Fræk pige kendt fra TV afsløre hun er ekshibitionist.
Når man som jeg i kraft af mit arbejde ofte optræder på Tv, er det ikke foreneligt med min trang til at være sexet og provokerende påklædt. Der er utrolig opmærksomhed fra landets seere på, hvordan kvinder, der optræder i TV ser ud, er påklædt, taler eller opfører sig. Og det er de utroligste ting, der i den forbindelse bliver kommenteret på diverse offentlige medier.
Jeg har langt, lyst hår og er midt i trediverne, med et kønt ansigt og begunstiget med en velproportioneret figur. Men da jeg for nogle år siden under en udsendelse dristede mig til at være iført en stram strikkjole, fik jeg både gennem seerbemærkninger men også fra lederen i min afdeling efter udsendelsen at vide, at min påklædning af nogle var blevet opfattet som stødende og mere end jeg kunne tillade mig, ved at være klædt, så man kunne se omridset af mine brystvorter på skærmen. Jeg var godt klar over det, for jeg havde taget en af mine frække BH’er på, som netop fik dem til at fremstå tydeligt under strikkjolen.
Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk har små-ekshibitionistiske tilbøjeligheder, og guderne skal vide, at jeg tænder helt vildt ved tanken om at kunne vise mig frem i provokerende påklædning, ikke blot når jeg som privatperson bevæger mig rundt i byen, men også når jeg er på job i TV. Så hvis seerne synes, det var provokerende, så er det intet imod, hvad jeg godt kunne tænke mig at optræde i. Det er jeg helt sikkert ikke alene om, da jeg har flere veninder der gerne accentuerer og fremhæver deres ynder, når de selv er på arbejde, det være sig som sekretær, sygeplejerske eller jurist, som det er tilfældet med tre af dem, hvor det på den ene eller anden måde
Jeg er jo ikke den eneste, der ynder at vise mig frem. Mange andre kendte kvinder ved jeg har det på samme måde. Jeg har f.eks. hørt om en dansk sangerinde, meget brugt herhjemme og i Tyskland, der for en del år siden netop optrådte i en udsendelse i en tynd skjorte, hvor hendes brystvorter typeligt kunne ses igennem. For at det ikke skal være løgn, gik der endda rygter om, at hun havde gjort dem endnu mere synlige, ved at male vorterne med læbestift. Et andet eksempel er en kendt TV medarbejder, hvis hustru var kendt for at være endog meget dristigt påklædt såvel privat som offentligt. Det samme gælder også kvinder i politik blandt skuespillerinder. Også Tv-værten Sarah Bro har vist sig nøgen på Tv.
Ikke mindst internationalt kendte skuespillerinder deler trangen til at flashe og optræder offentligt uden trusser. De lader sig tilsyneladende villigt fotografere, når de stiger ud af limousinerne på vej til Tv-arrangementer, så man tydeligt kan se enten deres stylede duske eller glatbarberede skød. Det sker nok hverken ved forglemmelse eller uheld. Og for nylig har vi set Tv-værtinden Sarah Grünewald løfte op i blusen til et stort sportsarrangement på Tv og storsmilende fremvise sine flotte bryster.
For mit eget vedkommende har jeg dog måttet indse, at jeg under Tv-udsendelser må lægge bånd på min ekshibitionistiske trang. Men i min fritid skulle man jo tro, det var muligt at være klædt, som man vil. Og det er det da også, til en vis grad. Men som I kan forstå, går mine ønsker om at være dristigt påklædt så langt, at jeg simpelthen ikke med mit job tør klæde mig som jeg helst vil, når jeg optræder uden for hjemmets fire vægge eller til fester. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg allerhelst ved min påklædning kunne vise, hvor stor en ekshibitionist jeg er.
F.eks. ved at iføre mig det mest sexede, sorte undertøj, jeg kan forestille mig, nemlig en åben BH, der på allerfrækkeste måde fremhæver mine bryster, så de indbydende bliver præsenteret til skue, samt en fræk trusse, enten er åben foran eller bundløs. Dresset skulle kompletteres med en hvid, meget luftig men folderig kjole, som ved sin transparens giver mere end næring til fantasien. At vise mig sådan i byen, ville give mig et kæmpe sus, men det tør jeg selvsagt ikke, da jeg omgående ville blive fyret, hvis det blev opdaget. Og et endnu større sus ved min fantasi om at vise mig sådan på skærmen
Jeg får nu alligevel udlevet min trang til at vise mig frækt påklædt, dog ikke herhjemme i Danmark. Heldigvis har jeg et par mandlige venner, som gerne skiftevis inviterer mig på en tur til en europæisk storby, hvor jeg dér kan klæ mig som jeg vil og med større sindsro kan gå i byen nøjagtigt lige så udfordrende påklædt, som jeg lyster, end jeg kan herhjemme. På disse ture eskorteres jeg af en af vennerne, som selv finder det både interessant og pirrende at være vidne til den opmærksomhed og de mange liderlige blikke jeg får fra fremmede mænd på gaden, på caféer og restauranter, når de ser hvordan jeg har udstillet ”varerne”. Mine ledsagere nyder samtidig selv at se deres kendte veninde vise sig frem på en så fræk og måde.
Når vi har været i f.eks. Paris og London, har det været en særlig ekstra fornøjelse at besøge de verdenskendte klubber. ”Crazy Horse Saloon” i Paris, hvor gæsterne sidder ved små borde og nyder den champagne, som man foruden selve adgangsbilletten forventes at købe. Det er en ganske særlig fornemmelse at se de øvrige gæsters reaktion på, at jeg som gæst er lige så udfordrende klædt, som de franske optrædende piger i showene.
Det samme er tilfældet i London, hvor vi har besøgt ”Raymonds Revue Bar”, hvor de engelske piger ikke optræder sammen i shows, men derimod enkeltvis kommer på scenen fuldt påklædt, for derefter under udførelse af lette dansetrin æggende afklæder sig tøjet til akkompagnement af musik, der understøtter det sexede sceneri. Og der sidder så jeg med våd fisse og forestiller mig, at jeg selv er en af pigerne på scenen, og villigt fremvise mine herligheder for de mange mandlige tilskuere, selvom der sikkert også blandt det kvindelige publikum er nogle, der ligesom jeg ønsker, at det var dem der fik al den sjofle opmærksomhed.
Men selv i en fremmed storby kan man jo risikere at rende ind i danskere, og tanken om risikoen ved at blive genkendt, selvom den måske er lille, føjer blot et ekstra element af pirring til den liderlige fornemmelse det gir mig vide, jeg måske risikerer at blive genkendt. Det er dog, så vidt jeg ved, ikke sket endnu.
Jeg rejser som sagt ikke alene, for jeg føler trods alt en vis sikkerhed, ved at være eskorteret af en ven. Havde jeg været alene, er jeg ikke i tvivl om, at jeg på mine show-ture rundt i byerne ville have modtaget tilbud fra herrer, som kunne tænke sig at nyde synet ved nærmere bekendtskab. Men jeg er ikke alene. Og skønt er det jo, når jeg tilbage på hotellet kan sige tak for eskorten, ved at lade den tynde hvide kjole falde, og overlader ham de næsten nøgne kendsgerninger, ikke til fantasien, men til nøjere udforskning og gensidig nydelse.
Seerne skulle bare vide, hvor dristigt jeg undertiden går klædt i udlandet. Det ærgrer mig, at jeg ikke kan tør gøre det herhjemme. Det gir mig næsten orgasme at tænke på, hvor fantastisk jeg føler det ved at fantasere om, at de tilfældigvis skulle møde mig. Jeg ville så gerne, men på grund af min frygt for følgerne, hvis jeg virkelig viste mig for dem, som jeg helst ville, må det blive ved tanken, hvis vi ikke mødes tilfældigt.
Den frække pige fra TV