Andreas liv
Nu om dage er det vanskeligere. Jeg har prøvet vold, voldtægt, prostitution, striptease og enhver tænkelig kombination af flere forskellige ting…
Jeg fik min første orgasme, da jeg var 2½. Jeg ved det, fordi vi flyttede kort tid derefter, og den fantasi, der gav anledning til denne spændende opdagelse, fandt sted i vort første hjem. Det var en lille, mørk lejlighed midt inde i en industriby. Jeg havde engang på en udflugt set køer på en mark, og bonden tog mig med ind i stalden, hvor de blev malket. Jeg så de varme, dampende dyr gumle på noget, der for mig blev beskrevet som en „kokage". Jeg kunne se deres ånde, lugte mælken, gødningen og halmen, lytte til deres tilfredse gumlen og den astmatiske lyd fra malkemaskinerne, og mærke den gennemtrængende varme fra deres kroppe. Det var maskineriet, malkeapparaturet med poleret stål, lange, lyserøde gummislanger, den pulserende, blide sugen fra sugekopperne, som var anbragt på „yveret". Dette ord kan stadig sende en gysen igennem mig.
Lyserøde, fløjlsbløde, ophovnede poser med nedhængende fingre. De virker pirrende på mig. Da jeg kom hjem igen, fik tanken om køerne og malkestalden mig til at føle mig opstemt. Jeg syntes, det måtte være dejligt at være ko, og mens jeg legede, at jeg selv blev malket, blev denne opstemthed stærkere. Jeg stjal nogle hvedekiks fra spisekammeret og brækkede dem i småstykker for at lege, at det var „kokage". Jeg lagde dem under min hovedpude, til det blev aften. Jeg spiste dem uden at bruge hænderne, mens jeg forestillede mig, at jeg havde de kolde metalsugerkopper sat fast på mine kønsdele. Jeg tænkte på lugtene, lydene og varmen, og jeg kom. Jeg rørte ikke engang ved mig selv, men svajede blidt som en ko i stalden.
Min anden fantasi kom senere, da jeg var omkring fire eller fem, og jeg havde opdaget masturbationens kunst. Køer blev erstattet af heste. Jeg blev en ridder, der red til kamp. En tapper, lys, smuk ung mand. Jeg forestillede mig, at jeg blev gjort klar til kampen af mine væbnere, som vaskede mig med olie og balsam, omviklede mig med en slags bløde bandager og derefter iførte mig den kolde metalrustning. Den var tung og beskyttende, men smukt indgraveret med guld- og sølvørne og griffer. Den både smykkede og beskyttede min ungdommelige krop. Den gjorde mig også magtfuld; en helt.
Jeg blev løftet op på min blanke, sorte hingst, min lanse, skjold og et sværd blev spændt på der, hvor de skulle være, og så red jeg af sted i spidsen for hele brigaden. Hesten fløj af sted i vort angreb mod fjenden, hurtigere og hurtigere, til jeg blev svimmel af frygt og spænding. Naturligvis faldt jeg i den første byge af pile, hvor mit hjerte var blevet gennemboret. Min hest faldt sammen med mig, gispende og prustende i sin dødskamp. Såret lå jeg der og mærkede det varme blod løbe ned over mit bryst og mine arme inde i rustningen. Før jeg døde, standsede en ung ridder ved min side, åbnede mit visir og spændte min brystplade op. Han kyssede mig, standsede blødningen med de bare hænder, men det var for sent. Døden var orgasmen.
Nu om dage er det vanskeligere. Jeg har prøvet vold, voldtægt, prostitution, striptease og enhver tænkelig kombination af flere forskellige ting. Jeg sidder tilbage med min fantasi og dens uberegnelige og sjældne svingninger. Måske ved jeg for meget. Måske har jeg oplevet for meget. Men, hvis jeg sent om aftenen går til et forladt sted, et museum, et gammelt skolelokale, bibliotek, koncertsal eller et tomt hus – et sted hvor der plejer at være mennesker, eller hvor der tidligere har været mennesker, så kan jeg masturbere på mit eget offentlige/private sted. Der er jeg, foran et stort publikum, skjult bag reolerne i et tyst bibliotek, eller foran mit yndlingsmaleri eller en afholdt lærer.
Det er en rituel bekræftelse på det, vi alle har, men som vi altid kun vil opleve i vort eget jeg. Den fuldkomne enhed. Jeg er 40 år. Engelsk. Født og opvokset i det kolde nord. Har boet i byen hele mit liv, indtil for ganske nylig. Jeg har studeret kunsthistorie og teater og blev optaget af arbejdet med middelalderligt sceneudstyr en tid, før jeg blev maleri-konservator; jeg er forhenværende museumsdirektør, og nu arbejder jeg som portrætmaler.
