Den dovne lærling/dreng

I kan sgu ikke lave mig om, og i kan gøre hvad i vil med mig. Vi tog hårdt fast i hans ben og bandt et stykke reb om hver ankel som vi bandt stramt til 2 ringe i gulvet…

Vi havde fået en ny ung lærling i vores smedje. De første dage gik fint han virkede som en stærk, fornuftig og lærevillig lærling, men efter de første par uger følte vi 2 svende næsten at ”drengen” ville lære os gamle hvordan vi skulle gøre vores arbejde, mens han bare kæftede op uden at lave en skid.

Mester var på ferie i 3 uger, så derfor valgte vi at tage lærlinge ”drengen” under vore vinger, for at lære ham at han sgu er ny og ikke skal komme og lave tingene om bare fordi mester er på ferie.

 Mandag morgen kaldte vi ham ud på det fjerneste lager, hvor vi skubbede ham hen til en stolpe og lagde et halsjern om struben på hans hals og låste den fast bag stolpen så han stod fastlåst i sit halsjern uden mulighed for at kunne flytte sig.

Vi skruede langsomt halsjernet stramt ind til hans hals, indtil han næsten ikke kunne få luft, og fortalte ham at vi  var træt af at høre på ham og lave hans arbejde, så nu skulle vi nok fortælle ham hvordan en ”dreng” opfører sig når mester er på ferie.

Jeg tog et mindre halsjern som jeg lagde om hans håndled og skruede det stramt om håndledene som han havde på maven, indtil han ikke kunne rokke hænderne det mindste.

Så fandt vi et stålrør som vi pressede i kæften på ham helt ned i halsen, og tapede det stramt fast med  gaffatape så han ikke kunne få røret ud af kajen.

Vi har ikke så meget at lave, så i dag får du lov til at stå på lageret og tænke over om du vil være rigtig smed, og lære at arbejde som vi siger, eller du vil sende et kort til mester at det alligevel ikke var dig at være smed sagde jeg.

Men han skulle selvfølgelig ikke tørste, så derfor satte vi en 5 liter dunk op på hylden over ham med en slange i som vi kom i røret han havde i halsen, så vandet langsomt løb ned i halsen på ham.

Jeg fortalte ham at han havde resten af dagen til at tømme dunken for vand, og at vi nok skulle komme og se hvordan han havde det til fyraften.

Da vi kom tilbage sidst på eftermiddagen stod drengen med våde bukser som han havde pisset i. Hans øjne viste tydeligt han ikke havde det godt med halsjernet om struben og stolpen. Hans hænder fastlåst stramt i et andet halsjern, alt imens de 5 liter vand var løbet ned i halsen på ham, uden at han kunne gøre andet end lade det komme ned i tarmen og videre ud som pis da han ikke kunne rumme mere.

Jeg tog slangen og røret ud af kæften på vores dreng og spurgte om han havde haft en god hyggelig dag, og om han havde tænkt sig om hvad han ville i fremtiden.

Han sagde ikke er ord men kikkede bare ondt på os begge, og selv om vi spurgte ham flere gange kærligt så var kajen lukket på drengen.

Min makker tog fat i snydeskaftet på knægten og sagde han sgu skulle svare når hans svende spurgte ham, for ellers skulle han nok føle hvordan det var at være en skide dreng. Der kom stadig ikke et ord ud af den sløve dreng: Derfor fik han besked på at det sidste chance for at svare, da dagen ellers ville blive meget lang for ham.

Nu har du 5 minutter til at svare sagde jeg. Når vi kommer tilbage fortæller du hvad du har lært. Gør du ikke det frivilligt så skal vi nok hjælpe dig på vej sagde jeg stille og roligt.

Min makker og jeg gik over i frokoststuen og fandt en fyraftenspilsner som vi nød, mens vi talte om hvad pokker der gik af den stædige dreng. Vi blev hurtige enige om at han sgu var så god så vi nok skulle få sat skik på ham, inden mester kom hjem.

Da vi havde drukket vores øl gik vi tilbage til lageret, og sagde ”nå hvad siger du vil du snakke nu, eller hvad”. Han kikkede ondt på mig og sagde, i skal sgu ikke tro i kan lave mig om bare fordi jeres mester er væk, og jeg gør  hvad der passer mig, og i skal ikke tro i er bedre end mig.

Vi to svende kikkede på hinanden, og sagde så måtte han jo føle og bruge natten til at tænke sig om, så vi næste morgen kunne snakke sammen inden vi  kører ud og passer vores arbejde.

Han sparkede ud efter mig og skreg vi ikke skulle true ham, og han spjættede vildt ved stolpen, så vi ikke havde anden mulighed end at tage et halsjern mere og lægge om hans ankler og spænde det fast bag stolpen så han stod med halsen og anklerne låst fast i 2 halsjern til stolpen og med hænderne gjort fast i det 3 jern, så han ikke kunne gøre hverken os eller sig selv noget.

Vi gik ud i frokoststuen og hentede hans madpakke som han ikke havde spist til frokost, og lod ham langsomt spise sin mad stående fastlåst. Da han var færdig med at spise tog vi et kort stykke rør som vi kom et reb igennem og lagde det stramt i munden på ham som en rør gagg, så han ikke kunne stå og skrige.

Når du ikke vil lære må du føle sagde jeg bestemt, og fortalte at han nu kunne stå på lageret natten over og tænke over hvad han ville sige imorgen tidlig når vi mødte, og så tog jeg en af de beskidte sorte sække med rørstøv og olierester og smed over hovedet på ham, så han ikke kunne se om det var aften eller nat på lageret, da han var blændet af den stinkende sorte sæk.

Det hjælper ikke noget du skriger eller klynker for ingen kan høre dig. Du har fået den chance du har fortjent i dag, så nu må du lære det på den hårde måde ved at hænge ud her ved stolpen på lageret natten over, sagde jeg inden vi gik og låste døren.

Næste morgen havde vi taget hjemmebagt morgenbrød, kaffe, juice og blødkogte æg med til vores fælles morgenmad, som vi skulle nyde alle 3 mens lærlingen fortalte om nattens tanker.

Jeg gik over på lageret og løsnede de 2 kravejern fra stolpen, og tog gaggen ud af munden på ham, inden jeg lagde et reb om halsen på sækken over hans hoved, og trak ham over i frokoststuen hvor der var dækket op til os alle 3.

Hænderne var stadig fastlåst i kravejernet på brystet. Jeg sagde at nu ville vi gerne høre hvad han havde tænkt på natten over, og hvordan han havde følt det at stå fastspændt i kravejern som vi normalt bruger til at fastgøre faldstammer og nedløbsrør og andet det skal være spændt fast.

Han sad bare helt stille og sagde ikke et ord, jeg spurgte ham igen om hvad han ville sige, og om han troede han nåede noget ved at være trodsig. Der var stadig ”larmende tavshed” fra hovedet i sækken, og min svend sagde at han lige så godt kunne samarbejde så han snart kunne få noget mad.

Vi sad og spiste  vores mad, alt imens drengen stadig forhold sig helt tavs, men pludselig sparkede han til bordet og slog hen over bordet med sine sammenlåste hænder så vores kaffe og morgenmad fløj hen over bordet og ned på gulvet, alt imens han skreg ”i kan sgu ikke lave mig om, og i kan gøre hvad i vil med mig”.

Vi tog hårdt fast i hans ben og bandt et stykke reb om hver ankel som vi bandt stramt til 2 ringe i gulvet, så han ikke kunne sparke mere, hænderne løsnede vi på brystet, og vred dem om på ryggen hvor de igen blev sat stramt fast i kravejernet på ryggen, så han ikke kunne vælte mere.

Nå sagde jeg, du skal da også have mad, men da du har væltet vores mad og kaffen på gulvet, så må du spise noget andet.

Vi fandt en pakke havregryn og tog noget vand og rørte det sammen og satte det på bordet foran ham, inden jeg tog den beskidte sæk væk fra hans hoved, og igen lagte rebet stramt om hans hals og bandt det stramt ned til bordet, så han fik hovedet ned i skålen med havregryn og vand.

Rebet var strammet så godt til så han ikke kunne flytte hverken hoved eller skålen. Jeg sagde han skulle slikke maden op, og spise maden så han fik masser af kræfter til dagens arbejde så han kunne indhente det han ikke havde lavet dagen før.

Han sad længe og skar ansigt og viste ikke den mindste interesse for at spise. Efterhånden var det for ulækkert at se på. Derfor løsnede jeg rebet fra halsen og satte skålen ned i sækken, og pressede  hans hoved ned i sækken, så han lå med den over hovedet og kunne æde sin mad. Jeg  tog kravejernet han havde haft på ved stolpen og spændte om sækken og halsen og strammede mere og mere til efterhånden som tiden gik og han fortsatte med at være genstridig.

Til sidst var kravejernet skruet helt stramt om halsen. Men han ville stadig ikke spise sin mad, så efter nogen tid løsnede jeg kravejernet og tog sækken fra hovedet af ham. Jeg tog hårdt fat om halsen på ham og klemte næsen sammen så han blev tvunget til at åbne munden, så vi kunne tvangs fordre ham.

Da han havde spist op løsnede vi rebet om hans fødder og tog kravejernet af hans håndled, og sagde at nu skulle vi ud og arbejde alle 3.

Vi gik ud til bilen og kørte over på byggepladsen hvor vi fik travlt med at indhente det forsømte og vores lærling blev sat til at rydde op og hvad han ellers kunne lave selv, mens vi tog en ordentlig tørn for at få tidsplanen rettet op.

Til fyraften kørte vi hjem på værkstedet hvor vi bød drengen på en fyraftenspilsner og sagde vi gerne ville have en snak med ham om hvordan han havde det.

Han tog pænt imod den kolde øl og sagde at han sgu ikke havde troet vi ville være så grove, og at han havde lært at han ikke en anden gang skal være doven og ikke tage sin del af arbejdet.

Han fortalte at han altid havde været ham de store drenge fangede i skolen, og at det altid var ham der var blevet straffet når de andre syntes de skulle have det sjovt med en af de små. Derfor var han tændt på SM og det at være trodsig for at blive svinebundet som han var glad for at blive.

Han fortalte at hans kæreste ejede ham der hjemme, og at han var boy slaven der bare gjorde hvad hans hersker hun sagde han skulle gøre, og at straf og hård opdragelse var en naturlig del af deres sexliv.

Efter at have hørt det forstod vi bedre hvorfor han havde virket som en doven dreng, der gjorde alt for at blive straffet og vi fik en god lang snak om det at være hersker og slave, alt imens vi hyggede os med en flok pilsnere inden vi gik hjem efter en lang spændende dag.

Dagen efter kom han med morgenmad og fortalte han havde haft en skøn aften og nat sammen med hans kæreste, som var blevet sur over han kom fuld hjem og ikke var kommet direkte hjem fra arbejde, ligesom hun havde straffet ham fordi han dagen før ikke var kommet hjem.

Da mester kom hjem fra ferie spurgte han hvordan det gik med lærlingen, og vi sagde så at han var en rigtig guttermand der virkelig var både flittig og dygtig, og at vi aldrig havde haft en dreng som ham.