Chat-tæven del.2

Du forstår forhåbentligt, at intet er gratis i denne verden. Jeg fortalte dig at det tændte mig at tænke på dig siddende bundløs på arbejdet. Nu vil jeg have syn for sagen…

Marie følte tiden nærmest stod stille, skævede op mod sekundviseren på det store ur, og derefter over mod indgangsdøren.  Følte hvorledes elastikken i trusserne strammede mod anklerne, men modstod fristelsen til at trække dem op. Hvor uendelig sårbar og udsat hun end følte sig i  den pågældende situation, blev det opvejet af en spirende fornemmelse i kroppen. Fornemmelsen af fundet af et frirum, kombineret med en fysisk lystfølelse som forplantede sig  i hele kroppen, også udover de røde kinder, som hun følte brænde mere og mere, i takt med at uret talte ned til frokostpausens afslutning, og den uundgåelige tilbagevenden af kollegerne.

”Den vandrende(M42)”: Der er gået 3 minutter…….du må trække trusserne op!

Marie læste beskeden,  lettet bøjede hun sig ned, og trak hurtigt trusserne op.

”chattæve sgr ”: Trusserne er på plads herre.

”Den vandrende(M42)”: Du bestod den første testJ. Har siddet og tænkt på dig mens tiden gik….det tændte mig meget at forestille mig dig siddende bundløs på dit arbejde………bare fordi jeg sagde du skulle! Håber vi mødes igen ………bruger du samme nick hver gang?

”chattæve sgr”: Jeg logger ind med dette nick når jeg er på…….det var spændende at chatte med dig….måske vi støder på hinanden igen en anden dag. 

Marie loggede af i samme moment  som  hendes kolleger kom  tilbage fra frokost. Stadig lidt ør i hovedet, nærmest lidt rundt på gulvet, gik hun ud på toiletet,  åbnede for den kolde hane, og pjaskede vand i hovedet. Kiggede i spejlet, og så sig selv stå med et lidt skævt  smil om munden. For få minutter siden havde hun  siddet med trusserne nede om anklerne, blot fordi en fremmed på nettet havde skrevet hun skulle, og hvad der nærmest var ”værre” …..hun havde kunne lide det. Lide fornemmelsen af at lege med grænser, og hun havde fundet et frirum at gøre det i. I anonymitetens skjul, kunne hun afprøve ting, som hendes væsen ellers normalt ville sætte en stopper for.

Let rystende på hovedet over sig selv og sin opførsel, gik hun tilbage på sin plads og gav sig i kast med næste arbejdsopgave.

Efter  et par timer  blev nogle kuverter og reklamer lagt foran Marie. Hun kiggede smilende op og takkede Peter, en studentermedhjælper, som hver eftermiddag havde ansvaret for at runddele den post, som endnu ikke var blevet afhentet i postrummet. Hun fortsatte arbejdet ved skærmen, og kom først i tanke om posten et par timer senere. Skimmede afsenderne igennem, og studsede over en brun kuvert  uden afsender, og med Marie som modtager skrevet i hånden. Åbnede kuverten, og blev både forskrækket og blussende rød i hovedet da hun så indholdet. Det var et billede…i a-4 format, og motivet var alt for genkendeligt. Hende selv siddende ved skrivebordet. Over skrivebordet, kunne hun se sig selv siddende med et nærmest drømmende udtryk i ansigtet, og under skrivebordet. Ingen tvivl der….hendes røde trusser om anklerne stod klart i billedet, og til sin egen overraskelse så Marie, at hun sad med meget spredte ben. Så spredte, at benene nærmest strakte stoffet i kjolen, så det var muligt nærmest at kigge op under den. Febrilsk vendte hun billedet ,så ingen som tilfældigt passerede skrivebordet kunne nå at se det, hvorved en håndskrevet tekst i rødt nærmest sprang op imod hende.

”Originalen har jeg ……, meld dig til mig” stod der.

Inderst inden var hun ikke i tvivl om hvem afsenderen var, men alle mulige scenarier blev endevendt. Var kollegerne ved at drive gæk med hende, selvom den tanke var ubehagelig og pinlig nok i sig selv, kunne situationen være endnu værre end det. Var det en fremmed som på en eller anden måde havde udset hende som offer i en syg leg!

Marie så ingen anden udvej end at logge ind, heldigvis var tiden nu så fremskreden at de sidste kolleger var på vej ud af døren. Øjnene gled ned over listen på de som var inde i chatrummet, og ganske rigtigt…han stod som en af de nederste navne……”Den Vandrende”

Marie sank en gang…….og tog en dyb indånding.

”chattæve sgr ”: Jeg er her…….

”Den vandrende(M42)”: Du så billedet??

”chattæve sgr ”: Hvad tror du selv, syge stodder!!!

”Den vandrende(M42)”: Synes du selv du er i en forhandlingsposition, hvor du kan tillade dig at bruge et sådant sprog?

”chattæve sgr”: Det du gør er kriminelt….. du udspionerer, og truer med hentydning til originalen… hvad har du tænkt dig at gøre med original-billedet?

”Den vandrende(M42)”: Det er hårde beskyldninger… og de er svære at bevise…sig mig, hvem er det du vil melde til politiet……”Den Vandrende”????? Og hvad vil du fortælle, at ”den vandrende” har et billede af dig, hvor du sidder helt alene og blotter dig. Den skal de nok få sjov ud af til julefrokosten på politistationen.

”chattæve sgr”: Hvad vil du mig….. jeg vil have originalen, og stoppet denne syge parodi..

”Den vandrende(M42)”: Jeg er ikke urimelig….men du forstår forhåbentligt, at intet er gratis i denne verden. Jeg fortalte dig at det tændte mig at tænke på dig siddende bundløs på arbejdet. Nu vil jeg have syn for sagen. Du skal tage et billede af dig selv, med trusserne nede, og kjolen trukket op……og lige en detalje….husk at dit ansigt skal være med på billedet!!

”chattæve sgr”: Dit forbandede svin……det gør jeg ikke din klamme stodder

”Den vandrende(M42)”: Hmmm, Jeg har” Andersen, Berit” som første adresse i dit firmas adresse-kartotek…..har du  det samme navn der??
 

Marie begyndte nærmest at græde…af raseri og magtesløshed. Hvad havde hun rodet sig ud…. Og hvad kunne hun gøre for at slippe ud af den kattepine!!!

”chattæve sgr”: Lover du så at det er sidste gang, og at du sletter originalerne bagefter???

”Den vandrende(M42)”: Tag billedet, og brug funktionen her på siden til at sende det til mig, så snakker vi om det senere. Sørg for at billedet er klart……vil se dig helt tydeligt!!!

”chattæve sgr”: jeg gør det……men du er et svin!!!!

”Den vandrende(M42)”: jeg venter!!!!

Marie rejste sig skrivebordet, og gik ud på toilettet. Stillede sig foran spejlet, og tog sin mobil frem. Så sig selv i spejlet i fuld figur………og knipsede et prøve billede. Hun krympede sig da hun så på displayet..billedet var helt skarpt, enhver ville kunne se hvem hun var, selv detaljerne i de små øreringe kunne ses.

Nu kom så det svære…..for anden gang den dag bøjede hun sig  og trak trusserne ned…rettede sig derefter op, med venstre hånd tog hun fat i mobilen, og med højre tog hun fat i kjolekanten og trak den op.

Hun følte nærmest hun stod med tårer i øjnene, da hun betragtede sig selv idet ”Tag Billede” knappen blev trykket ned. Kjolen var trukket så langt op, at hun så sin egen navle, og under navlen sprang hendes trimmede mis hende i øjnene. Det var i morges hun under bruseren havde ordnet bikini-linien og studset de sorte hår, og nu havde en fremmed tvunget sig adgang til at se hende i denne intime situation.