Jeg delte fetish med min frække nabo!

Igennem tiden har jeg mødt mange dejlige mennesker, men at have sådan en interessant nabo, det vidste jeg ikke, at jeg havde. Når man kommer fra storbyen og flytter på landet er der mange tanker der kommer til overvejelse. I storbyen er du anonym og kan gøre hvad du vil, klæd dig som du vil og sige hvad der lige falder dig ind, uden at der er nogen der får moralske opstød af det, de kender dig jo ikke rigtig, du er anonym. Men her ude på landet, hvor der ikke bor så mange sammen der lærer de hurtig hinanden at kende, og moralen vogter de meget over. Det er hvad du lærer når du bor i storbyen, men at det skulle være anderledes fik jeg lært hen af vejen.

Det hele begyndte med at vi købte en ejendom på landet i en lille landsby. Haven var ikke på det tidspunkt særligt tilgroet med træer og buske, så der var åben udsigt til naboerne. De var nu ganske flinke og imødekommende, det var let at komme i tale med dem. Til den ene side var de jævnaldrende med os, og til den anden side var de 15 år ældre end os, men det var de ældste, som vi talte mest med fra starten. Forsigtig begyndte jeg at gå i mine cowboy nederdele ude i haven, og det varede ikke længe før end naboen opdagede det. Til min store forbløffelse vakte det ikke så megen ståhej, som jeg havde frygtet. Hun var den der først opdage det og spurgte ligeud om jeg var transvestit. Jeg fortalte at jeg meget godt kunne lide at gå i nederdele, de er pæne og behagelige at gå i, men at jeg ikke var transvestit.

Man er jo ikke transvestit nå man er skotte og går i kilt, vel ? Det kunne hun mærkelig nok godt forstå, jeg var forbløffet. Sådan en åbenhed her ude på landet, det var ikke hvad jeg havde forventet, men det skulle blive bedre endnu.

Som tiden gik var alle trykke med at jeg gik i cowboy nederdele engang imellem, der var heller ingen der sagde noget til at jeg brugte en blå lak regnfrakke når jeg cyklede i området. Vores nabokone ville gerne have at jeg købte nederdele til hende, når vi var i København og alligevel besøgte UFF, jeg havde jo en god smag mente hun. Mange år senere stod jeg for at skulle sælge mange regnfrakker for en samler. Jeg spurgte min nabo, som en selvfølge, om de manglede noget regntøj eller støvler. Manden ville gerne have nogle støvler til haven, det var intet problem, men konen kunne godt tænke sig en rød regnfrakke til at cykle i, det havde altid været en drøm for hende, at få en rød regnfrakke en af de tykke gammeldags, men hun havde aldrig fået den. Nu havde hun chancen og tog imod den med åbne arme. Jeg vidste ikke hvilken en jeg skulle vise hende, så jeg foreslog at jeg tog nogle stykke med hjem til gennemsyn, så kunne hun selv vælge. Det blev hun meget glad for, hun skulle nok finde en som passede hende mente hun og smilede.  Jeg fandt 5 stykker frem, en blå, en sort, og 3 røde, som jeg mente, at hun kunne passe. Jeg inviterede hende over for at se på hvad jeg havde hjembragt, hun var overvældet af udbudet og vidste ikke hvor hun skulle begynde. Jeg var selv interesseret i at se hvordan hun så ud i regnfrakkerne. Hun prøvede dem en af gangen, først var det den blå, det var en rigtig lang cykelfrakke med hætte. Hun tog den selv på, bandt bæltet og tog hætten op og bandt den. Hun svingede lidt rundt i den og sagde at den var skøn så den ville hun have til at cykel i. Hun skiftede til den sorte, en rigtig svinger frakke, her måtte jeg hjælpe hende. Det var skønt at være så tæt på hende og give hende frakken på, jeg måtte simpelthen hjælpe hende med at binde bælte og sætte hætten op, hun protesterede heller ikke over min hjælpsomhed. Frakken sad stramt på hende så jeg kunne se hendes former tydeligt, dejligt syn.  Hun satte sig på en stol og sagde at nu havde hun et problem, for hun ville også gerne have den sorte, så havde hun jo to, nå men det ville hendes mand nok ikke sige noget til, mente hun. Den sorte kom af og hun tog den ene røde som hun havde valgt ud som den bedste. Den var meget lang og havde stor vide. Den var med dobbelt rad, og havde remme ved håndledet og rundt om halsen, et bredt bælte om livet. Hætten var udformet som en kyse og havde remme foran til yderlig lukning. Det besynderlige ved den, var at der fulgte røde luffer, af samme materiale med til den. Jeg var helt oppe at køre da jeg skulle hjælpe hende med at få den på. Jeg strammede nok remmene lidt ekstra og var meget omhyggelig med at sætte hætten rigtig og stramme remmene godt til.

Hun var helt rolig mens jeg hjalp hende, men jeg var blevet helt vil i varmen ved denne seance. Det var meget svært at styre sig ved dette syn, og hun gjorte det ikke nemmere for mig da hun begyndte at gå rundt i den, bukke sig og sætte sig, den skulle prøves om den nu også var så god som jeg gav udtryk for. Hun måtte have den også. Det endte med at hun købte dem alle, til min forbavselse,  en havde været nok, men nej damen var blevet revet med, endelig at få mulighed for at få sin pigedrøm opfyldt, det var for meget af det gode, så hun måtte havde dem alle sammen. Jeg kunne nu kun vente på at se hende i frakkerne når det blev regnvejr, og jeg ventede et langt stykke tid, så kom regnen og minsandten, hun brugte dem jo, dejligt syn.

Tiden gik og det blev efterår, have arbejdet stod for døren, og en dag mødte jeg hende ude i haven Jeg havde taget min sorte SBR nederdel på, mine sorte gummibukser, og en sort lak regnjakke, lange sorte gummistøvler. Jeg mente mig helt sikker ude i det vejr, der var da ikke andre der ville gå ud i haven nå det regnede, troede jeg.

Hun hilste først, hun havde røde gummistøvler på og den røde regnfrakke med remmene, men de var ikke lukkede. Jeg betragtede hende lidt, så spurgte hun til min nederdel, ups det havde jeg glemt ved synet af hende i den røde frakke. Jeg prøvede at fortælle, hvor praktisk det var med sådan en nederdel i gummi, den blev ikke ved med at være våd når den fik lidt vand. Hun syntes at det var meget fornuftigt tænkt, sådanne en kunne hun godt tænke sig, men den kunne man nok ikke købe i Danmark. Vil du ikke ind og have en kop te, spurgte hun, jo det ville da være rat, så kunne jeg nyde synet af hende lidt længere, mon hun havde opdaget at jeg godt kunne lide at se hende i frakkerne, hun vidste jo at jeg selv godt kunne lide regnfrakker. Hun satte vand over til te. Jeg spurgte om hun ikke brugte lufferne, for så ville jeg godt have dem. Det er ikke så let at tage lufferne på og så samtidig skulle lukke remmene om dem, svarede hun med et smil. Jeg kan da hjælpe dig, fløj det ud af min mund, uden at jeg selv var klar over hvad jeg havde gang i. Det kan du vel, sagde hun og lo, kan du så ikke gøre det nu, spurgte hun og så meget intenst på mig, jo det kan du lige tro at jeg kan, svarede jeg. Hun trak lufferne op af lommen og gav mig dem. Nu kan du jo prøve hvor svært det er med de luffer og remme, sagde hun. Jeg tog lufferne og gav hende dem på en af gangen, jeg strammede remmene til, nu sad lufferne godt fast på hendes hænder. Jeg kunne ikke dy mig. Du må heller få hætten op også, det har du vel også svært ved at gøre selv, sagde jeg, Og vupti så havde jeg trukket hætten op og begyndte at tremme remmene til. Hun gjorte slet ikke modstand, men stod bare der og nød det. Det var vidst ved at gå for vidt, men jeg kunne ikke lade være med at forsætte nu, så jeg trak bæltet ud af frakke stropperne og satte de i igen så det blev lukket på ryggen. Ja nu kan jeg da slet ikke løsne remmene eller bæltet, sagde hun. Nej og det skal du heller ikke kunne lige nu, for nu skal vi lege lidt sammen, sagde jeg smilende. Hvad vil du dog med alle de regnfrakker, hvis du ikke bruger dem lidt oftere, nu henter jeg den sorte så du også får brugt den mens det regner, sagde jeg, og hentede den sorte regnfrakke som hang i gangen. Hun stod stadig og var lidt overrumplet da jeg kom tilbage med den sorte regnfrakke. Stræk armene frem kommanderede jeg, og hun adlød. Jeg fik hende til at stikke armene i ærmerne så hun havde regnfrakken omvendt på. Jeg lynede den på ryggen, så nu kunne hum ikke tage dem af selv. Hvad skal det gøre godt for, sagde hun. Jo ser du, nu har jeg mere kontrol over dig og kan bedre nyde dig, svarede jeg. Det er da noget du tror, jeg skal nok få den af selv, bare vendt og se, men lige meget hvad hun prøvede så kunne hun ikke få den af. Nej, kom du nu bare med ud i haven og nyd regnen, det vil du have godt af, sagde jeg. Du får mig ikke ud nu, svarede hun. Jeg syntes at hun snakkede for meget, så det måtte jeg gøre noget ved. Jeg fandt hendes plastik regnhætte ude i hendes gamle plastikregnfrakke, den tog jeg med ind og bandt den for hendes mund, hun strittede meget imod, men den havde sin virkning. Jeg hentede det snor der lå ude ved have døren, og brugte det til at binde hendes arme sammen med, så kunne jeg trække hende ud i haven, hen til et træ, hvor jeg trak snoren rundt om nogle grene, så hendes arme stak lige i vejret. Jeg var nu så ophidset, at jeg var nød til at forsætte legen med hende. Jeg fandt noget mere snor og bandt det om livet på hende, noget af snoren brugte jeg til at binde hendes ben ud til siden af træstammen, så hun stod skrævende.

Hun var begyndt at trække vejret  hurtigere af ophidselses, hun nød det jeg gjorte ved hende lige nu. Jeg løftede op i frakkerne og trak hendes trusser så langt ned jeg kunne, jeg begyndte at røre ved hende i skridtet og hun gav efter. Nu måtte jeg helt ned for at slikke hende, så hun blev mere medgørlig. Hun skubbede sit underliv mere frem, så det blev lettere at komme til. Jeg løftede op i min nederdel og trak pikken ud af gummibukserne, legede lidet ved hendes mis med pikken så kom den roligt indenfor i varmen. Jeg begyndte at støde hurtigere til, samtidig stræk jeg hætten fra den sorte regnfrakke op foran hendes ansigt. Hætten begyndte at bevæge sig ud og ind hurtigere og hurtigere, imens jeg satte tempoet op med pikken, og det uundgåelige skete vi kom, som en torden sky der slap alt hvad den havde regn.

Jeg flyttede hætten og gav hende et langt kys, som hun gengældte. Hun blev løsnet, og vi gik atter ind i køkkenet for at få vores te. Jeg løsnede hende fra regnfrakkerne og tog selv regnjakken af, så satte vi os og drak te mens vi talte om det vi lige havde gennemgået, vi blev enige om at holde det for os selv, og ellers prøve det en anden gang.