Hun fik besøg af den nye overlæge fra OUH
Den aften hun valgte eventyret frem for trygheden
En aften fyldt med spændinger, jalousi og forbudte fristelser ventede og ingen af dem var forberedte på, hvor langt det ville føre dem – En intens fortælling om begær, grænser og hemmelige fantasier.
Jesper sad i sofaen og bladrede tilfældigt igennem kanalerne på fjernsynet, uden rigtig at se på noget. Klokken nærmede sig syv, og han ventede på, at Tine skulle komme hjem fra arbejde. Efter 14 år sammen var manen faldet naturligt, men en dyb kærlighed var stadig der, en tryghed i hinandens nærhed, som han ikke ville undvære.
Han hørte nøglen i låsen og et let suk, da døren gik op. Tine trådte ind, træt efter en lang vagt på OUH. Hun smed sin taske på gulvet og strakte sig med et smil.
“Uha, en lang dag,” sagde hun og gik hen til ham for at give ham et hurtigt kys. “Du er stadig vågen.”
“Ventede på dig,” sagde Jesper og lukkede fjernsynet. “Hvordan var det?”
“Kaotisk, som altid. Vi har fået en ny overlæge, og han er… intens,” sagde Tine og gik ud i køkkenet for at hente et glas vand. “Han hedder Simon. Kom fra et privathospital i København. Meget dygtig, og meget… karismatisk.”
“Karismatisk, siger du?” spurgte Jesper med et lille smil. “Bør jeg være nervøs?”
Tine lo, mens hun drak af sit glas. “Nej, skat, bestemt ikke. Han er bare en af dem, der har en naturlig autoritet. Alle på afdelingen er lidt imponerede, inklusive mig.”
Jesper nikkede. Han kendte sin Tine. Hun var professionel og dedikeret til sit job, men hun blev også nemt imponeret af folk, der var gode til det, de lavede.
“Tillykke med den nye chef så,” sagde han. “Jeg håber, han ikke giver for meget ekstra arbejde.”
“Det er dét, jeg vil sige,” begyndte Tine og satte sig ved siden af ham på sofaen. Hun så på ham med et udtryk, han ikke kunne tyde. “Han har en lidt usædvanlig ledelsesstil. Han vil gerne lære hele teamet at kende uden for hospitalet. Bygge et stærkere bånd, siger han.”
“Ok?” sagde Jesper usikkert. “Hvordan skal han det så?”
“Tja, han har været hjemme hos de fleste af de andre allerede,” fortsatte Tine og legede nervøst med kanten på sin pude. “For at snakke over et glas vin eller et måltid.”
Jesper mærkede en svag prikken i maven, men han pressede den væk. “Og?”
“Og… jeg inviterede ham herned,” sagde Tine hurtigt, som om hun ville få det overstået. “I aften. Han kommer omkring en time.”
Jesper stirrede på hende. “Du inviterede din nye overlæge herned? Uden at spørge mig først?”
“Jesper, jeg ved det godt, og jeg er ked af det,” sagde Tine og tog hans hånd. “Men det virkede så… umuligt at sige nej. Alle de andre havde sagt ja, og han så på mig med de øjne… Jeg vidste bare, det ville være mærkeligt, hvis jeg var den eneste, der sagde nej.”
“Men Tine, det er vores hjem,” sagde Jesper og mærkede, hvordan irritationen begyndte at boble i ham. “Man inviterer ikke sin chef herud på den måde.”
“Det er ikke bare min chef, Jesper. Han er… anderledes,” sagde Tine, og hendes øjne fik en drømmende glød, som Jesper ikke havde set før. “Han er fra Ghana oprindeligt. Han har en helt anden måde at være på. Han siger, at i hans kultur er det vigtigt at kende sine kolleger som mennesker, ikke bare som arbejdskraft.”
Jesper sukkede. Han kunne ikke rigtig være vred over noget så… arbejdsrelateret. “Ok, fint. Så han kommer om en time. Hvad skal vi så lave?”
“Tine har allerede planlagt det,” sagde hun og rejste sig. “Jeg tager en hurtig tur i bad, og så laver jeg noget mad. Du kan jo… tage en pæn skjorte på, måske?”
Jesper så forvirret på hende. “En pæn skjorte? Hvorfor det?”
“Fordi det er en overlæge, Jesper. Lad os nu bare prøve at gøre et godt indtryk,” sagde Tine og forlod stuen med hastige skridt.
Jesper sad tilbage i sofaen og følte sig malplaceret i sit eget hjem. En time senere, da dørklokken ringede, var han iført en mørk skjorte og havde børstet sit hår. Han åbnede døren, og der stod Simon.
Han var højere, end Jesper havde forestillet sig, og hans hud var mørk som ibenholts. Han havde et bredt, varmt smil og et fast håndtryk, der næsten knuste Jespers fingre.
“Du må være Jesper,” sagde Simon med en dyb, behagelig stemme. “Rigtig hyggeligt at møde dig. Tine har fortalt mig så meget.”
“Alt godt, håber jeg,” sagde Jesper og trådte til side for at lade ham komme ind.
Simon gik ind i stuen og så sig omkring med et imponeret blik. “Dejligt hjem. Det føles… ægte.”
Tine kom ud fra køkkenet, iført en kjole, Jesper ikke havde set hende i i årevis. Den var mørkerød og passede tæt til hendes krop, og fremhævede hendes kurver. Hun havde taget sig tid til at lægge makeup og sætte sit hår op.
“Simon, du er kommet,” sagde hun med et strålende smil. “Velkommen.”
“Tine, du ser fantastisk ud,” sagde Simon og hans øjne gled langsomt op og ned ad hendes krop. “Det er en ære.”
Jesper mærkede et stik af jaloux, men han pressede det væk. De satte sig ved spisebordet, hvor Tine serverede en lækker lasagne. Simon var en fænomenal selskabsperson. Han fortalte historier fra sit arbejde, sit hjemland, og hans latter fyldte hele rummet. Jesper følte sig mere og mere som en tilskuer, mens Simon og Tine grinede og snakkede, som om de havde kendt hinanden i årevis.
“Jesper, du er heldig at have en kvinde som Tine,” sagde Simon og rakte ud og tog hånden. “Hun er ikke kun dygtig til sit arbejde, hun er også en utrolig stærk og interessant person.”
Jesper kunne ikke andet end nikke, mens han så, hvordan Simons store, mørke hånd omsluttede hans kærestes.
Efter maden flyttede de sig ind i stuen, og Tine hældte vin op til dem alle. Simon satte sig i lænestolen, mens Tine valgte at sidde på gulvet foran hans fødder, lænet op ad sofaen, hvor Jesper sad.
“Det er en skik, jeg har med mig fra Ghana,” forklarede Simon, da han så Jespers undrende blik. “At mødes sådan her. Det bygger tillid. På mit tidligere hospital var vi som en familie. Vi delte alt.”
“Det lyder… rart,” sagde Jesper og mærkede, hvordan afstanden mellem ham og Tine føltes fysisk.
“Det er det,” sagde Tine og så op på Simon med et udtryk af ren og skær beundring. “Simon fortalte, at han har været hos alle de andre sygeplejersker. At det har været… meget lærerigt.”
Simon smilede og lagde en hånd på Tines skulder. Hans fingre strøg let hen over hendes bare hud. “Det har det. Jeg har lært mine kolleger at kende på en helt anden måde. Set deres sande jeg.”
Jesper mærkede, hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere. Der var noget ved den måde, de så på hinanden på. Noget intens.
“Sande jeg?” spurgte Jesper og prøvede at lyde afslappet.
“Ja,” sagde Simon og hans øjne låst fast på Tines. “For eksempel lærte jeg, at Mette elsker at male, selvom hun er bange for at vise sine billeder frem. Og at Sussie drømmer om at åbne sin egen café. Folk har så mange lag, Jesper. Man skal bare vide, hvordan man piller dem af.”
Mens han talte, fortsatte hans fingre deres dans på Tines skulder. Hun lukkede øjnene og sukker let.
“Og hvad har du så lært om Tine?” spurgte Jesper og hans stemme var knap så rolig længere.
Simon smilede og hans blik blev mørkere. “Jeg har lært, at Tine er mere… eventyrlysten, end hun selv tror.”
Tine åbnede øjnene og så på ham. “Det er ikke sandt,” hviskede hun, men der var ingen overbevisning i hendes stemme.
“Åh, men det er det,” sagde Simon og hans hånd bevægede sig fra hendes skulder og ned til hendes hals. “Jeg har set det i hendes øjne på afdelingen. En sult. Et ønske om… mere.”
Jesper sad helt stiv. Han kunne ikke tro, hvad der skete foran hans øjne.
“Simon, stop,” sagde Tine, men hun gjorde intet for at skubbe hans hånd væk.
“Nej, Tine, lad os være ærlige,” sagde Simon og hans stemme var lav og hypnotisk. “Du har fortalt mig, at du og Jesper elsker hinanden. Men kærlighed er ikke nok. Nogle gange har man brug for… lidt krydderi.”
Hans hånd fortsatte nedad, til den hvilede på hendes bryst. Jesper kunne se, hvordan hendes brystvorter stivnede gennem kjolens stof.
“Jesper…” begyndte Tine og så på ham med bøn i øjnene. Men det var ikke en bøn om hjælp. Det var en bøn om accept.
Jesper stirrede på dem, hans hjerne var i oprør. Han var vred, chokeret, og forfærdet. Men under det hele var der en anden følelse. En mørk, forbudt spænding. Han kunne ikke tage øjnene fra Simons store, mørke hånd på sin kærestes krop.
“Du vil se, ikke?” spurgte Simon og vendte sit blik mod Jesper. “Du vil se, hvordan en rigtig mand behandler en kvinde som Tine?”
Tine rejste sig langsomt og stod foran Simon. Hun så på Jesper, hendes ansigt var en maske af spænding og forventning.
“Bliv hvor du er, Jesper,” sagde hun med en stemme, der rystede lidt. “Bliv og se.”
Hun vendte sig tilbage mod Simon og begyndte langsomt at åbne knapperne på sin kjole. Jesper sad som lammet i stolen og så, hvordan hans kæreste gennem 14 år bar sig selv for en anden mand.
Da kjolen faldt til gulvet, stod hun kun i sine sorte trusser og BH. Hendes krop var stadig smuk, med kurver, som Jesper kendte bedre end nogen anden.
Simon rejste sig og stod over hende. Han var langt større end hende, hans mørke krop en slående kontrast til hendes lyse hud. Han løftede hende op som var hun en dukke og bar hende ind i soveværelset. Jesper rejste sig som i trance og fulgte efter dem.
I soveværelset lagde Simon Tine blidt ned på sengen. Han begyndte langsomt at tage sit eget tøj af, og Jesper måtte indrømme, at han var imponeret. Simons krop var som skåret af sten, hver muskel veldefineret. Og da han tog sine bukser af, gispede Tine højt.
Simons pik var enorm. Den hang halvstiv mellem hans ben, tyk og lang, langt større end noget, Jesper nogensinde havde set. Den var mørk og kraftfuld, og Tine kunne ikke tage øjnene fra den.
“Åh gud,” hviskede hun. “Den er… perfekt.”
Simon smilede og kravlede op på sengen ved siden af hende. Han begyndte at kysse hende, først på læberne, så ned ad hendes hals, hendes bryst. Hans hænder udforskede hendes krop, og Tine vred sig under ham, hendes vejrtrækning blev tungere og hurtigere.
Jesper stod i døråbningen, hans krop spændt af en blanding af vrede og ophidselse. Han vidste, han skulle stoppe det, skrige, slå. Men han kunne ikke. Han var som fortryllet.
Simon tog Tines BH af og begyndte at sutte på hendes stive brystvorter. Tine skreg af glæde og greb fat i hans sorte hår, pressede hans ansigt tættere ind på sig.
“Tag mig,” hviskede hun. “Tag mig nu.”

Simon smilede og trak hendes trusser af. Han spredte hendes ben og begyndte at slikke hendes våde fisse. Tine skreg og skreg, hendes krop rystede af den første voldsomme orgasme.
Jesper kunne ikke holde sig tilbage længere. Han åbnede sine bukser, tog sin stive pik ud og begyndte at onanere, mens han så på sin kæreste blive nydt af en anden mand.
Efter hendes orgasme kravlede Simon op over hende. Han positionerede sin enorme pik ved hendes indgang og så på hende.
“Er du klar?” spurgte han.
Tine nikkede, hendes øjne store af forventning.
Langsomt gled han ind i hende. Tine skreg af en blanding af smerte og ekstase, da hendes fisse blev strakt til det yderste. Jesper så på, fanget i et mareridt og en fantasi på samme tid.
Simon begyndte at kneppe hende, langsomt i starten, men hurtigere og hurtigere. Hvert stød fik Tine til at skrive, og han fyldte hende helt ud, på en måde Jesper aldrig kunne.
“Se på mig, Jesper!” skreg Tine mellem stønnene. “Se på mig, mens han knepper mig!”
Jesper så på hende, hendes ansigt forvredet af ren og skær liderlighed, og han kunne ikke holde tilbage længere. Med et dybt suk sprøjtede hans sperm ud over hånden og gulvet.
Simons bevægelser blev hurtigere, hans vejrtrækning mere anspændt. “Hvor skal jeg komme?” spurgte han med en grov stemme.
“Inde i mig!” skreg Tine. “Fyld mig!”
Med et dybt, dybt brøl kom Simon, og Jesper kunne se, hvordan hans pik pulserede inde i Tine, da han fyldte hende med sin varme sperm.
De lå sammen på sengen i flere minutter, deres kroppe rystende af efterdønning. Jesper stod stadig i døråbningen, hans krop dækket af sin egen spildt kærlighed, hans sind i et virvar af chok, smerte og en mærkelig, foruroligende glæde.
Tine åbnede øjnene og så på ham. Hun smilede træt, men lykkeligt.
“Det var det, jeg havde brug for,” hviskede hun. “Det var det, jeg havde brug for at føle.”
Jesper kunne ikke sige noget. Han kunne bare se på sin kæreste, der lå i sengen med en anden mands sperm dryppende ud af hendes fisse, og vide, at intet nogensinde ville blive det samme igen…
