Isdronningen

Igen stod vi helt tæt og igen cirklede din røv rundt i mit skød, så jeg ikke kunne være i tvivl om, at du tydeligt måtte kunne mærke min bankende pik mod din røv…

Havde lige været ude i baren for at hente aftenens fjerde øl, da jeg vendte tilbage til KB-hallens tætpakkede virvar af mennesker. Det virkede nu nærmest umuligt, at komme op foran igen og finde tilbage til vennerne. Måske man bare skulle høre nogle numre hernedefra – tænkte jeg – men hvor er der plads? Kiggede mig forgæves omkring i det bølgende hav af mennesker, men der var ingen åbenlyse huller eller pladser.
Jeg blev revet ud af tankerne, da jeg mærkede et puf i ryggen og spildte en del af min nyindkøbte øl. En mand masede sig forbi og mumlede “sorry” idet han passerede mig.
“OK, her i indgangen kan jeg jo i hvert fald ikke blive stående” – sagde jeg til mig selv.

Besluttede mig for, at mave mig ind bag den bagerste række af mennesker langs bagvæggen. Jo længere jeg kom ind i menneskemængden, desto dårligere en ide virkede det til at være. Der var næsten ingen plads og jeg måtte puffe og skubbe mig igennem rækken af mennesker. Nogen af dem smilede overbærende til mig, andre blev åbenlyst irriteret, men langt de fleste registrerede mig slet ikke.
Endelig viste det sig nogle meter længere henne, helt oppe mod væggen, der var det hul jeg ledte efter. Indtog glad min egen lille plads blandt de mange mennesker, og rettede for en stund igen min opmærksomhed mod scenen og musikken.

“Du står altså på min plads!” – Hørte jeg pludselig en skarp stemme sige. Drejede mit hoved og så dig lige ind i øjnene – lige ind i et par kønne blå øjne. Inden jeg overhovedet kunne nå at falde i staver over øjnene, gentog du og denne gang endnu mere insisterende: “Du står altså på min plads, du er nød til at flytte dig!”
Da jeg ikke orkede, at skulle ud og finde en ny plads, besluttede jeg mig for at give diplomatiet en chance. “Kan vi ikke begge to være her?” – Forsøgte jeg mig, mens jeg forsøgte at skabe lidt plads, ved at skubbe lidt til den anden side.
“OK, men så står jeg altså forrest, for jeg var her først!” – Svarede du lidenskabsløst, inden du drejede rundt på hælen og vendte dig op mod scenen igen.

Tænkte over, at nu var jeg jo nærmest lige vidt – stod her med dårligt udsyn, klemt inde mellem en masse ukendte mennesker og nu tilmed med en art Isdronning lige foran mig. Havde det ikke været for besværet med at finde pladsen, var jeg nok gået igen.
Men lige nu virkede alle andre løsninger ligeså udsigtsløse, som bare at blive stående lige her – Isdronning eller ej.

Prøvede nu at få det bedste ud af situationen. Musikken kunne jeg stadig høre og det meste af min øl havde jeg jo også. Og hvis den største “pris” var at stå presset op i mod ryggen af en fremmed kvinde, så var det vel til at bære, tænkte jeg og glemte et øjeblik de tidligere trængsler.

Da jeg skulle til at tage den sidste tår af min øl, blev jeg pludselig distraheret. For hvad var nu det? Stod denne isdronning og skød sin bagdel bagud mod mit skød, eller var det bare musikken og øllet, der spillede mig et puds?
Slog det hen som indbildning, for hvor skulle du næsten ellers gøre af dig selv – virkeligheden var jo, at der simpelthen ikke var plads til os begge to, og da slet ikke så vi helt kunne undgå berøring.

Indbildning eller ej, så gav overvejelsen mig en anledning til, at gøre det jeg ikke havde skænket en tanke før: Nemlig at studere dig lidt nærmere. Du var ikke så lidt mere end et par fascinerende blå øjne – du var en smule ældre end jeg, omtrent samme højde og blondine. Iklædt top og en stram kort nederdel, der virkelig fremhævede dine kvindelige kurver og ikke mindst god, fyldig og velformet røv, der netop nu strittede, nærmest insisterende mod mit underliv. Ikke så underligt, at jeg havde fået den tanke før, tænkte jeg.

Nu nærmest nød jeg at mærke nærkontakten med dig – man kunne jo ligeså godt få det bedste ud af det. Derfor lænede jeg mig også lidt længere frem, også lidt længere end pladsen nødvendiggjorde.
Nød at mærke mit underliv mod din røv, måske også lidt for meget. I hvert fald vækkede alle tankerne om dig noget i mine bukser – langsomt kunne jeg mærke blodet pumpe ud i min pik, og gøre mine bukser mere og mere trange. Tanken slog ned i mig som et lyn: Tænk nu hvis du mærkede det!

Hurtigt trak jeg mig et par centimeter tilbage igen, og bandede mig selv langt væk over min letsindighed. Men bare sekunder efter mærkede jeg igen din røv mod mit skød, og denne gang virkede det en anelse mere overlagt – denne gang var det som, at du nærmest vrikkede din røv ind mod mit skød og ikke mindst min nu hårde pik, samtidig med at du holdt kontakten i nogle sekunder. Uden at overveje det nærmere gengældte jeg dine bevægelser, men kom igen i tvivl – hvad nu hvis det bare var noget jeg bildte mig ind?

Jeg bestemte mig for en simpel test. Jeg placerede mig med ryggen helt op af bagvæggen og besluttede mig for, at hvis du fulgte med tilbage – det drejede sig vel om 5 centimeter – så kunne det umuligt være indbildning. Resultatet af “testen” lod ikke vente længe på sig, allerede efter et øjeblik var afstanden igen nul – igen stod vi helt tæt og igen cirklede din røv rundt i mit skød, så jeg ikke kunne være i tvivl om, at du tydeligt måtte kunne mærke min bankende pik!

Jeg havde nu smidt al forsigtighed overbord og gengældte dine åbenlyse bevægelser i takt med den dunkende rytme fra musikken. Det var nærmest berusende dejligt, at mærke denne nærmest skamløst åbne invitation, der på samme tid var skjult for alle andre end os to.
Søgte forgæves efter andre signaler fra dig, men du koncentrerede dig tilsyneladende om koncerten og bortset fra henkastede kommentarer og blikke til din veninde lidt foran os, så afslørede du ikke den mindste interesse for andet end koncerten og musikken. Det vil sige du gjorde det ikke, men det gjorde dit roterende underliv. Det var som om dit underliv levede sit eget liv – som om kun det vidste, at jeg overhovedet eksisterede.

Til gengæld kompenserede din vrikkende røv rigeligt for fraværet af andre signaler, rigeligt til at holde hele min krop og hjerne optaget med tanken om dig. Jeg havde nu nærmest tunnelsyn og ænsede kun dårligt musikken og menneskehavet omkring mig. Åndede tungt og mærkede blodet bruse liderligt gennem mine årer og ud i min pik.

Jeg førte nu en hånd ned langs din ryg, ned over din dejlige velformede balle og ned til kanten af din korte nederdel. Lod hånden glide ind under nederdelen, ind på ballen og konstaterede, hvad konturerne i din nederdel allerede havde ladet mig vide, at du havde g-streng på. Lækkert, tænkte jeg, så er der jo en barriere mindre!
Min hånd havde nu et godt tag i din ene balle, uden at du af den grund gjorde andet end du hele tiden havde gjort: koncentrerede dig om musikken og lod dit underliv om at beskæftige mig.

Da jeg førte hånden længere ind mellem dine ben, mærkede jeg et nærmest lammende elektrisk stød, da jeg i stedet for, som jeg forventede, at støde på en streng, ramte et par svulmende og fugtige skamlæber – og da gik det op for mig, du havde jo slet ikke trusser på!
Jeg gik nærmest i stå, halsen snørede sig sammen og jeg nærmest hylerventilerede. Da jeg var kommet mig nogenlunde over denne opdagelse, lod jeg mine fingre glide indenfor i din dejligt våde fisse. Mærkede en dejlig lille klit, og bildte mig samtidig ind, at jeg kunne høre at dit åndedræt nu lød en anelse tungere. Fortsatte med at lade mine fingre glide ud og ind af dit dejlige skød, nu var der ingen tvivl – de drivende safter, der løb ned af min hånd, fortalte mig at din fisse i hvert fald nød mine berøringer.

Men hvad skulle jeg gøre? Virkeligheden vækkede mig igen. Jeg stod jo i et sandt menneskemylder og kunne jo ikke bare tage min pik frem og give den det, den nærmeste befalede mig at give og som var ganske få centimeter væk. Et hurtigt kig rundt i omgivelserne viste, at ingen tilsyneladende skænkede os to ved bagvæggen så meget som en tanke, endsige et blik.

Jeg følte ikke længere jeg havde noget valg, jeg måtte lade min pik mærke dig – om så det førte til, at nogen bemærkede det. Jeg kendte jo alligevel heller ikke nogen af de andre omkring mig, og belysningen og stemningen gav mig også gode chancer for at fuldføre.
Så jeg lynede mine bukser ned, og håbede at siderne af min jakke kunne, om ikke andet så delvist, skjule mit forehavende for de omkringstående.

Med en hånd på din hofte trak jeg dig helt tæt og med den anden hånd fik jeg presset din overkrop lidt et par grader forover – for at holde balancen tog du fat om skulderne på din veninde foran. Samtidig skød dit underliv automatisk lidt længere bagud, akkurat nok til at anbringe din dampende varme fisse ud for min åbne lynlås.

Med en trænet hånd fik jeg fisket min pik ud af bukserne og med et dybt suk førte jeg den mod dig. Jeg skilte dine skamlæber med hånden og lod min dunkende pik, for første gang, mærke dig. Langsomt gled jeg op i dig, og mærkede en beslutsomhed der ellers ikke havde plaget mig tidligere på aftenen. Om så lyset tændte, musikken stoppede og hele salen vendte sig om, så kunne ingen stoppe mig – nu var du min!

Jeg placerede dine hofter i et hårdt jerngreb og begyndte, med langsomme rytmiske bevægelser, at glide ind og ud af den varme våde fisse – kunne mærke hvordan din fisse strammede helt rigtigt omkring min pik og nærmest var som skabt til at huse den og stå til rådighed for den!

Kiggede mig lidt omkring, men ingen havde øjne for andet end koncerten og dem de var sammen med. Alle stod tæt og alle skubbede til alle – ikke engang din veninde lod sig mærke med, at du nærmest klyngede dig til hende og stødte frem i hende i takt med mine dybe stød op i dig.

Satte nu farten op, tænkte hvis jeg fulgte musikkens rytme, så ville det virke mindre mistænkeligt.

Alt gik nu op i en højere enhed: Alle mennesker omkring os, den dæmpede belysning, vores åndedræt og min pik, der stødte hårdere og hårdere op i din villige fisse, op i dig – alt sammen smeltede sammen til det nærmest fuldendte – vi to smeltede sammen i netop dette øjeblik.

Kunne mærke dig spænde sammen, kunne høre dig undertrykke stønnen og småklynk – kunne se det første tydelig tegn på ophidselse i den del af dit ansigt jeg kunne se, se dig bide dig selv i læben. Du begyndte også at skælve og jeg måtte holde godt fast på dit vildt vrikkende underliv, samtidig med at jeg nu kneppede dig så hårdt som jeg kunne komme til – fuldstændig uden tanke for omgivelserne.
Nu kunne jeg også mærke min egen udløsning trænge sig på. Bølger af liderlighed og uhæmmet begær skyllede ind over mig, og i det jeg skød min ladning af sperm op i dig, måtte jeg, med tænderne tæt sammenbidt, nærmest snerre min udløsning ud.

Langsomt var det som om vi vendte tilbage til verden omkring os. Mens jeg stadig var oppe i dig, og stille førte min pik ind og ud af dig, og vi mærkede de sidste rystelser foretage sig, var det som om musikken, menneskene og hallen vendte tilbage til vores bevidsthed.

Du rettede dig pludseligt op, slap din veninde og trak dit underliv til dig. Min nu kun halvstive pik svuppede som en konsekvens ud og ramte mine bukser, efterladende en synlig plamage af sperm og dine safter, selv efter jeg havde fået puttet den tilbage i bukserne og fået lynet op.

Jeg kiggede ned af mig selv og konstaterede, at det var udelukket at rende rundt med sådan en plet på bukserne. “Jeg skal lige på toilettet, bliver du her?” – Spurgte jeg. Jeg fik et kort bekræftende nik og et “hmmm” som svar.

I det samme øjeblik jeg kom ud fra herretoilettet, med nødtørftigt rengjorte bukser, hørte jeg musikken stoppe og forsangeren skråle: “Tak for i aften, København!”. Inden jeg var kommet helt ind i salen, tændtes lysene igen og en veritabel folkevandring mod udgangen startede.
Jeg kæmpede mig kækt igennem modstrømmen af mennesker, stadig selvtilfreds over min erobring, og nåede efter meget besvær frem til pladsen, hvor jeg få øjeblikke tidligere havde taget dig.
Men både du og din veninde var der ikke længere. Kiggede mig febrilsk omkring, men du var ingen steder at se – småløb rundt i salen og kiggede skiftevis ved de to udgange – med samme nedslående resultat, du var væk!

Da kendsgerningen stod mig klart, gik jeg nedslået ud i baren og købte en øl mere – jeg var også så tør i halsen, tænkte jeg. I takt med at jeg drak min øl, fortrak de sorte skyer igen fra mit hoved, det var jo egentlig en helt fantastisk oplevelse hende Isdronningen gav mig. Måske jeg blot skulle revidere min opfattelse af, hvem der erobrede hvem.
Da jeg gik ud af KB-hallen og mærkede den kolde decemberluft i mine endnu varme kinder på turen ned af Peder Bangsvej, var mismodet forvandlet til byens største smil. “Måske man skulle fortsætte i byen”, tænkte jeg, “det er vist min aften!”