Fest med overraskelse

De to piger mødes igen i et hedt kys Bryster mod Bryster. Mettes strittende hvide mod Elisabeths svajende brune. Det er mere end de to drenge kan klare og de nikker til hinanden…

Han havde i nogen tid siddet klemt i sofaen og nydt synet af dem, mens de hurtigt blev fuldere og mere larmende. Han havde set det før, og det var grunden til at han sjældent gad den slags fester. Ja, fester i det hele taget. Alkohol var ikke lige hans ting, og efter et par timer var han nødt til at tage hjem, da folk var fuldstændig umulige at føre en samtale med. Den der verden de blev suget længere ind i ved hvert hiv af en flaske og sug på en cigaret. Tjaehh… Han kendte intet til den og kunne ikke nikke genkendende til sprog eller handling.

I aften blev han siddende lidt længere. Det var der en grund til. Carsten havde introduceret grunden som Elisabeth for en halv time siden. Han var glad for at der var relativt mørkt i stuen for hver gang hun fornemmede at nogen betragtede hende, kunne han nå at kigge væk inden hun så ham.

De larmede uden om ham, Kirsten og Lars skulle hele tiden mødes på midten af sofaen, lige bag hans ryg og sød musik opstod. Eller var det bare slubrende lyde?

Elisabeth sidder nonchalant med det ene lille ben krydset over det andet. Hun var ikke ret høj i stående positur, ej heller nogen kjæmpekvinde når hun sidder ned. Hun formår at glide ind i samtalen, som en del af nogle glade, hastigt fuldere mennesker. Men samtidig syntes han, at hun er flere mil fra alle andre. Hun har læderbukser på, det havde han straks lagt mærke til, da hun trådte ind i stuen. Nogle kvinder kan gå med læderbukser, hende her var én af dem. Hun har et sølvsmykke om sin højre overarm. En slange der sådan lidt gotisk slynger sig op og ned af længden på hendes brune overarm. Hendes top er strikket med store masker og inden under har hun en lidt skjult, udflydende, sort top, der fanges glimtvis med hendes bevægelser. Hendes lange kastanjebrune hår, har lyse striber og er sat op, højt over hendes hoved. Lange slangede lokker falder ned over nakken, bag øret og en gang imellem glider en vovet én af slagsen ned over hendes kønne lille ansigt, kilder hende på næsen på dens vej og fremprovokere herved den mest nuttede kanin-imitation han har set. Hun stryger den bare på plads et sted oppe i lokkerne med en hurtig bevægelse og han sidder og glæder sig til den mister fodfæste igen…
Men på et tidspunkt rejser Carsten sig og skruer ned for musikken
”Skulle vi aldrig smutte ned og se om byen står der endnu?”
Pis tænker han, sådan skulle en god aften altså slutte. Men han har da holdt ud længe.

…

Han var én af de første hun havde lagt mærke til da hun kom ind i stuen og panorerede rummet. Hun ville dog ikke møde hans øjne… endnu. Senere viste det sig at være nærmest umuligt.
Han betragtede hende hele aftenen, i det skjulte. Men hun kunne mærke hans blik, som en varm hånd på hendes nakke, hele tiden. Blikket blev næsten til en prikken i huden, når hun strøg en lok væk fra panden. Det var også en åndsvag frisure, men det var Mette der havde sat den. Hun er så glad for snart at blive rigtig frisør, så selvfølgelig skulle hun have lov.
Han så sød ud, med den der pjuskede frisure, Mette ville kaste sig over ham med det samme. Hvis hun fik chancen. Og det havde Elisabeth ingen planer om at gi’ hende. Han så også sådan lidt tilknappet intellektuel ud, med små briller med lilla glas, sort tøj og et vigende blik. Én af de få, ikke wannabees med rullekravesweatere, den ægte vare. Den følsomme og sjældne vare… Og så drak han Cola. Men hun havde på fornemmelsen af at det kun var en begyndelse. Den ville bestemt ikke stå på Cola hele aftenen.
Hun havde fanget Mettes blik og set at også hun havde bemærket ham, hun havde blinket tilbage! Spillet var i gang.

Nå! Men hvis de skulle ned i Byen, kunne han jo lige så godt finde cykelklemmerne frem og hoppe på den sorte jernhest parkeret nede i baggyden. Han fangede Carsten lige før Carsten satte Flasken med den sidste sjat Vodka for munden og sagde farvel. Carsten vinkede bare til ham uden protest, han havde kendt Thomas for længe og var egentlig bare glad for at han var blevet indtil nu.

Han står bøjet over en gammel cykel med numsen i de løse bukser strittende mod hende. Det kan hun ikke modstå. Hun går hen bag ham og læner sig ind over ham mens hun lægger armene rundt om ham. Han farer sammen og taber nøglen til cykellåsen.
”Har du ikke drukket for meget Cola til at cykle ned i Byen” Spørg hun ham.

Han fryser et øjeblik og 100 tanker flyver gennem hans hoved. Hvad skal han nu trækkes igennem, bare fordi han ikke gider drikke sig stiv som de andre? Men egentlig, lyder hun ikke fjendtlig, samtidig…
Han vrider sig løs og vender sig mod hende. Hun har hovedet lidt på skrå og hendes øjne indeholder ikke skyggen af hånlig latter. Latter og sang, masser af det, krydret med lidt fanden i voldskhed.
Han er forvirret.
Men et eller andet sted i de store, brune, intelligente øjne finder han en ukendt kraft.
”Jeg tænkte bare om du vil ha’ en tur!”
En overrasket rynke kruser hendes pande, så et blændende smil, hun har IKKE taget fejl af ham…
”Nu? Ned til Byen?” Spørg hun halvt grinene og udfordrende.
”Yes, baby!”
Han bukker sig, samler nøglerne op og modtager et klem på den ene balle uden at protestere. Låser hesten op og svinger det ene ben over sadlen.
”Vil du med”
Hun hopper op bag på og han står op i pedalerne mens cyklen slingrer ud af baggyden og ned af hovedgaden.
Et par hundrede meter længere nede af gaden indhenter de en flok med Carsten i midten, med en arm rundt om Mette og en dåseøl i hånden, mens han er i gang med at fortælle en højlydt historie, der sikkert ikke har så meget med virkeligheden at gøre, som den er sjov! Han forstummer dog da en bylt af arme, ben, Elisabeths hvinende stemme, på hjul fejer slingrende forbi.
”Got you, Suuuuuckers!” Skriger en eller anden…
Thomas?
Var det Thomas?

Carsten tager en slurk af sin øl og undrer sig…

Men ikke så meget som han undrer sig, da han kommer ind i det tilrøgede rum fyldt med dæmpet lys, høj musik og endnu ikke knuste drømme. Inde ved det bagerste bord sidder Elisabeth og Thomas. Thomas er i gang med at vise Elisabeth hvordan man skal sætte ild til Sambuka’en inde i munden. Slukke flammen ved at lukke munden, suge dampende ind sammen med frisk luft filtreret gennem tænderne og sluge resten. Mens Carsten rykker ind på den anden side af Thomas, stadig med en undrende rynke i panden, er det Elisabeths tur. Hun når til der, hvor hun skal suge luft ind i munden og eksplodere så i et kraftigt host der sprøjter Sambuka ud over hele bordet og Thomas. Men Thomas smiler bare lykkeligt og ser ikke ud som om han har noget imod det.
”Du skal sgu da SLUGE det HELE” råber Thomas mens han ligeledes sprutter af grin.
-Sagde han det? Tænker Carsten. Ryster så på hovedet, trækker på skuldrene og spørg så Mette: ”skal vi ikke ha’ et par omgange også?” Mette kigger frækt på ham og siger,
”selvfølgelig skal vi have et par OMGANGE, hvis jeg henter en flaske, betaler du så?”
Han nikker og tænder sig en cigaret. Han rækker pakken ud mod Thomas og undrer sig ikke længere da Thomas tager to, stikker dem i munden, tænder med en tændstik, suger et par gange og stikker den ene til Elisabeth.

Thomas er en festabe… Lige pludselig. Carsten har kendt Thomas siden første klasse og han har aldrig set ham sådan før.

Imens Carsten undrer sig – men lader Thomas slå benene væk under ham igen og igen, accelererer festen til højder helt ubegribelige for én der ikke drikker, synger og danser på bordet.

Elisabeth kigger på Thomas med store øjne, da Thomas, med en bøjet cigaret dinglende i mundvigen, deler kort ud til dem der sidder rundt om ham og selvsikkert slutter af med at tage hendes ene hånd under bordet og give den et klem.
Hun tager det som en invitation og lader sin hånd blive liggende på hans lår. I mellemtiden har Carsten og Mette byttet plads og Elisabeths øjne møder Mettes med et indforstået blink. Elisabeth ved, at grunden til, at hun ikke kan se nogle af Mettes hænder, er at den ene ligger i Carstens skød og den anden er på vej over på Thomas’ lår. Sekundet efter fletter de fingrer oven på den hastigt voksende bule i Thomas’ bukser.

Og her krakelere overfladen et kort sekund. Da Thomas mærker TO hænder uden på hans bukser ryger øjenbrynene op i panden og han kigger febrilsk på Carsten, men Carsten er pludselig optaget af at udforske Mettes mund med sin tunge. Thomas rømmer sig, men tør ikke møde Elisabeths blik. Denne ene hånd forsvinder et kort øjeblik for derefter at melde sig på banen under hans T-shirt, fumlende ved knuden i snoren der holder hans bukser oppe. Han rømmer sig igen, da knuden gir’ sig og Elisabeths hånd forsvinder ned under den nu løse bukselinning. Hun kærtegner hans eksploderende bule i boksershortsene. Og så pludselig, uden varsel, haler hun hans pik frem under BORDET for fanden da. Den anden hånd finder hans nosser og kradser blidt på dem, mens Elisabeth begynder at gnide hans forhud frem og tilbage over hans allerede glinsende våde pikhoved.

Thomas klemmer øjnene sammen, åbner dem igen og opdager at han har glemt at aske sin cigaret sekundet før den brænder hans fingre. Han skodder cigaretten og læner sig tilbage med en fadøl i hånden. Han tager et par dybe slurke og møder så Elisabeths blik. Hun griner til ham, men på en varm måde. På én eller anden måde tager hun stadig ikke pis på ham, selv om hun leger med ham.

Han begynder at nyde det rigtigt. At lade sig flyde på kærtegnene der virkeligt ikke genere ham det mindste.
Mette har nu løsrevet sig fra Carsten og smiler også til Thomas.
”Skulle vi ikke kalde det en aften?” spørg hun ud i rummet, mens hun klemmer Thomas’ pik en enkelt gang hvorefter hun tager sin hånd til sig.
”Jo” siger Elisabeth. ”Jeg skal alligevel tidligt op på arbejde i morgen.” Hun rejser sig halvt og vender sig så, giver Thomas et knus og hvisker i hans øre: ”Carsten ved hvor vi bor, vi ses om lidt!”
Så er de væk…
Carsten griner til Thomas.
”De er vidst nok nogle værre nogen hva’?”
Thomas synker en enkelt gang og bliver genstand for Carstens latter, da han diskret forsøger at liste pikken ind i bukserne igen.
”Drik ud så går vi!”
Thomas og Carsten siger godnat til resten af selskabet, finder deres jakker og bevæger sig ud på gaden. Det er stadig mørkt og det er blevet koldt. Thomas skutter sig mens han trækker jakke på, men han har stadig en kæmpe bule i bukserne.
”Sikke dog en tilstand de har efterladt os i, vi er vidst et kønt par” griner Carsten til ham.
Han nikker tilbage, men hans hænder ryster da han fumler med lynlåsen til jakken.

De tøver lidt på trappen foran døren med et dørskilt hvor der står Elisabeth Jørgensen printet med svungne bogstaver.
”Er du klar?” Carsten kigger spørgende på Thomas for at se om han stadig holder sammen om det.
Han nikker igen tilbage og Carsten presser dørhåndtaget i bund. Tøver et kort øjeblik men skubber så døren op.
Inde i gangen er der mørkt, men der kommer en stråle lys fra en dør der står på klem. Der høres dæmpet musik inde fra rummet.
De to gutter nærmer sig døren og skubber den op.

Inde i stuen, som er det rum de er kommet ind i, er det første de ser, de to piger, Mette og Elisabeth der står og danser tæt midt på gulvet. Elisabeth kigger op
”kom dog ind, lad vær’ med at stå der og se ud som nogen, der aldrig har set to piger, der danser før!”
De to drenge kommer ind, smider frakkerne synkront og smider sig i hver sin lænestol.
Ingen af dem formår at skjule bulen i bukserne. Mette ser dette og hvisker så noget i Elisabeths øre. Elisabeth fniser. Og kysser så Mette på munden.
Den eneste lyd der høres i rummet er dæmpet musik og lyden af tilbageholdt åndedræt.
De to piger er totalt opslugt af hinanden. Kysset trækker ud, er ømt og man kan se en våd tunge der blidt og blødt smutter ind i Mettes mund. De lægger hovederne på skrå og åbner munden helt. Mens deres tunger leger, er der ingen ro over deres hænder. Hænder der klemmer, nusser, åbner, skubber tøj til side. Elisabeth har den ene hånd på Mettes hvide og bløde venstre bryst. Hun klemmer det blidt og hendes pege og tommelfinger nulrer brystvorten der hurtigt begynder at stritte. Samtidig lyner Mette Elisabeths bukser op og smutter en flad hånd ned i hendes sorte blonde trusser. På bulen uden på bukserne, kan man se at Mette ivrigt gnubber løs, gnider. Elisabeth stønner mod Mettes hals. Så tager hun resolut fat i begge sider af læderbukserne, og skubber dem i én bevægelse helt til gulvet. Hendes bare numse der stritter lige ud i hovedet på Thomas har ej heller blondetrusser på længere. Hun træder ud af bukserne og Mettes hånd finder hendes våde kusse igen. Elisabeth trækker Mettes kjole over hovedet på hende i et snuptag. Lister derefter en hånd ned i Mettes trusser. Og sådan står de lidt. På de rykkende bevægelser med underlivet og de små støn tolker drengene, at det er ganske behageligt, det pigerne har gang i. Mette trækker toppen af Elisabeth og krænger hendes tunge, brune bryster ud af hende bh. De to piger mødes igen i et hedt kys Bryster mod Bryster. Mettes strittende hvide mod Elisabeths svajende brune.
Det er mere end de to drenge kan klare og de nikker til hinanden: ”Anything goes” og de trækker begge bukserne ned om anklerne og begynder at spille pik.

Et par minutter senere, eller timer om man vil, skilles de to piger fra favntaget og vender sig om mod drengene.
”I er for frække” stønner Carsten mellem sammenbidte tænder.
Elisabeth går hen mod Thomas. Hun er så uendelig yndefuld. Graciøs. Endda uden tøj. Hun ser sulten, glad og rodet ud, med lokkerne i et hængende filter. Thomas kigger ømt på hende. Hun fanger hans blik og smiler til ham. Tager hans hoved mellem sine hænder og læner sig ind over ham indtil næsen rører hans. Han er væk i de dybe øjne. Hun er så smuk at det gør ondt i tæerne. Der er måske piget glæde i hendes øjne, men der kvindelig modenhed i smilrynkerne i kanten af hende øjne. Der er et frækt smil på hendes læber, men der er kærlig opmærksomhed i krusningerne omkring hendes mund. Han vil gerne dø nu. Nej, glem det. Han ER død. Han kan ikke lade vær’!
Og så kysser hun ham…
Hans hjerte eksplodere da hendes bløde, men insisterende læber presses mod hans.
Hans sjæl udvider sig og fylder hele universet, da hun griber pikken mellem sine ben og sætter sig på den og den bare glider ind i hende i en lang bevægelse. Kysset fryser på deres læber mens de begge suger luft ind og deres øjne stadig er låst i hinanden. Triumf! Jeg er INDE i HENDE! Tænker han og varmen breder sig op til hårrødderne.
Hun begynder rytmisk at ride ham. Op og ned, i cirklende bevægelser, med rullende underliv. Hendes mavemuskler arbejder og hun rider ham i lange bevægelser med en hånd på hver af hans kinder. Opsluger hun ham. Hun spiser ham, fortærer ham. Men hun spytter ikke resterne ud, han føler sig genfødt som HENDES elsker.
De mødes igen i et kys, der denne gang er hårdt og krævende. Rytmen i deres tungers leg følger hastigheden af hendes underlivs bevægelser. Stadig mere pumpende, hurtigere. Stadig med åbne øjne. Hendes afslappede, med smilerynker, hans opspilede som om han ikke rigtigt kan tro på styrken af det der bygges op i hans mave.
Hun sætter farten op og trækker hans hoved ind til sig mans hun stadig mere krævende ridder ham.
Hendes åndedræt er stødvist og der er ingen tvivl om hendes ophidselse.
”Jeg kommer snart” hvæser hun et sted over hans hoved. Han kan ikke gøre andet end at støde imod, mens hans ansigt er begravet mellem hendes fantastiske bryster. Hun råber til ham nu: ”jeg kommer snart, Åhh gud, hold ud lidt endnu, Åhhhh” Og pludselig spændes hendes krop som en flitsbue mod hans, hendes venusbjerg malker mod hans mave i ryk og elektriske stød og alt luften hvæser ud mellem hendes læber. Han lukker for første gang øjnene og skyder pikken op i hende med et sidste stød mens den pulser, rykker og sprøjter op i hendes dybder. Hun klemmer ham hårdere som reaktion på hans rykkende pik og klemmer kussen med hans pik inden i, i krampelignende bevægelser. Stjerner på hans nethinde lover ønsker i stjerneskud og han klynger sig til hendes varme krop og bare kommer og kommer.

Langsomt vender verden tilbage og han fornemmer ud af øjenkrogen to kroppe der stadig bevæger sig stødvist mod hinanden. Lyde fra de to, Carsten og Mette, trænger ind i deres univers. Og hun ser ned på ham. Med et smil der ikke lader nogle af de smil hun bærer i sit kæmpe repertoire noget tilbage. Og han vender tilbage til livet som folkebesejre.