Fem års cølibat revet itu af én usynlig fremmed om natten

Først var det bare en drøm. Nu er det virkelighed

Usynlig. Ubarmhjertig. Uundgåelig.
Først var det bare en drøm. Nu er det virkelighed — eller noget værre. Hans mund, hans hænder, hans pik… alt føles ægte, alt føles for meget, og hun kan ikke få nok. Hver nat åbner hun sig for ham — en kvinde i undtagelsestilstand, knækket og forløst af noget hun ikke engang kan se.

5 år uden hænder, uden kys, uden varme. Et løfte til mig selv om at leve i cølibat – Men afholdenhed har en tendens til at forstærke ens afsavn og længsel bliver til drømme og hallucinationer.

Jeg har ikke været sammen med en mand i over fem år.
Ikke et eneste kys, ikke én varm hånd i mit hår, ikke en tunge mellem mine ben, ikke én stiv pik i min fisse. Jeg gik i cølibat af princip, eller det sagde jeg. I virkeligheden var jeg bare træt af overfladisk sex. Træt af små, kiksede pikmænd med endnu mindre nærvær. Jeg ville mærke noget. Blive fyldt, ægte fyldt. Ikke et par fingre fumlende ved mit klitben, ikke slatne kys og tomme løfter.

Men kroppen… kroppen glemmer ikke.
Den skriger, når jeg ligger vågen. Når jeg ligger alene. Når mine lår presser sig mod hinanden og min hånd glider ned over maven, men stopper.
Jeg ville ikke røre mig selv. Det var min regel. Jeg ville ikke give mig selv den lettelse.

Men så begyndte han at komme.

Ikke en mand jeg mødte i virkeligheden. Ikke en flamme fra fortiden.
Men en… skygge. En drøm. En tilstedeværelse.

Han er usynlig.
Men jeg føler ham.
Hans hænder, hans mund, hans vægt over mig.
Og hans pik…

Gud… hans pik.

Den første nat det skete, troede jeg det var et mareridt. Jeg vågnede med hjertebanken og dynen vredet op mellem mine ben. Men jeg var våd. Jeg var så våd. Jeg kunne mærke min egen varme, mærke hvordan mine lår klistrede. Og jeg kunne stadig føle ham.

En usynlig fremmed, som tog mig, som om han havde ventet på mig i årevis.

Jeg husker tydeligt, hvordan han begyndte. Altid med munden. En tung, varm tunge, der gled ned ad min hals, mellem mine bryster, og derefter cirklede ind mod min klit som en jæger, rolig og tålmodig. Jeg kunne ikke se noget, men hver eneste nerve i min krop spændte op. Jeg kunne mærke hans ånde, selv når jeg ikke kunne høre den. Og jeg gispede, vred mig, stønnede som en liderlig teenager.

Det er altid sådan. Jeg ligger og tænker: “Det sker ikke igen.”
Men når jeg lukker øjnene… er han der.

Han holder mine håndled nede mod madrassen.
Hans fingre er stærke, faste, og hans berøring er ikke kærlig. Den er krævende.
Han vil mig.
Og Gud, jeg vil ham.

Han kysser mig, som om han vil æde mig. Hans usynlige tunge glider dybt ind i min mund, og jeg forsøger at følge med, men jeg gisper, vrider mig, for jeg kan mærke hans hofter allerede mellem mine ben. Varmen fra hans hud, hans stive, enorme pik, der presser mod mit underliv.

Hver nat – En usynlig elsker
Han tager mig hver nat.
Jeg mærker hvordan han glider op og ned ad min våde sprække, den tunge pik så varm, så tydelig, selvom jeg ikke kan se den.
Når han trænger op i mig — og det gør han altid pludseligt, brutalt, som om han har holdt sig tilbage for længe — så skriger jeg.

“Åhh—! F-Fuck, d-den er for stor!”

Min krop stritter imod. Jeg spænder, hiver efter vejret, men han giver mig ingen pause.
Hans pik… den føles umulig.
Som om han ikke bare knepper mig, men åbner mig, udvider mig til det yderste, får mig til at føles som en lille pige igen, ubesudlet, sprækket op af noget urimeligt stort og hårdt.

Og alligevel… vil jeg ikke stoppe.
Jeg hiver mine ben op om hans usynlige ryg, jeg spænder lårene omkring ham, som om jeg beder ham blive i mig.

Det føles så virkeligt.
Når han hamrer ind i mig, når hans usynlige hofter klasker mod mine baller med våde, smattende lyde — schlapp! schlapp! schlapp! — og jeg bliver ved med at komme, rystende, stammende, tårer i øjnene.

“G-Gud… åh fuck, j-ja… d-den er så dyb, jeg k-kan mærke den helt oppe i maven…”

Og det er ikke bare et billede. Jeg kan mærke ham dér.
Hans spids støder mod mit indre, mod livmoderhalsen, presser så hårdt at jeg næsten tror jeg skal kaste op, men jeg elsker det. Jeg elsker hvordan han tager mig, som om jeg er intet andet end hans hul.

Og når jeg kommer…

Når orgasmen rammer…

Det er som at blive sprængt.

Min krop kramper omkring ham, jeg kradser mod luften, mine negle griber efter usynlige skuldre, og jeg stønner højt, ufiltreret, vulgært.

“J-jaaaa! H-hold mig nede, brug mig, knep mig, knep mig h-hårdt—!”

Han gør det.
Han knepper mig ind i madrassen, lader ikke en eneste centimeter af mig gå urørt. Jeg mærker hvordan hans tunge glider op langs min hals, kysser min kæbe, suger på min øreflip, alt imens hans pik fortsætter med at banke dybt op i mig, som om han vil mærke hvordan min livmoder føles mod hans pikhoved.

Og så…

Så kommer han.

Jeg mærker det.
Det varme, tykke sprøjt, som fylder mig så dybt, at jeg klynker.

“N-Nej— du må ikke… i mig… åh gud… åh gud!”

Men det er for sent.
Jeg mærker hvordan hans sæd pulserer ud, og det er så meget.
Så meget.
Jeg kan føle det løbe ud igen, som en varm strøm mellem mine baller, dryppende ned over mine lår.

Når jeg vågner, er mit underliv gennemblødt.
Mine ben er klistrede. Min fisse dunker.
Og jeg savner ham.

Den usynlige mand.

Jeg vil ikke ham.
Men jeg venter på ham.
Hver nat.
Og når han kommer…

Så åbner jeg mig.
Vidt, villigt.

Så han kan tage mig igen.

Jeg siger jeg ikke vil. Men mine ben åbner sig hver gang.
Hver nat lover hun sig selv, at det ikke skal ske igen. Hver nat tager han hende hårdere. Dybere. Vildere. Hun sprøjter, græder, kommer igen og igen — og længes efter næste nat. Lad ham komme igen i nat. Og lad ham ikke være skånsom.

For uden ham, hvad er der så?