Genstart af legen – Eksmanden vender tilbage del.1

Forsat fra: Besøg af eksmanden

Stilheden i huset havde været tung i ugevis. Den var ikke en afslappet, hyggelig stilhed, men en anspændt, død stilhed. Hver samtale mellem Tine og mig handlede om praktiske ting: regninger, indkøb, børnenes skema. Den elektricitet, der plejede at summe i luften, var forsvundet. Og med den var mit eget sexliv også forsvundet. Jeg mærkede det tydeligt: uden Frederiks dominans over Tine, var der ingen plads til min underkastelse. Hele systemet var gået i stå.

Tine og jeg sad i hver vores ende af sofaen, begge fordybet i vores telefoner, som om skærmlyset var den eneste varmekilde i rummet. Jeg scrollede uden at se på noget, mens jeg stjælblikkede på hende. Hun var stadig den smukkeste kvinde, jeg vidste, men ilden var slukket. Det “F”, der engang var barberet i hendes fisse, var for længst vokset ud, et visst minde om en tid, der føltes som en anden tidsalder.

Pludselig så jeg en forandring i hendes ansigt. Hendes fingre standsede, og hun rynkede brynene. En vibration havde fået hendes telefon til at hoppe på sofabordet. Hun samlede den op, og jeg så hendes udtryk gå fra nysgerrig til irriteret på et splitsekund. Det var en besked fra Frederik.

Hun læste, og hendes læber formede et tørt, fornærmet smil. Så kiggede hun på mig. Der var noget i hendes blik, en blanding af opgivethed og en anelse af det gamle, frække glimt.

“Se her,” sagde hun og rakte telefonen over til mig. “Tænk sig at tro, han kan bare…”

Jeg tog telefonen. Der var et billede og en kort tekst. Beskeden lød: “Jeg tror snart at Jesper skal have lov til at føle sig lille igen.” Under billedet var hans pik. Stor, halvstiv og selvsikker, som den altid var. Den lå i hans hånd, der målte den, som for at understrege pointen. Jeg mærkede et velkendt sug i maven, en blanding af ydmygelse og en begyndende liderlighed. Det var den gamle dynamik, der bankede på døren.

“Han er en idiot,” sagde Tine og tog telefonen tilbage. Hendes fingre dansede vredt over skærmen. Jeg kunne se, at hun skrev hurtigt. “Jeg har lige skrevet ‘Nej tak!’. Han kan ikke bare tro, at…”

Hun nåede ikke at færdiggøre sætningen. Hendes telefon begyndte at ringe med samme insisterende energi. Skærmen lyste op med hans navn. Hun sukkede dybt, et mix af frustration og en resignation, der fortalte mig, at kampen allerede var tabt.

“Hvad?” sagde hun, da hun trykkede på svar. Hendes stemme var iskold.

Jeg kunne ikke høre hans ord, men jeg kunne mærke hans tilstedeværelse gennem Tines reaktion. Hun rettede sig op i sofaen, og den hårde facade begyndte at smelte væk. En svag rødme spredte sig på hendes kind.

“Det er længe siden, Frederik,” sagde hun, næsten hviskende.

Der var en pause. Hun lyttede, og mens hun lyttede, så jeg en forandring ske i hendes ansigt. Hendes blik faldt på mig, og for første gang i ugevis så hun igennem mig. Ikke som en kæreste, men som en kvinde, der blev mindet om en anden virkelighed. En virkelighed, hvor jeg ikke var den primære mand i rummet.

“Du kan bare ikke…” begyndte hun, men stemmen brød. Hun lyttede igen, og nu var der ingen modstand i den længere. Hun var ved at give efter.

Jeg så hendes hånd, der lå i hendes skød, begynde at bevæge sig. Fingrene legede nervøst med stoffet på hendes bukser. Hun åndede tungere.

“Jeg ved det,” hviskede hun i telefonen. “Jeg ved det godt.”

Hun lukkede øjnene. Et lille, næsten umerkeligt smil dukkede op på hendes læber. Det var smilet, jeg kendte så godt. Smilet fra dengang.

“Okay,” sagde hun stille. “Om en halv time.”

Hun lagde på og kiggede på mig. Stilheden i rummet var en helt anden nu. Den var ladet med spænding.

Uden et ord rejste hun sig og gik ud på badeværelset. Jeg hørte vandet løbe. Jeg ventede. Omkring ti minutter senere kom hun ud igen. Hun gik direkte hen til mig, stoppede op foran sofaen og åbnede sin badekåbe. Hun trak den til side, så hendes fisse var bar. Ovenover den var “F’et” tilbage. Skarpt, præcist og en påmindelse om, hvem der ejede hende.

“Se,” sagde hun stille. “Frederik kommer om lidt.”

Jeg nikkede, ude af stand til at sige noget. Det var som at se en maskine blive startet. Alt det, der havde været i stå, var nu ved at blive sat i gang igen.

Hun lukkede kåben og gik ind i stuen. Hun hældte et glas vin og drak det i ét slurk. Dørklokken ringe præcis en halvtime senere.

Hun så på mig. “Gå og luk op,” sagde hun.

Jeg gik ud i gangen og åbnede døren. Der stod Frederik. Han så direkte på mig, og uden at hilse, sagde han med en flad, kontant stemme: “Hej stump.”

Han skubbede mig let til side og gik ind i huset.

Han fandt Tine i stuen. Uden et ord tog han hende i sin favn, rev hendes kåbe fra sig og løftede hende op på spisebordet. Han åbnede sine bukser, og sin pik og drev den ind i hende i et enkelt, hårdt stød.

Tine skreg højt. Et skrig af lettelse og ren, ubesværet nydelse. Stilheden var brudt. Motoren kørte igen.

Jeg stod i døråbningen og så til. Jeg havde min rolle tilbage. Og alt var, som det skulle være.

Næste del: Eksmanden vender tilbage del.2 (udkommer mandag)

Forfatter: TineOgJesper