Dildoens historie, var behandling mod hysteriske kvinder

Her begynder dildoens historie: Skøre kvinder med løsrevne livmodere

Hysteri var den første mentale helbredsforstyrrelse og sygdom, der blev tilskrevet kvinder og kun kvinder. Så sent tilbage som år 1900 år før vor tidsregning kendte de gamle egyptere til hysteri, selv de gamle grækere troede på det, og litteratur fra omkring 400 år før vor tid viser, at datidens læger mente, at hysteri skyldtes en livmoder, der havde revet sig løs og vandrede rundt i kroppen.

Ideen om de skøre kvinder, der vandrede rundt med løsrevne livmodere, bed sig godt fast i lægevidenskaben, der blev varetaget af mænd.

Faktisk var det helt vildt, så mange kvinder, der led af hysteri. Eksempelvis troede Thomas Sydenham, en vigtig britisk læge, der levede i 1600-tallet, at hysteri var den anden mest almindelige sygdom kun overgået af feber.

Symptomerne var ofte, men ikke udelukkende, nervøsitet, hallucinationer, følelsesmæssige udbrud, irritabilitet, besvimelser, forskellige former for undertrykte kødelige lyster, det at være våd, epilepsi, depression, angst, oprørstrang, frustrationer og erotiske fantasier. Chok!

Tæt på halvdelen af kvinder havde hysteri

I 1800-tallet var hysteri for alvor et problem, og det blev anslået, at op til 40 procent af Londons kvinder led af hysteri. Den store eksplosion i antallet af hysteriramte kvinder i det århundrede tilskrives i stor stil den victorianske æra. Æraen var opkaldt efter den britiske dronning Victoria, og dronningens livsstil udstak retningen for borgerskabets måde at leve på i Det Britiske Imperium, store dele af Nordamerika og USA.

Religionen var puritansk, moden var tildækket, moralen var streng, rationel og pligtopfyldende – og lystbetonet adfærd, særlig den af seksuel karakter, blev set ned på. Særligt forsøgte man helt at afvise tanken om, at kvinder kunne have seksuelle drifter, og det var almindelig viden, at kvinder kun fik orgasme ved hjælp af mænd og deres penetrerende penis …

Nu er det ikke, fordi jeg siger, at der er en sammenhæng, men prostitution blev særligt udbredt i den victorianske æra, hvor seksuelle udskejelser blev set ned på og seksuelle drifter undertrykt.

De prostituerede skulle jo have kunder et sted fra, og det er nærliggende at tro, at mens borgerskabets mænd fik stillet deres seksuelle drifter hos byens glædespiger, så sad fruerne tilbage derhjemme. Tilknappede og utilfredsstillede. Og så blev de vrisne, irritable, umulige, opfarende og uhåndterbare. Kort sagt: De blev hysteriske.

Heldigvis var der en kur

Hvad skulle de stakkels mænd stille op med deres hysteriske hustruer? Heldigvis var der en kur, og der var bred lægelig enighed om, at kvindesygdommen kunne kureres ved bækkenmassage – altså ved at massere kvindens kønsdele. Faktisk var lægelig massage af kønsdelene noget, man begyndte på allerede under renæssancen, men under den viktorianske tidsalder blev det en regulær pengemaskine.

Ved at massere kvindens ydre kønsdele, fik hun en “paroksysme” eller sagt på almindelig dansk: En god, gammeldags orgasme. Paroksysmen fik kvinden til at slappe så meget af, at symptomerne på hysteri forsvandt. Det var derfor en behandling, der skulle gennemføres med jævne mellemrum.

Så kom vibratoren – altså dildoen

Hvis ikke kvindens hysteri blev behandlet ved at højtrykspule hendes kønsdele med kraftige vandstråler, så foregik selve behandlingen ved håndkraft, så at sige, hvor læger dag ud og dag ind masserede den ene kvinde efter den anden med overanstrengelse af fingre, hænder og håndled til følge.

Arkæologiske udgravelser gennem tiden har fundet det, der ligner dildoer fra så langt tilbage som 6.000 år før vor tid i blandt andet Egypten, og der er myter om, at dronning Cleopatra udhulede aflange græskar og fyldte dem med vrede bier, så de vibrerede.

I 1869 opfandt en amerikaner også “the manipulator”: En dampdreven dildo, der kørte skaftet frem og tilbage. Dengang advarede læger dog mod maskinens afhængighedsskabende effekt.

Men det var altså opfindelsen af vibratoren, som lægen Joseph Mortimer Granville gjorde, der i sandhed revolutionerede behandlingen af hysteri. Vibratoren, der opfattes som dildoens forgænger, havde ingen, som i ingen bevidst, seksuel funktion. I stedet skulle den bruges til muskelmassage, men blev hurtig populær af de mange hysteri-behandlende læger, der var godt trætte i arme og fingre

Farvel til hysteri og ja tak til kvindefrigørelse

I 1952 droppede the American Psychiatric Association hysteri som en sygdom, men det var ikke før 1980’erne – altså 100 år efter vibratorens opfindelse – at “hysterisk neurose” blev fjernet fra oversigten indenfor diagnosticering af mentale helbredsforstyrrelser – DSM.

 Vibratoren ændrede tilgangen til kvinders seksualitet – ja, den beviste, at den selvfølelig fandtes.

For i takt med, at Granvilles apparat blev mere og mere smart, nemmere at betjene og frem for alt mindre, begyndte der i begyndelsen af 1900-tallet at dukke reklamer op mellem broderiopskrifterne i damebladene for “afslapningsapparater”, der kunne betjenes af kvinderne i deres egne hjem

Med sit indryk i de private gemakker blev vibratoren flyttet fra at være et lægeligt redskab mod hysteri til at være et seksuelt redskab til kvinders nydelse. Den seksuelle betydning blev cementeret i løbet af 1920’erne, da vibratorerne begyndte at dukke op i erotiske billeder.

Kvinder vidste godt, at funktionen hele tiden har været til orgasmer, men for mænd var der tale om et skifte og en åbenbaring i det faktum, at kvinder også har lyster, drifter og behov for seksuel stimulans.

Vibratoren er i dag den moderne kvindes bedste ven