JEP! Du kan bolle dig tyndere og i bedre form
Elsker du at spise usundt kan du kompensere med mere sex.
Du skal bare bolle rigtig meget. Så har du dårlig samvittighed over den Snickers der røg ned mens du så Netflix med kæresten, er det bare med at slå til når han tilbyder at I skal bolle den væk. Men husk lige at give ham 5 gram af din Snickers så! Hvorfor? Det finder du ud af ved at læse denne artikel.
SINGEL? Find en online til at hjælpe dig med at få din daglige sex-træning!
Du har sikkert hørt ham foreslå det før. Det der med at bolle de ekstra kilo eller gram af som du går og har det dårligt med har sat sig på din krop. Du har sikkert smilet overbærende til ham og mumlet noget i retning af ”Som om…” eller ”Den må du længere ud på landet med”. Men faktisk har han ret – om end han slet ikke kan leve op til de præstationer der skal til for at du kan forbrænde kalorierne fra den fordømte Snickers.
BEREGN HVOR MEGET SEX DU SKAL DYRKE!
Sex ligger i kategorien lettere motion
I Canada har man undersøgt kalorieforbrændingen hos 21 heteroseksuelle par i alderen 18 til 35 år og selv om det er svært at komme frem til en entydig konklusion, fordi den enkeltes forbrænding afhænger af rigtig mange ting – som f.eks. alder, køn, vægt, højde, gener, kondition osv. – og hvor meget der forbrændes afhænger af intensiteten og heftigheden af den sex I dyrker, så er man kommet frem til at mænd forbrænder 4,2 kalorier i minuttet mens kvinder kun forbrænder 3,1.
Ja, ja, vi vidste jo godt at naturen altid har været efter kvinderne, og som altid er det ikke til vores fordel. Menstruation hver måned, mere spinkel muskulatur og nu det her: Vi skal også bolle mere for at forbrænde den pokkers Snickers!
Summa summarum så forbrænder du lige så meget ved at bolle som ved at gå en rask tur. Men ok, helt ærligt – så er sex da nok en sjovere løsning.
Det snedige trick der gør jer færdige samtidig
Det latterlige lave forbrændingsniveau ved sex betyder at der virkelig skal gås til makronerne og at især han skal være udholdende. For skal både han og du forbrænde hvad der svarer til en Snickers, så skal han holde den kørende en hel time – en time sagde vi! – mens du skal holde ud i en time og et kvarter.
Det er ikke noget nyt at manden oftest er færdig før kvinden, men med cirka en kvart Snickers forspring til hans fordel, skal du altså enten have en ekstra mand stående klar i klædeskabet, eller også skal du være snedig så I skal arbejde lige længe på sagen.
Det snedige trick skal du lave allerede mens I sidder med jeres Snickers i sofaen og ser afsnit 212 af den der maratonserie I følger med i. Her skal du lige lægge hovedet lidt på skrå, se kælent på ham og så tilbyde ham omkring en tiendedel af din Snickers – det er omkring 5 gram, men det ser altså dumt ud at have køkkenvægten med ved sofabordet.
På den måde ender det med at I skal bolle lige længe for at forbrænde chokoladen. Det er nok nemmere end at skulle forklare ham hvorfor der står en nøgen mand i klædeskabet.
PS: Kan han ikke stå distancen, så har vi masser af lækkert sexlegetøj du kan motionere videre med!