Ærlighed betaler sig del.1

Få minutter inde i samtalen sagde Lise smilende; ”Har du noget imod jeg smider lidt af tøjet, jeg vil så gerne have sol på kroppen…

For cirka femten år siden flyttede jeg hjemmefra. Jeg voksede op i en lille landsby, der ligger meget langt ude på landet, så det var noget af en omvæltning for mig at flytte til Århus. Flytningen var nødvendig, fordi jeg skulle læse jura efter gymnasiet. Omvæltningen ved flytningen bestod især i, at jeg var vant til livet på landet. Jeg var vant til, at alle kendte hinanden og fulgte med i hinandens liv på godt og ondt. Jeg var vant til den flotte natur og den udbredte stilhed, som man kun oplever på landet.

Jeg var en knægt på 19 år, som lige var blevet færdig på gymnasiet og stod med hele voksenlivet foran mig. Nu stod jeg så en augustdag i Århus og var helt rundt på gulvet. Alt var for mig at se ét stort kaos inde i Århus midtby. Tusinder af mennesker gik rundt mellem hinanden, tilsyneladende uden at vide noget som helst om hinanden, og tilsyneladende havde de heller ikke lyst til at vide noget om hinanden. Sådan virkede det. Kort sagt var det altså en helt ny verden for mig. Jeg var kommet på plads i et lille kollegieværelse i udkanten af Århus, og det skulle hurtigt vise sig at være udmærket. Kollegiet lå praktisk talt på landet, så her følte jeg mig godt hjemme, når jeg sad på terrassen og hørte fuglene synge. Siden hen skulle det så også vise sig, at jeg blev vænnet til livet i Århus og lærte at elske det af hele mit hjerte, men det er en helt anden historie.

I stedet for vil jeg fortælle om en tilfældig hændelse, der fik afgørende betydning for mit første halve års tid i Århus. Om lørdagen, da jeg havde boet i Århus i præcis en uge, besluttede jeg mig for at starte dagen med et besøg på biblioteket. Jeg havde selvfølgelig hjemmefra hørt om, hvor stort det var, og hvilke faciliteter, biblioteket rummede. Jeg glædede mig meget til at se det, og derfor tog jeg derind nu, selvom jeg jo først for alvor ville få brug for at komme derind, når jeg nogle dage senere skulle starte på jurastudiet.

Sidst på formiddagen, da jeg var færdig på biblioteket kom jeg ud og tog min cykel. Da jeg havde låst cyklen op og lige skulle til at køre fik jeg øje på et eller andet, der lå nede i busken foran cykelstativet. Da jeg bukkede mig ned og fik samlet det op viste det sig at være en bordeauxrød dametaske, hvor hanken til tasken var knækket i den ene side. Jeg satte mig på en bænk og bestemte mig for at kigge i den. I tasken var der en masse forskellige småting, blandt andet en pung. Jeg åbnede pungen og blev et øjeblik helt stiv i blikket, da jeg så 900 kroner i sedler. Det var rigtig, rigtig mange penge for en kommende studerende dengang, så jeg kunne med det samme mærke de moralske skrupler presse sig på. I pungen var der mange forskellige ting, blandt andet kreditkort, klippekort til frisør og billeder af to børn. Det var to lyshårede piger, der smilede sødt. Udover det var der også kørekort og sygesikringskort, og her så jeg, at pungen tilhørte Lise Larsen, der også var lyst året og smilede sødt.

Efter at have samlet det hele sammen igen kørte jeg hjem til kollegiet. På terrassen sad jeg og grublede lidt over det, og så tog jeg en spontan beslutning; Jeg ville tage ud til hende for at aflevere pungen allerede i dag! Selvfølgelig var det fristende at beholde pengene, men de tilhørte jo ikke mig, så jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at jeg ville få moralske tømmermænd, hvis jeg stjal dem. Desuden havde jeg jo praktisk talt ikke talt med nogen hele den første uge i Århus, så hvorfor ikke? Af sygesikringskortet fremgik det, at Lise Larsen var 36 år og boede i Tilst, som jeg ikke anede, hvor lå. Efter et opslag i vejviseren kunne jeg se, at det var en tur på adskillige kilometer, men det gjorde mig intet. Jeg havde tid nok og elskede at cykle lange ture.

Midt på eftermiddagen cyklede jeg så til Tilst. Det var en dejlig varm solskinsdag, hvor solen stod som en glinsende ildkugle på den havblå skyfrie himmel. Turen gav mig lidt sved på panden, men ikke meget i sammenligning med, hvor meget energi jeg skulle bruge på at finde adressen. Efter adskillige omveje i Tilst var jeg omsider fremme ved den rigtige adresse og stod ved indgangen til haven. Huset lå i et hyggeligt og roligt villakvarter, hvor alle parcelhusene var omkransede af mandshøje hække. Jeg undrede mig lidt over det, for hjemme var jeg jo vant til, at man fulgte med i hinandens liv på godt og ondt, og derfor godt ”lige kunne stikke ind til hinanden gennem et hul i hækken”. Men jeg kunne sagtens fornemme, at man her var mere interesseret i at værne om privatlivets fred. På tærsklen til haven tøvede jeg pludselig lidt, meeeeeen –nu var jeg her jo!

Få øjeblikke senere ringede jeg på døren. Der gik et øjeblik, før Lise stod i døren. Jeg kunne sagtens genkende hende fra billedet på kørekortet, selvom billedet var af ældre dato. Godt nok var Lise blevet nogle år ældre efter det billede var taget. Men hun var bestemt ikke blevet mindre smuk. ”Ja?”, sagde Lise afmålt spørgende og kiggede tomt på mig. ”Jeg…… jeg tror, jeg har fundet din håndtaske –kan det ikke godt passe?”, spurgte jeg på en helt utrolig nervøs og famlende måde. Lise kiggede et øjeblik forvirret på mig men så lyste hun op i et stort lettet smil, da jeg viste hende den bordeauxrøde håndtaske. ”Jo, det er min! Iiiih tak skal du have, det var da dejligt!”, sagde hun oprigtigt glad og åbnede den. Hun tog et hurtigt kig i den, bladrede lidt rundt i tingene og konstaterede åbenbart meget overrasket, at alt tilsyneladende var der. ”Hvor har du fundet den henne?”, spurgte hun. ”Inde ved biblioteket i Århus, i buskene ved cykelstativerne”, svarede jeg. Lise kiggede eftertænksomt frem for sig et øjeblik, inden hun lyste op og havde fundet svaret; ”Ja, så er der ingen tvivl om at jeg tabte den i torsdags, da jeg var på biblioteket. Der havde jeg også tre indkøbsposer på slæb, så det må være derfor, jeg ikke lagde mærke til, at hanken knækkede”, sagde hun og takkede endnu engang. ”Det var så lidt”, svarede jeg og var egentlig ved at vende mig om for at gå igen.

”Nej, det var bestemt ikke så lidt! Er du klar over, hvor meget besvær jeg har haft med at spærre kontokort og alt muligt andet…. Sig mig –har du ikke lyst til at blive lidt og få et glas cola eller sådan noget? –du sveder jo!”, spurgte Lise. Jeg takkede ja til invitationen og kom med ind gennem huset og ud på terrassen, hvor hun tydeligvis sad alene med et par dameblade, en kande isvand og kaffe på kanden. Jeg satte mig på stolen over for hende, og vi faldt hurtigt i snak.

Få minutter inde i samtalen sagde Lise smilende; ”Har du noget imod jeg smider lidt af tøjet, jeg vil så gerne have sol på kroppen, når der nu endelig er mulighed for det?”. Jeg kunne mærke, at jeg uundgåeligt blev lidt rød i hovedet men fik fremstammet, at ”det da ikke gjorde noget”. Mine erfaringer med kvinder –eller piger, var det jo nærmere! –begrænsede sig stort set til tungekys ved halballer og lidt famlen under tøjet.

Nu sad Lise i en sort bikini, der ikke overlod ret meget til fantasien. Hun var meget smuk. Hendes lange lyse skulderlange hår var spændt op i en hestehale og de dybblå smilende øjne var varme og venlige. Hendes smil var både smukt og venligt, og alt i alt havde hun et karakteristisk flot ansigt. Hendes krop var også meget smuk. Hendes bryster stod store og faste i den lille hvide top, som var spændt helt ud. Man kunne tydeligt mere end ane de store brystvorter.

På trods af Lises lækre krop, så gik snakken fint og ubesværet. Lise startede med at insistere på, at jeg skulle have 500 kroner for min ærlighed, og det blev jeg selvfølgelig meget glad for. Man kan roligt sige, de faldt på et tørt sted. ”Hvor kommer du fra?”, spurgte Lise så. ”Øh…Nordjylland –er det så nemt at høre, jeg ikke kommer fra Århus”, sagde jeg.

”Ja, det er så nemt!”, sagde hun smilende. ”Du må gerne tage din t-shirt af, hvis du også vil have sol”, opfordrede hun smilende.

Jeg tøvede lidt og rødmede nok også igen, men hun nærmest insisterede på det, så sådan blev det. I øvrigt var det også dejligt kun at have korte bukser på i den varme.

Herfra gik snakken altså som nævnt let og ubesværet. Lise spurgte om, hvad der havde lokket mig til Århus, og så fortalte jeg hende hele historien om mine forventninger til de kommende jurastudier og de mange indtryk fra den første uges tid i byen. Jeg fortalte hende også, at jeg havde følt mig meget alene blandt alle de ukendte mennesker i den første uges tid. Jeg fortalte om ”min landsby”, og om hvor meget jeg savnede både familie og kammerater og hele livet som sådan på landet. På et tidspunkt brød hun pludselig spontant ind og spurgte hun, om jeg havde lyst til at hjælpe hende i haven. ”Du siger du kommer fra landet og elsker jeres have derhjemme og havearbejde. Du siger også, at du gerne vil ud blandt andre mennesker. Jeg har en have, hvor der er masser at lave, og jeg trænger til hjælp med det. Har du lyst til at komme en anden dag og tjene en god skilling ved det?”, spurgte Lise undervejs, og det sagde jeg naturligvis ja tak til. Jeg kunne instinktivt godt lide Lise, så der var slet ingen tvivl i mit sind om det svar. Lises have var meget stor, og jeg kunne fra hvor vi sad godt se, at der ville blive rigeligt at lave bare med at slå græsplænen og luge ud i de mange forskellige bede og buske. Desuden ville hun også gerne have hugget noget brænde til pejsen.

Under samtalen sad jeg og kunne ikke få øjnene fra hendes dejlige bryster, og det tror jeg godt, hun bemærkede. Men det virkede faktisk som om hun nød at fordreje hovedet på en ung fyr. Efter min lange fortælling om livet i Århus og de kommende jurastudier, som hun interesseret spurgte ind til undervejs, spurgte jeg så om, hvad hun lavede.

”Jeg bor her sammen med mine to dejlig børn, Tina på 8 år og Lene på 5 år. De er her ikke i denne weekend, fordi de er på besøg hos deres far, som bor inde i Århus. Derudover er jeg lærer på en folkeskole, hvor jeg er klasselærer i en 7.klasse”, svarede hun venligt. ”Hvordan er det at være skolelærer?”, spurgte jeg uoriginalt, mens jeg åd hendes dejlige bryster med øjnene.

”Jo”, svarede hun eftertænksomt, ”det er faktisk et meget dejligt arbejde synes jeg, også selvom det mange gange kan være øretævernes holdeplads, men ved du hvad der kan være generende”, spurgte Lise lidt smilende og lidt alvorligt. Hvad var nu det? ”Neej”, svarede jeg tøvende. ”Noget af det mest generende er når liderlige drenge glor på mine bryster!”, sagde hun og kiggede igen på mig lidt smilende og lidt alvorligt. Av for den! Jeg troede, jeg var gået over stregen og sagde; ”Du må undskylde, at jeg har stirret sådan på dine bryster, men jeg kunne bare ikke lade være –de ser simpelthen bare så flotte ud”, røg det umiddelbart ud af munden på mig. Jeg blev med ét meget genert og var ved at rejse mig undskyldende op for at gå. Jeg prøvede at vende mig hurtigt om, så Lise ikke nåede at se bulen i mine bukser, men det var for sent.

”Nej, sæt dig nu ned igen! Det var ikke sådan ment. Faktisk …må du gerne se mine bryster rigtigt. Vi kan sige, at det er en lille ekstra belønning –skal vi ikke sige det?”, spurgte Lise nu helt smilende. Jeg var helt rundt på gulvet men fik fremstammet et ja og lettere paf satte jeg mig igen. Lise tog toppen af og førte os ned på græsplænen, hvor der var nogle liggestole. ”Nu skal du bare kigge alt det du vil, en kvindes bryster er jo noget helt naturligt”, sagde hun og lagde sig ned. Jeg stirrede på de store flotte bryster, der var præcist så lækre, som hendes lille top havde lovet.

”Synes du, de er meget flotte?”, spurgte Lise, og strøg langsomt sine hænder og fingre hen over brystvorterne, der blev helt stive.

”Jaaa…”, fremstammede jeg betaget.

”Du skal bare nyde det, alt det du vil!”, hviskede Lise og lænede sig langsomt helt tilbage i liggestolen. Nu lå Lise med lukkede øjne og nød solen kæle for sin krop. Den lille hvide bikini afslørede også en flot sort dusk. Jeg var helt oppe at køre og overvejede alvorligt at tage min store stive pik frem, men det turde jeg ikke. Jeg følte, jeg var tæt på at ryge ud før, så nu var det om ikke at gøre noget dumt, selvom hun jo godt nok havde opfordret mig til at ”nyde det, alt det jeg ville”. I stedet for sad jeg nærmest tranceagtigt og kælede for bulen i bukserne. Da jeg på et tidspunkt kiggede Lise i øjnene så jeg til min skræk, at hun iagttog mig.

”Det er vist en ordentlig bule du har der?”, spurgte hun –stadig smilende. ”Ja”, sagde jeg nærmest stønnende og rødmende nu rigtig meget.

”Du må gerne onanere, hvis du vil det, det er helt naturligt”, fortalte Lise, som om det var det mest selvfølgelige i verden. Jeg var nærmest i trance over, at en fuldvoksen lækker kvinde sad og opfordrede mig til at onanere, men jeg var også så liderlig nu, at alle hæmninger var væk. Jeg trak min pik frem og gned lidt på den, mens jeg kiggede på Lises bryster.

”Hold op hvor er den stor!”, sagde Lise spontant og kiggede nøje på min pik, som ganske rigtigt hører til i den pæne ende af skalaen. Få sekunder senere væltede spermen ud af min pik. En hel eftermiddags opsparet liderlighed blev sprøjtet ud over liggestolen, jeg sad på, og lidt af spermen røg helt over på Lise. ”Jeg skal godt nok love for, at der var tryk på kanonen der!”, sagde Lise smilende og kiggede nærmest imponeret på mig. Hun lænede sig frem og kiggede endnu mere intenst på min store pik. ”Vil du ikke godt…”, spurgte jeg famlende og usikkert. ”Nej!”, brød hun skarpt af men kiggede stadig meget intenst på min pik, som allerede var ved at blive stiv igen. ”Nej, det ville altså ikke være særlig korrekt for nogen af os”, uddybede hun noget mere famlende, stadig med blikket rettet mod min stive pik.

”Ved du hvad. Jeg synes du skal pakke den der sammen og cykle hjem og give den en ordentlig tur igen. Det kan jeg altså ikke hjælpe dig med. Men vi kunne jo for eksempel ses lørdag om to uger, hvis du vil. Der er pigerne også på besøg hos deres far, og det er lettest at få noget fra hånden i haven, hvis de ikke er her. Hvad siger du til det? For jeg har virkelig brug for din hjælp i haven –hvis du altså stadig har lyst?”, spurgte Lise. Nu var det hendes tur til at virke lidt famlende og usikker.

”Det kan du tro jeg har lyst til. Vi ses om to uger!”, sagde jeg med en nyvundet selvtillid, som helt sikkert udsprang af hendes pludselige usikkerhed. Samtidig tog jeg fat i min stive pik og trak den lidt op imod hende for bagefter at kante den tilbage i bukserne. Lise smilede forfjamsket i sin hoveddør og sagde, at ”det eneste, du skal svinge med om to uger er plæneklipperen, skovlen og øksen –er det en aftale?”. ”Naturligvis er det en aftale”, sagde jeg smilende til hende, inden jeg satte mig op på cyklen.

 

Ris, ros og kommentarer til forfatteren kan sendes til: [email protected]