var i ordets bogstaveligste forstand en fisse. Ikke en vagina. Ikke en fugl eller en blomst. En vaskeægte uforfalsket Fisse!

Egentlig var Anna ikke til piger og det her var da også det nærmeste hun nogensinde havde været på en anden piges fisse. Synet af den var mesmeriserende.

Den lugtede sødt og moskus-agtigt. Læberne var mørkerøde og bankede og vibrerede næsten i takt med hendes eget hjerteslag. En enkelt dråbe væske hang et øjeblik på yderkanten af den ene skamlæbe. Anna stirrede som hypnotiseret på den. Hun fulgte den med øjnene mens den forlod læben og dalede ned på hendes pande. Den føltes varm og behagelig mod hendes pande, som en regndråbe på en indian summerdag.

Pludselig bevægede redens skål sig. Annas ansigt kom endnu nærmere til Fissen.

Louise havde låst hjulenes bremser, så stolen ikke kunne rykke sig. Nu vippede hun skålen så Annas ansigt blev begravet i Fissen.

Louise havde nøje udregnet vinklen så Annas ball-gag ramte lige midt i hullet.

Anna gav et lille hvin fra sig da hendes ansigt og mund fik kontakt med Fissen. Skålen fortsatte sin tur ubønhørlige opdagelsesfærd opad, indtil hendes nakke sad i spænd mellem skålens ramme og Bittens Fisse.

Hendes kinder sad i spænd mellem Bittens inderlår, så hun ikke engang havde mulighed for at dreje hovedet.

Hendes hvin blev noget formummet af ball-gaggen og Bittens fisse. Bitten slog endelig øjnene op og stirrede med døsige øjne ned på Annas krop.

Et langt øjeblik vidste hun ikke hvor hun var. Solen skinnede ind gennem vinduet og varmede hendes ryg. I hendes fantasi var hun udenfor. Nøgen og fastspændt til sit vejtræ. Udstillet for offentligheden som den skarns-tøz hun var. Ventende på sin velfortjente straf. Louises stemme og Annas lyde havde hun kun opfattet fjernt, som var de tilskuernes mumlen. Annas formummede hvin forplantede sig gennem ball-gaggen så den vibrerede heftigt mod hendes feberpunkt.

Louise stillede sig bag hende og lagde armene rundt om hende. Greb med pege- og tommelfingre fat i hendes brystvorter. Hun hev i dem så det gjorde ondt. Smerten og resterne af fantasien fik næsten Bitten til at gå amok.

Se på min computerskærm lille tøz, hviskede Louises stemme i hendes øre. Bittens øjne fløj over mod skærmen. Hun så en fremmed pige der stod udspændt, med armene i vejret. Mellem hendes ben kunne hun se Annas krop fastspændt til elskovs-reden. Der gik et meget langt sekund før det gik op for hende at pigen med armene opspændt mod loftet, var hende selv.

Du ville så gerne tale med din mor, tidligere, kom Louises stemme tilbage i hendes øre. Louise fjernede Bittens ball-gag og smed den på gulvet ved Bittens fødder.

Hvis jeg går hen og trykker på enter-tasten vil din mor kunne se sin lille uartige tøz. Så får du også mulighed for at fortælle hende at du vil tilbringe weekenden her i min tjeneste, min lille baby. Smart ikke? Måske skulle du invitere hende herover så hun kan straffe sin lille ulydige baby-tøz.

Først nu lagde hun mærke til den markerede mail-adresse ved siden af videobilledet. Ella@HUT@mail.cam. Bitten gav et langt tyndt hyl fra sig da hun med øjnene fulgte Louises gang tværs over gulvet. Vibrationerne fra Annas ball-gag, der endnu vibrerede mod hendes fisse og hendes fantasi om morens afstraffelse ved træet, ramte hende som et fysisk slag der næsten sendte hende ud over vanviddets grænse.

Louise satte sig på sin kontorstol, så Bitten hele tiden kunne se sig selv på skærmen.

Hun rakte langsomt hånden ind på bordet, så den hvilede på tastaturet, mens hun med et beslutsomt blik kiggede direkte ind i Bittens øjne. Bitten drejede hovedet en anelse og låste øjnene fast i Louises blik ganske kort. Så fulgte hendes øjne Louises pegefinger der uendeligt langsomt landede på key-boardet. Med et højt klik forsvandt billedet med hendes mors mail-adresse og afløstes af lyden af en harddisk der arbejdede.

MOOOOOR fløj det gennem hjernen på hende, mens hun endelig fik udløsning for vanviddet der rasede i hele hendes væsen. Hendes orgasme var så kraftig at hun besvimede midt i dens rasen. Det gik aldrig op for hende at hun havde skreget ordet af sine lungers fulde kraft lige før hun besvimede.

Ordet fik et bredt smil frem på Louises ansigt. Hun havde brugt den helt rigtige strategi.

Bitten sank slapt og hang slapt i armene. Det var kun skålens bevægelighed, der reddede den endnu gryntende Anna fra at skade nakken, da Bittens knæ blev slappe.

Så gik hun hen for at hive Anna og skålen væk fra Bitten.

Anna havde vibreret længe nok nu.

Louise stoppede web-kamera-programmet og bøjede sig ned for at sætte stikket til internetforbindelsen i stikket igen. Hun havde, med fødderne, hevet det ud tidligere da hun klargjorde programmet. Der var jo ingen grund til at risikere noget, hvis hun skulle komme til at trykke på en forkert tast.

Med røde kinder opdagede hun at det ikke var stikket til Internettet hun havde hevet ud alligevel. Det var stikket til arkitektlampen på skrivebordet. Hun håbede inderligt at Ella ikke havde haft sin pc tændt.

 

Ris, ros og kommentarer til forfatteren kan sendes til: [email protected]

porno med danske piger