Regnskabsdamen pudsede et-tallet

Der er mange, der tror, at regnskaber er dybt kedelige og ikke handler om andet end tal i snorlige rækker, der skal give et eller andet bestemt resultat i sidste ende, og det er da også oftest tilfældet. Men heldigvis er der også mange kreative muligheder indenfor regnskaber, hvis man ved, hvordan man skal gebærde sig. Og det gør jeg.

Jeg arbejdede dengang denne historie fandt sted for et stort firma med afdelinger i forskellige lande i Skandinavien, og rejste rundt mellem afdelinger og lavede løbende revisioner, både i Danmark og i de andre nordiske lande. Jeg var frygtet og hadet i de fleste afdelinger, fordi jeg altid kom uanmeldt, og desuden havde fuld tilladelse fra firmaets ledelse til at få udleveret alle regnskaber og papirer, jeg fandt nødvendige.

Det var en fantastisk autoritet at have, selvom jeg sjældent fik venner de nye steder. Men venner på jobbet interesserede mig heller ikke, men det gjorde tallene.

Efter lang og tro tjeneste følte jeg nemlig ikke, at jeg var blevet værdsat nok. Så jeg begyndt at give mig selv lidt lønforhøjelser. Ikke for meget, ikke for grådigt, for så bliver man altid opdaget. Men hvem holder øje med ham, der holder øje med alle andre.

Denne gang skulle jeg en tur til vores svenske broderfolk i Stockholm og tjekke deres hovedregnskab, kort før den årlige hovedrevision fra skattefar.

Jeg var i godt humør, for der var altid en del gevinster at gøre hos svenskerne, for deres regnskaber var altid i perfekt orden. Deres autoritetstrofasthed gjorde, at de troede blindt på, hvad man fortalte dem. Der var altid nogle ekstra tusinde, der havde forputtet sig i systemet.

Jeg ankom som sædvanligt uanmeldt, og de kendte mig efterhånden alle sammen, så jeg blev ført direkte op til direktøren, der let svedende og utilpas hilste mig hjerteligt velkommen og fortalte sin sekretær, at jeg skulle have alt, hvad jeg ville have af materiale stillet til min rådighed. Og så var der desuden udvalgt en assistent til mig denne gang, sagde han, inden jeg blev gelejdet ud af kontoret.

Jeg nåede dårligt at tænke over det, før jeg blev ført ind på et kontor, hvor der sad en yndig ung kvinde på omkring de 30. Måske ikke ung for alle, men med mine 45 år var hun stadig en ung pige for mig.

Hun havde langt blond hår i bedste svenskerstil og store blå øjne. Desuden et par lange ben og en kavalergang, der ville gøre en professionel stripper misundelig.

Jeg smilede venligt, men måtte bide trangen til “nært samarbejde” i mig, for jeg kunne dårligt lave numre, når der sad en nok så blåøjet og blond pige og kiggede mig over skulderen.

Jeg fik venligt forklaret den unge pige, at nu skulle jeg arbejde, og selvom det var sødt af hende, så var der slet ikke brug for hendes hjælp. Først troede jeg, at hun var for dum til at forstå, hvad jeg sagde, men pludselig rejste hun sig, smilede og gik.

Jeg fik gennemarbejde regnskaberne, gjort mine små tricks, og lænede mig tilfreds tilbage i stolen. Jeg var lige ved at få et chok, og falde ud af stolen, da jeg fik øje på min blonde assistent, der blev reflekteret i ruden foran mig. Uden at jeg havde hørt en lyd, var hun kommet ind og havde stillet sig bag mig.

Jeg vidste ikke, hvor længe hun havde stået der, og jeg kiggede mig nervøst omkring. Men det var blevet aften, og alle var vist gået hjem i de omkringliggende kontoret. Jeg nåede lige at vende mig om og kigge op på den storbarmede assistent, men inden jeg fik fyret en smart replik af afbrød hun mig. – Hvad har den herre gang i af unoder?

Igen skulle jeg til at komme med en smart replik, men jeg kunne mærke, sveden begynde at springe frem på min pande, og ordene sad fast i min hals. Afsløret! Det var det, jeg altid havde frygtet.

Jeg forestillede mig politiet komme og hente mig, ydmygelserne, men inden jeg nåede længere, begyndte tøsen at forklare mig, at hun var træt af den ringe løn, og gerne ville have et lille lønforskud. Jeg stirrede benovet på hende, men snart efter sad vi side om side og svindlede regnskaber sammen, og jeg begyndte at forklare med en sagkyndigs professionalisme, hvordan det skulle gøres, og så mærkede jeg hendes hånd på mit lår.

Mens vi kogte regnskaber, kunne jeg se, at hendes øjne blev mere og mere tindrende og blanke, og jeg ved ikke om det var på grund af mine evner til at ordne regnskaber. I hvert fald gled hendes hånd fra mit lår op til min pik, der stivnede i overraskelse.

Pludselig lænede hun sig ind over mig, så hendes store svenske bryster stødte imod mig, og kyssede mig lidenskabeligt på munden, mens hendes hænder begyndte at bearbejde min pik igennem bukserne.

Jeg nåede ikke hverken at lukke computeren eller mine selvkomponerede hjælpeprogrammer ned, før tøsen gled ned på knæ, så jeg stirrede ned i hendes gigantiske udskæring, mens hun fiskede min pik frem og tog den i munden, hvor hun begyndte at sutte løs med samme skinnende udtryk i ansigtet som før. Jeg var stadig for overrasket til at gøre andet end at tage imod.

Snart efter var min pik slikket stenhård og strunk, og selvom jeg nyder at få suttet pik lige så meget som alle andre, er der intet, der føles som at pløje kød.

Så jeg hev tøsen op og rev hende ind over bordet, hvor jeg først fik flået hendes kjoleliv op, så jeg kunne befri hendes gigant kasser, og slikke og sutte dem godt og grundigt, hvilket fik hendes til at stønne og jamre sig, så man skulle tro at hendes brystvorter stod i direkte forbindelse med hendes klitoris.

Da jeg havde fået suttet godt og grundigt igennem fik jeg hende vendt om, så hun stod lænet ind over bordet og løftede op i hendes nederdel og så at hendes glatbarberede revne skinnede fugtigt. Der var klar til indgang.

Jeg pressede pikken op i hende under meget jamren og klynken, og snart gik det vilde ridt, mens hendes røvbalder af og til fik et solidt slag, så de dirrede, og hun udstødte et skrig, mens jeg huggede godt igennem.

Vi kom sammen i en brølende orgasme, mens jeg bankede løs, og tøsen ryddede bordet for gamle kaffekopper og tastaturer og andet udstyr, der var i vejen for hendes orgasmekramper, kæmpepatter og råberi.

Det var, som vi stod der pustende og jamrende i efterorgasmens land, at jeg åbnede øjnene og så direktøren stå i døren med et papir i hånden og åben mund. Tøsen udstødte et skrig. Hun havde nok også set ham, og så fik vi ellers travlt med at pakke tøjet sammen og få os gjort i orden, mens direktøren fik sagt, at han gerne lige ville se mig på sit kontor.

Jeg have ikke engang fået lukket computeren ned, men det gjorde jeg så nu, fik sagt et hastigt på gensyn til sekretærdullen og skyndte mig ind til direktøren. Han startede med at se streng ud, men så løsende han op i et stort smil og bød mig en cigar.

Jeg var målløs, men da vi sad med hver vores cigar og whisky, betroede han mig, at han havde fantaseret i et par år om lige præcis det, han havde set inde hos mig, og så nikkede han anerkendende til mig og skålede. Jeg elsker mit job.