En tidlig morgen på vej nordpå med blaffer
Jeg blev febrilsk…hvor for fanden, hvor, jeg tænkte så det knagede – en rasteplads, parkeringsplads…hvor? Der er et skilt…500m til rasteplads, jeg så i spejlet…du godeste hun smilede…
Jeg havde haft nattevagt i hovedvagten. Ville hjem til Aalborg…Jeg kom ud på landevej…afsted…mod nord…
Et par kilometer nord for Randers så jeg to piger stå i vejkanten…Blaffere?..de havde ikke særlig meget oppakning med, jeg så den ene stikke tommelen ud…skulle jeg stoppe?…Jeg bremsede….pigerne kom op til bilen..jeg åbnede døren…Hvor skal I hen? spurgte jeg..
Vi skal til Fredrikshavn…hvor er du på vej hen? spurgte den ene.
Aalborg, vil I med så langt?
Ja,tak…Vi har ventet længe på at nogen ville stoppe…Vi har gået langt..det er svært at være blaffer sagde hun med et smil….
Jeg rakte over og åbnede bagdøren for dem…den smule bagage de havde med kunne sagtens være hos dem…Jeg blinkede ud og kørte…
Jeg kiggede på dem i bakspejlet…de sad og hviskede sammen…jeg smilede..kunne se de snakkede om mig…de skottede op til spejlet….nu smilede den ene…jeg smilede igen.
Jeg kunne høre en mave knurre…jeg så i spejlet, smilede..Er I sultne?
Ja, svarede den ene..vi har ikke spist siden i går aftes…
Vi kom til Rold…jeg kørte ind til kroen…Vil I have lidt morgenmad…Jeg er også sulten sagde jeg…
Ja, tak det vil vi da gerne…mener du det?….Det var den samme pige der havde snakket hele tiden…den anden forholdt sig tavs….
Ja, sagde jeg….vi gik ind og jeg bestilte morgen komplet til os alle tre….jeg vil ikke påstå vi snakkede, men jeg fik dog at vide at de skulle til Sverrige til en slags festival….
Da vi atter sad i bilen og var på vej…..sagde hende der hele tiden havde ført ordet…Kunne vi få dig til at køre os til Frederikshavn?
Jeg så på hende….hun smilede….
Vi er sent på den, det ville være dejligt om du ville….hun smilede sødt til mig…
Jeg tænkte…skal skal ikke….jeg var ikke ventet i Aalborg…kunne nok køre den tur….
De hviskede sammen igen…de så noget alvorlige ud…
Den lyse som hidtil havde ført ordet sagde…..Du må få en af os hvis du vil køre derop…du må selv vælge..
Jeg var paf….så i spejlet…jeg kunne mærke jeg blev tør i halsen…så atter i spejlet…du godeste, hun smilede….de mener det..
Hvordan ved jeg ikke, men fik fremstammet…hvor?
Det bestemmer du…..hun smilede..Når vi kommer derop..sagde hun
Du godeste…jeg kunne mærke jeg var tændt…jeg gør det..
OK…jeg kører Jer derop…jeg havde hjertebanken, tør i halsen, hænderne svedte…
Da vi var ca. 10 kilometer fra Frederikshavn…sagde den lyse…Hvem af os vil du have?…vi havde ikke talt sammen siden jeg havde sagt ja til at køre derop, de havde hvisket lidt sammen..uden jeg kunne høre hvad de sagde….
Jeg så i spejlet…Dig, sagde jeg og smilede til den lyse…
Hun smilede…Finder du et sted?, sagde hun….Jeg blev febrilsk…hvor for fanden, hvor..jeg tænkte så det knagede…en rasteplads..parkeringsplads…hvor?
Der…et skilt…500m til rasteplads….jeg så i spejlet…du godeste hun smilede….nu var vi fremme, jeg svingede ind på pladsen….der holdt en lastbil….jeg parkerede så langt fra den som muligt…Standsede motoren, så på hende, turde næsten ikke vende mig om mod hende..
Kommer du over til mig?….jeg sank noget…Ja, svarede jeg. Veninden åbnede døren og steg ud….gik hen foran bilen..dækkede lidt, hvis lastbilchaufføren skulle se i spejlet.
jeg steg ud og gik om til bagdøren…hun smilede…rykkede lidt i sædet..skubbede sine sko af…lænede sig lidt bagover…åbnede en knap og trak lynlåsen i bukserne ned…jeg stirrede…hun skubbede bukserne ned…nu var bukserne af…lå krøllet sammen på gulvet…nu kom turen til trusserne….langsom…jeg synes det varede en evighed….der var den…den sødeste mis…Skal du ikke have bukserne af?…hun smilede….jeg var som forhekset….jo, for pokker…jeg famlede, der nu var de nede..bukserne…..hun spredte benene….Kom….ikke andet…bare..Kom……jeg lagde mig på hende…hun fandt fyren…ledte den på vej….jeg pressede lidt…hun spredte benene lidt mere…jeg gled ind…hun bevægede sig lidt…jeg begyndte at køre stille op og ned……hun hviskede…Du må ikke komme i mig….Jeg sagde intet, jeg var ved at komme…trak mig ud…kom i et par sprøjt…Hun smilede….Var det godt?…smil…dette søde smil…Jeg fik fremstammet et Ja.. Det var godt, sagde hun…
Jeg fik bukserne op…steg ud og satte mig på føresædet…var lidt flov…kunne ikke se hende i spejlet…veninden satte sig ind igen….vi sagde ikke mere…kørte de sidste kilometer…jeg holdt ind ved færgehavnen…de steg ud….gik ned mod færgen….jeg holdt og så efter dem……..den lyse vendte sig om…løftede hånden til en lille hilsen….jeg kunne ikke se om hun smilede…jeg håber det….
Dette skete for mange år siden da jeg var soldat i Randers…..jeg har aldrig glemt det…jeg kan stadig se hendes dejlige smil for mig…Har ofte tænkt på…hvor mange stop har hun “betalt” for inden de nåede deres bestemmelsessted.
