Damhuskroen

Min stakkels klit, manglede selskab, men det bekymrede ikke min sengekammerat, der bare filede frem og tilbage med hånden alle andre steder..

Han sad ved et bord i den store restaurant. Vi var på samme alder, og han var ikke appelsinfri – ej heller var jeg. Vi kom i snak med hinanden – snak er nok så meget sagt, for vi kunne ikke kommunikere ordentligt for den høje musik og måtte tale sammen med munden tæt på øret af hinanden.Vi dansede tæt sammen – der var dans for alle pengene, og safterne steg. Timerne gik, det ene glas afløste det andet, og det blev ud på de små timer. Han var så venlig at invitere mig hjem til sig. Nydeligt hjem må jeg sige.

"Misforståelse"
Vi blev modtaget af tre katte i villaen. De anede ingen uråd om, hvad deres ejer havde i sinde – men jeg havde en mistanke.Vitog en drink sammen, han kyssede mig, og vi blev enige om at gå i seng. Soveværelset var godt nok med en dobbeltseng og pænt møbleret, men der var iskoldt, så der var grund nok, til hurtigt at komme under dynen. Jeg tog mit tøj af inkluderet mit sorte blondeantræk, som i denne situation ikke var til stor glæde for den gode mand her. Han gik lige til sagen.
Det begyndte skam godt nok. Han kælede min krop, mine lår, og der hvor man modtager sin gæst, men så skete der heller ikke mere. Hans redskab mellem benene var sådan set parat til angreb, da den pludselig blev slap som et vaskeskind. Jeg prøvede at opmuntre den, men niks, den var indisponert.
Min stakkels klit, manglede selskab, men det bekymrede ikke min sengekammerat, der bare filede frem og tilbage med hånden alle andre steder end lige netop de’r. Han var rørlægger, men det mærkede jeg ikke meget til. Jeg blev dog slikket i nattetimerne, de’r manglede sgu ikke noget – ret skal være ret. En af hans katte vidste nemlig, hvad der manglede, men den tog fejl af begge ender. Jeg fik en tunge – men i ansigt og hår natten i gennem.

Konen kommer!!!!
Natten gik, morgenen kom. Trætheden efter den vilde nat havde ikke sluppet sit greb i mig. Jeg glædede mig til morgenmaden, inden jeg kunne tage hjem, Men der var ikke en krumme i huset. Skuffelsen var stor. Min brave elsker for natten turde ikke gå hen og hente morgenbrød. Forklaringen kom: Hans viv var på besøg hos svigermor, og ville komme hjem på et ukendt tidspunkt. og da han var bange for nabosladder, kunne han ikke komme uden for en dør, alle ved, hvad alle gør på bestemte tidspunkter. – ak ja. Han spejdede konstant efter sin mage, og jeg måtte hurtigt i kludene og steppe hen til bussen for at komme hjem til min manglende morgenmad.
Hvad kan man så udlede af den oplevelse? Jeg tager for fremtiden mon morgenmad med i byen, så er katastrofen ikke så stor.