Undskyld – Undskyld – Undskyld!!!

Jeg ankom til kursuscentret om aftenen. Kurset startede først næste morgen. Jeg trængte stærkt til en øl, så jeg gik ind i baren, der var halvtom. Jeg satte mig på en af de høje barstole, tæt ved en meget smuk men lidt fjern skønhed i 30’erne. Hun lignede en, der trængte til at blive tøet op . Hun var lettere afvisende i starten, men det lykkedes mig da at få hende til at smile. På et tidspunkt spurgte hun, hvad der bragte mig til denne fjerne egn af landet.

– Jeg skal på et røvsygt kursus med en eller anden tørvetriller af en erhvervspsykolog, svarede jeg. Heldigvis på firmaets regning.

Hun spurgte, hvorfor jeg mente, det blev røvsygt. Jeg svarede, at emnet var uinteressant, og kursuslederen var helt sikkert både selvhøjtidelig og gabende kedsommelig.

Det lykkedes mig lidt efter at få hende til at tage en drink mere, og jeg forsøgte med alle midler, både de elegante og de grove, at få hende med op på mit værelse. Jeg kom vist endda til at sige, at hun lignede en, der trængte til en god oplevelse. Det var på dette tidspunkt, hun sagde godnat.

– Sov godt! Og ensomt! sagde jeg til hende, da hun skred ud af døren.

Mine drinks havde vist været lidt stærkere, end jeg regnede med.

Jeg forventede ikke at se hende igen nogensinde. Så det var noget af et chok næste morgen at konstatere, at det var hende, der var min kursusleder. Hun hed Cecilie.

Kurset handlede om kunde-psykologi. Cecilie gik frem og tilbage mellem kursusdeltagerne, mens hun fortalte om emnet. Hun var god! Det må jeg indrømme.

På et tidspunkt stillede hun sig lige foran mig og stirrede stift på mig.

– Hvad gør man med en kunde, der mener, at han er Guds gave til menneskeheden? spurgte hun forsamlingen, mens hun kiggede på mig, som om jeg var noget, katten havde slæbt ind.

– Dropper ham! foreslog én.

– Gi’r ham ti klask i den bare, kom det fra en af de seksuelt underernærede kursusdeltagere, en fedladen fyr sidst i tyverne.

– Rimelige forslag begge to, sagde Cecilie. Men det er meget bedre at møde fyren dér, hvor han er, og få ham til at forstå, at du er ham langt overlegen på alle områder. Dog uden at hans selvtillid helt forsvinder.

Under hele denne svada slap hun ikke mit ansigt med øjnene. Jeg sank længere og længere ned i stolen. Jeg besluttede at give hende en undskyldning for min opførsel aftenen i forvejen. Lejligheden kom i den første kaffepause. Jeg gik hen til hende og spurgte, om jeg kunne få et øjeblik med hende under fire øjne. Det fik jeg, og jeg begyndte straks på min omhyggeligt forberedte undskyldning. Men pludselig lagde hun en hånd på min arm.

– Kom op på mit værelse i aften kl. ni. Værelse 209. Så kan du sige undskyld dér! sagde hun, og væk var hun!

Jeg fik mere og mere respekt for hende i løbet af dagen. Hun var fandeme dygtig. Flere af kursisterne prøvede at spille op til hende, men hun pillede dem lynhurtigt ned igen med humor og sarkasme. Hun sluttede dagen af med en opsang om, hvordan vi skulle få nye kunder.

– Grib chancen. Tag, hvad du vil ha’! sagde hun. For ellers er der andre, der tager det.

Mens hun sagde disse ord, kiggede hun mig igen ind i øjnene. Og hun blinkede sgu til mig! Det tror jeg i hvert fald.

Præcis klokken et minut over ni bankede jeg på Cecilies dør. Hun åbnede den straks. Hun var et syn for guder. Det lange mørke hår hang nu løst ned. Hun havde en stram bluse på og et par hvide bukser, der så ud, som om de var malet på kroppen. Hun så saftsuseme godt ud.

– Du kommer for sent, sagde hun.

– Næh, hør nu.., protesterede jeg.

Hun gav mig ikke tid til at tale ud. Hun trak mig indenfor og lukkede døren bag mig.

– Tag dit tøj af, beordrede hun.

– Hva’ ba’?

– Grib chancen, mand! Hørte du ikke efter!

Jeg begyndte febrilsk at knappe min skjorte op. Hun stod blot og kiggede på mig, smilende. Da jeg holdt en lille pause, kommanderede hun mig videre. Mens jeg trak bukserne af, spekulerede jeg på, hvad der var det værste, der kunne ske. Stod der pludselig tyve andre kursister i rummet, mens jeg stod i bar røv? Kom politiet og anklagede mig for blufærdighedskrænkelse? Men så brugte jeg det, hun havde lært os: Hvad var det bedste, der kunne ske? Det var sex! Sex med Cecilie! Da jeg til sidst stod i mine Bjørn Borg-underbusker, stoppede jeg og spurgte, om hun ikke skulle have tøjet af også.

– Bare fortsæt! sagde hun.

OK, tænkte jeg. Hvad har jeg at miste? Så jeg smed underhylerne og ventede på hendes næste udspil. Hun stod med hånden under hagen og betragtede min pik. Så gled hendes øjne op ad min krop op til ansigtet og ned til pikken igen. Jeg er udstyret med en vidunderlig evne, som jeg troede, de fleste mænd havde, indtil jeg opdagede, at det er en sjælden gave. Jeg er nemlig i stand til at få stiv pik på kommando. Så jeg tænkte min pik stiv og mærkede, hvordan blodet strømmede derud. Den rejste sig hurtigt og pegede snart lige hen mod hende.

– Ikke helt dårligt, sagde hun. Hvad var det i øvrigt, du ville sige undskyld for?

Det var jo virkelig raffineret. Hun ville ydmyge mig mest muligt var at lade mig klæde nøgen, inden jeg undskyldte min opførsel. Men nu havde jeg fået nok.

– Drop det pis, sagde jeg. Tag tøjet af! Så skal du få alle de undskyldninger, du har brug for.

Hun tøvede et par sekunder. Så knappede hun bukserne op og rullede dem ned over hofterne med stor behændighed i betragtning af, hvor snævre, de var. Blusen røg hastigt over hovedet. En hvid g-streng og en tynd hvid bh kom til syne.

– Fortsæt! beordrede jeg. Min pik var helt stiv nu. Den pegede mere op mod loftet end over mod hende. Hun smed hurtigt bh og trusser. Jeg kiggede op og ned af hendes krop.

– Ikke helt dårligt, sagde jeg, idet jeg citerede hende selv. Det var nu en mild underdrivelse. Hun så fantastisk ud. Hun havde bryster som en attenårig, og mave og ben som en elitegymnast. Flad og rund på samme tid. Af en eller anden grund var jeg ikke overrasket over, at hendes kussehår var trimmet til en smal stribe.

Jeg gik helt hen til hende og løftede hende med lethed op og bar hende hen til sengen.

– Undskyld, at du giver mig stiv pik! sagde jeg. Undskyld, at jeg har lyst til at kneppe dig!

– Mere, bad hun.

– Undskyld, at jeg synes, du er lækker. Undskyld, at jeg om lidt slikker din kusse! fortsatte jeg.

Jeg lagde hende ned på sengen oven på sengetæppet. Inden hun havde rokket sig til rette, hvad jeg med hænderne spredt hendes ben ud til siden. Hun gjorde intet for at samle dem igen. Jeg begravede straks mit ansigt mod hendes saftige, lyserøde fisse.

Jeg slikkede hende forsigtigt i starten, op og ned langs skamlæberne og rundt om hendes klitoris, der var større end hos de fleste piger. Den var hård som en ært.

Hun producerede fissesaft i enorme mængder. Snart var hele hendes underliv og mit ansigt badet i hendes herlige væske. Den løb ned mellem hendes balder og gjorde det nemt for mig at stikke min pegefinger ind i hendes røv.

Hun havde hele tiden, mens jeg slikkede hende, løftet røven og skudt underlivet op mod mig, så vejen til hendes anus var farbar. Da jeg lod fingeren glide ind, undslap der hende et suk af nydelse. Kort efter bad hun om en finger mere. Hun fik fandeme orgasme, mens jeg slikkede hende og havde tre fingre i hendes røv. Hun havde nær væltet mig ned af sengen med den voldsomhed, hvormed orgasmen væltede ind over hende. Hun var knap faldet til ro endnu, og hendes åndedræt var endnu ikke normalt, da hun sprang op og væltede mig bagover. Og så tog hun min pik i munden.

Hun slikkede mig med en sult, der var helt forrygende. På et tidspunkt, hvor jeg havde pikken dybt inde i hendes mund og næsten nede i halsen, mærkede jeg en finger omme ved min røv. Sekunder senere havde hun presset den ind i min endetarm.

Det var frækt, men ikke specielt rart i starten. Men det blev det hurtigt. Jeg måtte gøre som hende: Bede om en finger mere. Det fik jeg. To, tror jeg endda. Hun kendte et trick med at krumme fingeren oppe i mig, så hun masserede min prostata. En ny, helt uventet dejlig fornemmelse.

Det resulterede naturligvis i, at jeg kom. Prostatamassagen gjorde, at min sperm bare blev ved og ved med at fosse ud, tyndtflydende og i en næsten endeløs strøm. Hendes mund slap ikke min pik et eneste øjeblik, mens eksplosionen stod på.

Det eneste, der var på hendes læber, da hun havde slugt det hele, var et sødt smil. Jeg var helt fortumlet. Jeg kunne ikke mindes en så kraftig udløsning nogensinde.

– Undskyldningen er modtaget, smilede hun.