Lydighed, ydmyghed, underdanighed 2.del
Da Herren har tømt sin blære, slipper han sit tag i hendes hår og lukker sine bukser. Han betragter hendes ansigt der drypper af urin og stikker hende en gevaldig lussing…
Herren trækker hende gennem den kulsorte kælder. Det hårde, kolde stengulv, føles alt andet end behageligt mod hendes knæ og håndflader. Han fører hende igennem et par tunge sorte gardiner og ind i et svagt oplyst rum.
”Rejs dig!” Beordrer Herren.
Hun kommer på benene og bliver en anelse svimmel da blodet løber fra hovedet. Det første hun ser, er en massiv egetræsgabestok, som er monteret i stengulvet foran hende. I mørket omkring hende danser små flammer fra stearinlys i stager.
Herren afhægter hundesnoren fra hendes halsbånd og ruller den sammen i hænderne, idet han betragter hende.
”Ved du hvorfor du er her?” Spørger han.
”Ja Herre.” Svarer hun.
”Synes du jeg er urimelig?” Spørger han.
”Nej Herre.” Svarer hun prompte.
”Føler du selvmedlidenhed?”
”Nej Herre.”
”Hvad føler du da?”
Hun tøver et øjeblik. ”Skam …” Svarer hun. ”Jeg føler skam. Jeg har svigtet min Herre. Jeg fortjener at blive straffet.”
”Korrekt.” Svarer han med et anerkendende nik. ”Det er det rigtige svar.”
”Men også glæde.” Fortsætter hun.
”Jaså.” Svarer han lettere overrasket. ”Forklar.”
”Jeg føler glæde over at min Herre vil bruge sin kostbare tid på at straffe mig.” Siger hun og ser skamfuldt ned i gulvet. ”Jeg håber ikke han viser nogen nåde.” En tåre finder vej ned af hendes kind. ”Ellers lærer jeg jo ikke noget af det.”
Et sadistisk smil breder sig på Herrens læber. ”Du kan være ganske rolig. Når jeg er færdig med dig. Så har du været ulydig for sidste gang…”
Herren kommer den sammenrullede hundesnor i lommen og træder hen til gabestokken. Han fjerner hængelåsen og åbner det tunge gab, så hængslerne giver en klagende lyd fra sig. ”Værsgo.” Siger han, idet han ser på hende og smiler venligt.
Hun tøver. Hun er bange. Har lyst til at flygte. Hun ved at bag det smil gemmer sig et uhyre. Hun tager mod til sig og går sin skæbne i møde. Hun placerer først hænderne og derefter hovedet i gabestokken. Den passer som var den bygget til hende. Herren tager forsigtigt fat om hendes lange røde lokker og anretter dem således at de ikke vil komme i klemme. Hans nensomme berøringer giver hende en varm og kildende fornemmelse indeni. Tænk at han kan være så blid. I et kort sekund glemmer hun næsten hvorfor hun er her. Hun vender dog hurtigt tilbage til virkeligheden da hun atter hører den klagende lyd fra hængslerne og mærker det tunge gab lukke sig omkring hendes nakke. Herren påhægter hængelåsen. Herefter fikserer han hendes ankler i et par fodlænker, der er monteret i gulvet. Hun er fanget. Hjælpeløs. Herren forlader hende. Alt bliver stille.
Hun ved ikke hvor længe hun har stået der. Det føles som en evighed. Hendes øjne har efterhånden vænnet sig til mørket. Længere fremme kan hun se et bord med et sort klæde over. Samt en træstol (trone). I det fjerne kan hun høre sin Herres tunge militærstøvler mod det hårde stengulv. Hun kan høre han pudsler i mørket bag hende.
Herren anbringer nogle massive bloklys på gabestokkens overkant. Han tænder dem, et efter et. Herefter skænker han sig et glas rødvin fra en flaske. Han anbringer ligeledes rødvinsflasken ovenpå gabestokken. Han begiver sig hen til sin trone og sætter sig til rette. Fra mørket betragter han hende og nyder sin rødvin. Skæret fra lysene danser over hendes nøgne, hjælpeløse krop. Alt er stille. Ventetiden er næsten uudholdelig for hende. Det ved han. Og han nyder det. Han har ikke travlt.
Hendes puls stiger da hun pludselig hører ham rejse sig fra sin trone. Hun ser op. Han fjerner det sorte klæde fra bordet foran sig. Der ligger nogle redskaber. Hun kan ikke rigtigt se hvilke. Ej heller er hun sikker på hun ønsker at vide det. Han betragter dem længe. Giver sig god tid til at vælge. Han samler noget op fra bordet og bevæger sig hen imod hende. Da han er tæt nok på kan hun se at det er en lang, tynd sammenrullet læderpisk han har i hænderne. Han holder pisken op til hendes ansigt og lader den kærtegne hendes kind. Hun velsigner den med et kys. Han smiler veltilfreds. Han stiller rødvinsglasset fra sig på gabestokken og træder om bag ved hende. Hun venter på det uundgåelige. Venter på smerten. Ydmygelsen.
”Jeg har fortjent min straf.” Hvisker hun for sig selv. ”Min Herre ved hvad der er bedst for mig.”
Han giver sig god tid. Betragter sit offer. Han kan se at hun ryster lidt. Han ruller lydløst pisken ud og lader den pendle frem og tilbage i luften. Pludselig løfter han armen og sender pisken gennem luften. Den giver et højt smæld idet den rammer hendes ene balle. Hun giver et hyl fra sig, som på en gang er udløst af smerte og forskrækkelse. Han holder inde. En fin rød stribe kommer til syne på hendes hvide balle. Han smiler sit sadistiske smil. Sender pisken af sted igen. Hun hyler højlydt. Endnu en rød stribe toner frem. Han venter. Hun klynker. Han hæver atter armen og sender en serie af piskeslag ned over hende. Hun græder højlydt og vrider sig i gabestokken. Hendes baller, baglår og ryg må tage imod det ene slag efter det andet. For hvert slag der rammer hende bliver det sværere og sværere at modstå fristelsen til at bede om nåde. Pludselig holder han inde. Tårerne løber ned af hendes kinder. Hendes krop ryster. Hendes hud brænder.
Herren træder om foran hende og lægger pisken i hendes hånd. Hun tager imod den med et bævende usikkert greb. Han skænker sig et glas rødvin.
”Se på mig slave.” Siger han med en rolig stemme.
Hun ser op. Hendes øjne er røde og tårevædede.
”Føler du stadig glæde?”
”Ja Herre.” Svarer hun med gråd i stemmen.
”Ønsker du stadig ingen nåde?”
”Nej Herre.”
”Men hvis du nu bad om nåde, så kunne det jo være jeg var barmhjertig.” Siger han og tager en tår af sin rødvin. ”Måske ville jeg slippe dig fri og pleje dine sår. Måske ville jeg tage dig med op i min seng og vise dig varme og ømhed. Fortælle dig at du er den eneste ene for mig.” Han smiler hånligt. ”Er det ikke det du drømmer om?”
Hun ser skamfuldt ned i gulvet. ”Jo Herre.” Klynker hun.
”Jo Herre.” Gentager han hånligt. ”Tror du nogensinde jeg vil føle medlidenhed med en ussel skabning som dig?”
Hun ryster på hovedet.
”Tror du nogensinde du bliver andet for mig end en slave?”
Hun ryster på hovedet.
”Hvorfor fylder du da dit dumme lille hoved med sådanne patetiske fantasier?”
”Fordi jeg elsker min Herre.” Snøfter hun.
”Ha! En primitiv skabning som dig er slet ikke i stand til at elske. Næh nu skal jeg sige dig hvorfor. Fordi du er en dum lille tøs med for høje tanker om dig selv.” Siger han og tømmer sit rødvinsglas.
”Ja Herre.” Svarer hun.
”Ja hvad?”
”Jeg er en dum lille tøs med for høje tanker om mig selv.” Gentager hun.
Han stiller glasset fra sig og knapper sine militærbukser op. ”Nu skal jeg vise dig hvad dumme små skabninger som dig kan bruges til.”
Hun ser begejstret op og hendes puls stiger en smule da han hiver sit lem frem. Det er smukt og velskabt. Smukkere end hun havde forestillet sig. Vil han virkelig give hende lov til at få det i munden? Det har hun længe drømt om. Hendes skød bliver fugtigt bare ved tanken.
”Åben munden og luk øjnene.” Beordrer han.
Hun adlyder forventningsfuldt.
Det hun får i munden er ikke hans lem. Men derimod en smag af varm urin. Hun hoster og vender ansigtet bort. Men han tager fat i hendes hår og flår hendes hoved tilbage.
”Drik din Herres urin som en god lille slave.” Siger han.
Hun gør sit bedste for at sluge så meget som muligt, skønt smagen ikke behager hende. Hun får det i ansigtet og det svier i hendes øjne.
”Drik siger jeg. Ellers får du lov til at slikke det op fra gulvet.” Råber han af hende.
Da Herren har tømt sin blære, slipper han sit tag i hendes hår og lukker sine bukser. Han betragter hendes ansigt der drypper af urin og stikker hende en gevaldig lussing.
”Hvad hedder det så?” Spørger han.
”Tak Herre.” Svarer hun.
Han slår hende endnu hårdere. ”Tak for hvad?”
”Tak fordi jeg måtte drikke min Herres urin, selvom jeg ikke er værdig til det.” Klynker hun.
”Og hvorfor er du ikke værdig til det?”
”Fordi jeg er en dum lille tøs med for høje tanker om mig selv.” Svarer hun.
Han smiler med en veltilfreds mine. ”Du er vist en lærenem lille en. Når bare du får det på den hårde måde. Med min kyndige vejledning skal du nok blive en god slave.”
”Ja tak Herre.”
Han tager pisken ud af hånden på hende og træder atter om bag hende. Hun klynker allerede før han har slået hende. Hun er bange. Hun ved hvad der er i vente. Endnu en gang sender han en byge af piskeslag ned over hende. Hun skriger og vrider sig i smerte. Han viser ingen nåde …
Da Herren endelig løsner hendes fodlænker og befrier hende fra gabestokken synker hun sammen på gulvet af udmattelse. Han ruller pisken sammen i hånden, idet han betragter hendes smukke hvide krop. Dækket af hundredvis af fine røde striber.
”Hvad siger man så slave?” Spørger han.
Hun kravler besværet på alle fire hen over gulvet og lægger sig for hans fødder. ”Tak Herre.” Siger hun idet hun giver sig til at kysse hans militærstøvler gentagne gange. ”Tak fordi du straffer mig, så jeg kan blive en god og lydig slave.”
Han finder hundesnoren frem fra lommen og hægter den fast i hendes halsbånd. Hun sukker lettet. Hun ved det betyder at hun får lov til at forlade kælderen.
Da Herren atter trækker hende ud i den snedækkede have og beordrer hende til at lade sit vand, tør hun end ikke tænke på at trodse ham igen. Skønt den isnende vind bider hende, gør hun sit bedste for at slappe af i underlivet. Hun ligger pænt på alle fire med let spredte ben og kort efter drypper hendes urin ned i sneen.
”Se så. Det var jo slet ikke så svært.” Siger han. ”Se til at du vasker dig ordentligt. Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om så er det beskidte slaver.”
Hun tager en håndfuld sne og gnider den mellem benene. Herefter ruller hun sig rundt i sneen til hendes krop er blå af kulde.
”Det var dygtigt.” Siger Herren og trækker hende tilbage mod huset. Han fører hende atter ind i pejsestuen, hvor en behagelig ild brænder. Han viser hende til rette på et skintæppe foran pejsen og hægter hundesnoren af. ”Varm dig nu lidt her.” Siger han.
”Tak Herre.” Siger hun og smiler.
Han sætter sig i lænestolen.
Varmen fra pejsen føles skøn. Og det bløde skintæppe er behageligt mod hendes mishandlede hud. Hun lægger sig om på ryggen med let spredte ben og smiler op til sin Herre. Forestiller sig at han lægger sig ned ved siden af hende og kærtegner hende. Hendes skød bliver fugtigt ved tanken.
Han betragter hende i stilhed. Nyder synet af hendes velskabte krop der slanger sig i pejsens skær. Han har lyst til at give efter for fristelsen, men ved at det vil være katastrofalt. Slaver skal ikke kærtegnes. De skal disciplineres. Han må beherske sig.
Hun er næsten faldet i søvn da Herren pludselig påhægter hundesnoren og trækker af sted med hende.
”Nu har du vist hygget dig nok.” Siger han idet han fører hende igennem huset og ud i køkkenet hvor det hele startede. Han viser hende til rette midt på gulvet.
”Sid pænt.” Siger han og ser alvorligt på hende.
Hun sætter sig på hug med hænderne foran sig som en lille hundehvalp og ser forventningsfuldt op på ham.
Han afhægter hundesnoren og træder et par skridt tilbage.
Stilhed.
”Jeg er hård men retfærdig.” Siger han. Idet han ruller hundesnoren sammen og putter den i lommen. ”Jeg belønner altid mine slaver når de har været dygtige og taget imod deres straf uden at beklage sig.”
Hun ser uforstående på ham.
”Vil du gerne have din belønning?” Spørger han.
”Ja tak Herre.” Svarer hun.
”Slå blikket ned slave.” Beordrer han.
Hun ser ned i gulvet. Hun kan høre ham knappe sine militærbukser op. Hun smiler forventningsfuldt. Hun kan høre friktionen mod hans bukser og hans vejrtrækning der bliver tungere og tungere, idet han tilfredsstiller sig selv. Hendes skød kilder. Efter nogle minutter begynder han at stønne højlydt før han endelig giver et langstrakt støn fra sig og hun kan høre hvordan kaskader af sæd, gentagne gange rammer gulvet.
Stilhed.
”Værsgo og spis.” Siger han idet han lukker sine bukser. ”Du må jo være ved at dø af sult.”
”Ja tak Herre.” Svarer hun, idet hun kravler hen over gulvet og giver sig til at slikke sin Herres varme sæd i sig. Hun giver sig god tid. Hendes lille tunge kommer grundigt ned i fugerne mellem de sorte kakler. Hun nyder den salte smag af sin Herres gavmilde belønning.
Herren betragter hende med et anerkendende smil.
Da gulvet atter er rent og pænt, giver hun sig til at slikke Herrens militærstøvler.
Til sidst sætter hun sig på hug og ser op på ham med et kærligt smil. ”Tak for mad Herre.” Siger hun og slikker sig om munden. Hun betragter bulen i hans bukser og ønsker inderligt at han ville give hende lov til at slikke den ren også.
”Velbekomme.” Siger han, idet han klapper hende på hovedet.
Hun bliver varm indeni.
”Nu er det vist på tide at gå til ro.” Siger han.
Hun håber inderligt at han vil tage hende med op i sit soveværelse. Men ak nej. Han viser hende til rette i en hundekurv som står i et hjørne af køkkenet.
”I morgen tidlig når du vågner, må du tage dit tøj på og gå hjem.”
”Ja tak Herre.”
”Jeg sender snart bud efter dig igen.”
”Ja tak Herre.” Siger hun og smiler.
”Godnat slave.”
”Godnat Herre.”
Han forlader køkkenet og slukker lyset efter sig.
Hun ligger alene i mørket. Udmattet og øm. Men veltilfreds og lykkelig. Hun elsker sin Herre højere end nogensinde …
