Kvinde afsløre: Min mand ved ikke mit Bodycount er 117

Fra det vilde single sexliv til familieliv i provinsen

Fra druk, byture og massere af pik til hverdag som uskyldig hustru og mor

Han tror, jeg har været sammen med syv.

Syv mænd. Det sagde jeg til ham en aften, da vi lå i hans seng i Vejle, og han spurgte om min fortid. Vi havde været sammen i tre måneder. Jeg kunne mærke, at han var typen, der havde brug for at vide. Typen, der ville sammenligne. Typen, der ville dømme mig.

“Syv,” sagde jeg.

Han nikkede. Han så lettet ud.

“Jeg har været sammen med tre,” sagde han.

Jeg kyssede ham på kinden. Jeg kaldte ham sød. Jeg sagde, at det ikke handlede om antal.

Løgn.

For mit tal var ikke syv. Mit tal var hundrede og sytten. Da jeg stoppede med at tælle. Da jeg mødte ham. Da jeg flygtede fra København og alt det, jeg var.

Han kender ikke hende. Den rigtige mig.

Og han må aldrig få sandheden afvise.

Hvem jeg var

Jeg hedder Malene. I dag er jeg 36. Jeg bor i en lille by uden for Herning. Jeg er gift med Torben. Vi har et barn på fire. En dreng. Vi har en have. En hund. Et liv, der er så stille, at jeg nogle gange tror, jeg drømmer.

Men før dét var jeg en helt anden.

Jeg var 22, da jeg flyttede til København fra Skive. Jeg var tynd, blond og havde et drive, jeg ikke selv forstod. Jeg kunne ikke få nok. Af stoffer. Af alkohol. Af pik.

Jeg tænkte på sex hele tiden. Når jeg gik på gaden. Når jeg sad i skolen. Når jeg spiste morgenmad. Min hånd vandrede ned mellem mine ben, mens jeg lavede kaffe. Jeg onanerede et par gange om dagen. Og det var aldrig nok.

Så jeg begyndte at gå i byen.

Og jeg begyndte at tage mænd og drenge i alle aldre med hjem.

Regnskabet

Jeg prøver at huske dem alle sammen. Jeg kan ikke. Nogle ansigter er slettet. Nogle navne har jeg aldrig vidst. Men jeg husker kroppene. Jeg husker pikke. Jeg husker, hvordan de duftede. Hvordan de smagte. Hvordan de lød, når de kom i mig eller udover mig.

Den første i København var en fyr fra Aarhus. Sjovt nok. Han hed Simon. Vi mødtes på et værtshus på Vesterbro. Han havde skæg og en stor næse. Vi dansede. Vi drak. Vi gik hjem til ham. Han havde en lille lejlighed på 3. sal. Hans pik var gennemsnitlig. Men han blev ved i lang tid. Jeg kom tre gange. Han så på mig bagefter, som om jeg var et mirakel.

“Du er jo vanvittig,” sagde han.

Jeg lo. Jeg vidste det godt.

To dage senere var jeg sammen med en anden. En fyr fra Tinder. Han hed Anders. Han var høj og muskuløs. Han tog mig hårdt. For hårdt. Jeg kunne mærke det dagen efter. Men jeg sagde ikke noget. Jeg ville ikke være hende, der pev.

Ugen efter var der to. En om onsdagen. En om lørdagen. Onsdagens hed Morten. Lørdagens kan jeg ikke huske.

Sådan fortsatte det.

I tre år.

Jeg har haft dem på alle måder.

I missonær. I doggy. På siden. Stående op. I badet. I elevatoren. På et offentligt toilet i Kødbyen. I et skur på en byggeplads. I en bil på Amager Fælled. I en baggård på Nørrebro, mens nogen kiggede fra vinduerne.

Jeg har sutter pik på et offentlig toiletter flere gange i byen. Jeg har ladet mig tage bagfra i klædeskabet til en housewarming. Jeg har kneppet to brødre i samme uge – de ved det ikke den dag i dag. Jeg har kneppet en far og hans søn. Ikke samtidig. Men næsten.

Jeg har været med til trekanter. Firekanter. En gang var vi fem. Tre fyre og to piger. Jeg kan huske, at jeg lå på maven på en madras, mens én kneppede mig bagfra, én stod foran mit ansigt, og den tredje ventede på sin tur. Jeg havde sæd i håret. På ryggen. Mellem brysterne. Jeg slugte det meste. Det der løb ud, tørrede jeg af med lagnet.

Bagefter tog jeg en taxa hjem. Chaufføren kiggede sultent på mig. Han vidste det men sagde ingenting.

Jeg gav ham en halvtredser i drikkepenge.

Sexklubberne

Da jeg var 25, opdagede jeg klubberne.

Der var en i Kødbyen. En i Valby. En privat, man kun kom ind til, hvis nogen kendte nogen. Jeg kom ind. Jeg blev medlem. Jeg var der hver weekend.

I klubberne gjorde jeg ting, jeg aldrig har fortalt nogen.

Jeg har ladet mig binde. Jeg har ladet mig piske så det fik huden til at brænde. Jeg har ladet fremmede mænd bruge mig som en dukke. Jeg har haft en gagball i munden, mens to fyre tog mig i røv og fisse. Jeg har ligget på et bord med benene oppe, mens ti mænd så på, og én af dem kneppede mig, mens de andre onanerede til det var deres tur.

Jeg elskede det.

Ikke fordi sexen var det bedste. For det var den sjældent. Mænd i klubber er dårlige elskere. De er egoistiske. De vil have det hurtigt. De vil have det hårdt. De vil have lov til at gøre, hvad de vil, uden at spørge.

Men jeg elskede blikkene. Jeg elskede at være centrum. Jeg elskede, at de alle sammen ville have mig. At de ville tigge for at røre mig. At de ville gøre alt.

Jeg var ikke en kvinde. Jeg var et objekt.

Og jeg nød hvert sekund.

Bodycount

Hundrede og sytten – 117

Det var tallet, da jeg stoppede med at tælle. Jeg var 28. Jeg havde lige haft en trekant med to fyre fra Tinder. Den ene hed Rasmus. Den anden hed Kasper. De var venner. De havde aldrig gjort det før – været to om én pige. Jeg guidede dem. Jeg sagde, hvad de skulle gøre. Jeg lagde mig på knæ foran dem begge to. Jeg suttede dem skiftevis. Jeg lod dem kneppe mig i alle huller.

Da de var færdige, lagde de sig og faldt i søvn.

Jeg sad i sofaen og kiggede på dem. De så så fredelige ud. Så almindelige. De anede ikke, at de lige var blevet nummer 116 og 117.

Jeg tænkte: hvad fanden laver du, Malene?

Jeg havde ikke noget svar.

Jeg pakkede mine ting. Jeg gik hjem. Jeg slettede Tinder. Jeg meldte mig ud af klubben.

Og en måned senere oprettede jeg en profil på Dating.dk.

Torben

Han var det stik modsatte af alt, jeg kendte.

Han var stille. Han var forsigtig. Han spurgte om lov, inden han holdt mig i hånden. Han ventede til tredje date med at kysse mig. Han ventede til syvende date med at tage mit tøj af.

Da han endelig gjorde det, rystede hans hænder.

Han havde kun været sammen med to kvinder før mig. Den første i gymnasiet. Den anden på uni. Begge dele var akavede, sagde han. Begge dele var i missionær med slukket lys.

Jeg lå på hans seng. Han kiggede på min krop. Jeg kunne se, at han var overvældet. Ikke fordi jeg er noget særligt. Men fordi han aldrig havde set en kvinde, der ikke skjulte sig.

“Du er så smuk,” sagde han.

Jeg tog hans hånd og lagde den på min fisse.

“Du må røre,” sagde jeg. “Jeg går ikke i stykker.”

Han rørte. Han var kejtet. Han vidste ikke, hvor klitten var. Han vidste ikke, hvordan man gjorde det godt. Jeg måtte guide ham. Tage hans fingre. Sætte dem det rigtige sted.

Han var sød. Han var kærlig. Han spurgte hele tiden: “Gør det ondt? Vil du have jeg stopper?”

Jeg har aldrig følt mig mere set.

Og jeg har aldrig følt mig mere alene.

For jeg kunne ikke sige til ham: Torben, du ved ikke, hvordan man gør. De sidste hundrede mænd var bedre end dig. Meget bedre. De vidste, hvor de skulle slikke. De vidste, hvornår de skulle gøre det hårdt. De vidste, hvornår jeg ville have den i røven.

Jeg sagde ingenting.

Jeg lukkede øjnene.

Jeg tænkte på de andre.

Og jeg kom alligevel. For jeg kan komme på kommando. Det lærte jeg i klubberne. Det er en overlevelsesteknik.

Han troede, han var god.

Jeg lod ham tro det.

I dag

Vi har været gift i syv år.

Vi dyrker sex en eller to gange om måneden. Det er altid det samme. Missionær. Lyset slukket. Han varer fem minutter. Han spørger, om jeg kom. Jeg siger ja. Han smiler.

Han ved ikke, at jeg onanerer i badet hver morgen. At jeg tænker på dem. På de hundrede og sytten. På alle de pikke, jeg har haft. På alle de hænder, der har holdt mig fast. På alle de tunger, der har slikket mig.

Han ved ikke, at jeg stadig har lyst. At jeg stadig drømmer om at blive taget hårdt. At blive kaldt en luder. At blive brugt.

Han ved ikke, at jeg nogle gange kører en omvej hjem fra arbejde. Forbi en fabrik, hvor der holder lastbiler. Forbi et sted, hvor jeg ved, der er mænd, der gerne vil. Jeg kører langsomt. Jeg kigger. Jeg overvejer.

Jeg gør det ikke. Men jeg overvejer.

Og det er næsten lige så skamfuldt.

Frygten

Den værste frygt er ikke, at jeg selv ødelægger forholdet.

Den værste frygt er, at nogen fortæller ham det.

For København er lille. Og Jylland er endnu mindre. Folk snakker. Folk kender folk, der kender folk. Hvad nu hvis en af dem flytter til Herning? Hvad nu hvis en af dem ser mig i Netto? Hvad nu hvis en af dem siger noget til en, der siger noget til en, der siger noget til Torben?

“Har du set Malene? Den lille luder fra København? Den der kneppede hele Vesterbro? Ja, hende. Hun er gift med en eller anden stakkel ovre i Herning-området. Han aner ikke, hvem han har med at gøre.”

Jeg ser det for mig. Torbens ansigt, når han hører det. Den langsomme forståelse. Den måde, hans kærlighed forvandles til afsky. Den måde, han kigger på mig, som om jeg er et fremmed dyr.

“Er det sandt, Malene? Har du kneppet over hundrede mænd? Har du været i sexklub? Har du ladet dig bruge af ti fyre på én gang?”

Jeg kan ikke svare.

For hvad skal jeg sige? At det var en anden mig? At jeg har fortrudt? At jeg skammer mig?

Det ville være løgn.

Jeg fortryder ikke. Jeg skammer mig ikke. Jeg var liderlig. Jeg var vild. Jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til. Og jeg nød hvert eneste sekund.

Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke kan være ærlig om det.

For hvis Torben vidste sandheden, ville han hade mig.

Og jeg forstår ham godt.

Han har kun været sammen med tre. Jeg har været sammen med hundrede og sytten.

Vi er ikke fra samme planet.

Vi kommer aldrig til at forstå hinandens fortid, lyster og behov.

Hemmeligheden

Opbevarer jeg i mit hoved.

Hver dag går jeg rundt med den. Hver dag lader jeg som ingenting. Jeg laver mad. Jeg vasker tøj. Jeg leger med min søn. Jeg kysser Torben farvel, når han tager på arbejde.

Og indeni skriger jeg.

For jeg ved, at det ikke kan holde. En dag brister boblen. En dag får han det at vide.

Spørgsmålet er ikke om.

Spørgsmålet er hvornår.

Og hvad der sker bagefter.

Jeg skriver det her, fordi jeg ikke kan sige det højt.

Hvis du læser det, Torben, så ved det her:

Jeg elsker dig. Jeg elsker vores søn. Jeg elsker det liv, vi har bygget.

Men der er en del af mig, du aldrig må se. En del, der er for beskidt. For rå. For vanvittig.

Den del kalder på mig om natten. Den hvisker, at jeg skal huske, hvordan det føltes. At være centrum. At være begær. At være den, alle ville have.

Jeg lukker ørerne.

Jeg trækker dynen op over hovedet.

Jeg lægger min hånd på dit bryst og mærker dit hjerte slå.

Roligt.

Ærligt.

Uskyldigt.

Du aner ingenting.

Og forhåbentlig kommer du aldrig til det.