Som en fantasi, der bliver større og større
Da jeg igen åbnede mine øjne lå han der, op af træet, hans krop lyste mod mig, som en græsk gud lå han og fristede. Hans smil var overjordisk i det sekund, jeg bøjede mig…
Jeg så ham stå stille under træet, smuk, muskuløs og smilende, jeg viste at han ventede kun på mig, viste at for ham var jeg nu, den eneste i hele verden, den eneste han tænkte på, den eneste han elskede. Stille gik jeg mod ham, græsset bøjede sig under mine bare fødder, og bækken rislede som den smukkeste baggrundsmusik. Han holdt et par fingre op for sin mund, som for at fortælle mig, at ord var unødvendige, så ind i mine øjne, tiltrak hele min sjæl, min krop og mine tanker.
Stille tog han min kjole af, knappede de små perlemorsknapper op en for en, hans blik brændte sig ind i min hud, da han langsomt trak kjolen ud over mine arme, så han kunne kysse mine hvide skuldre, hans varme hænder gled varsomt over min hud, brændemærkede den, så ingen anden mere kunne røre den, uden den ville længtes efter hans kærtegn. Min mund skælver og et stille “suk” trænger ud gennem mine læber, paralyseret stod jeg, med mine arme ned langs kroppen, lod ham undersøge hver en stump af min hud, stod roligt og så ind i de hypnotiske øjne, der drog mig så tæt på ham.
Endelig åbnede han sin mund “dans for mig” sagde han og satte sig ned mod træet, som bøjede sig blidt i vinden. Jeg strakte mine hænder ud, som ville jeg omfavne hele verden, lukkede mine øjne, og til bækkens musik svingede jeg mig rundt, lod den varme brise trænge ind på min hud, lod alle hæmninger fare, bevægede mig sensuelt rundt og rundt om mig selv, følte hvordan jeg blev hævet over jorden, svævede hen over det bløde dugvåde græs.
Da jeg igen åbnede mine øjne lå han der, op af træet, hans krop lyste mod mig, som en græsk gud lå han og fristede. Hans smil var overjordisk i det sekund, jeg bøjede mig over ham, min ånde ramte hans krop, han trak mine læber ned mod sig, lod dem smage hans hud, lod hans duft ramme mine næsebor, lod mig blive svimmel af hans nærhed.
I det sekund var der ikke mere virkelighed, som en alf, svævede jeg op over hans krop, besad hans legeme, han tanker og sind. Dansede min Elverdans, lod fortryllelsen blive virkelighed, som en fantasi, der bliver større og større, blev min krop fyldt mere og mere af hans kærlighed, mine behov for at vise magt, blev til en belæring om taknemlighed, taknemlighed over at kødets lyst, kan skænke så meget glæde. Snart var der måne, sol og stjerne på min egen himmel, universet blev mit, jeg stønnede…og faldt ned over ham….
Da jeg rejste mig fra græsset, ville jeg tage hans hånd, men stille gled han væk. Blev til en skygge der trak sig længere og længere bort, for at forsvinde i en tåge bakke. Jeg følte hvordan varmen forsvandt, min hud blev som is. Jeg åbnede mine øjne…trak dynen bedre op om mig, og smilte et søvnigt smil, sikken en dejlig drøm…….
Indsendt af Linda
