Kattekillingen

Ikke bare en hvilken som helst kvindekrop, men netop en stor, blød og frodig krop som hendes egen. Han beskriver den med blomstrende poetiske sætninger. Og med en lidenskab…

Hendes kælenavn var “Kattekillingen”. Det navn havde hængt ved hende siden den tidlige barndom, hvor hun og familiens lille killing havde været uadskillelige. Der var ellers ikke noget symbolsk for hende i at blive sammenlignet med det bløde, lille pattedyr. For godt nok havde hun “patter”. Hun var endda særdeles veludrustet på dette område – ligesom i øvrigt på alle andre kropslige områder. Hun havde masser af svulmende attributter at byde på – rigelige kvindelige former “både til gården og til gaden”. Og godt nok skulle det senere vise sig, at hun også havde “dyriske” elementer i sin personlighed. At hendes stille og rolige fremtoning dækkede over en vildskab så stærk som nogen løvindes. Men lille som en kattekilling var hun nu langt fra. Alligevel holdt hun stædigt fast ved navnet. Hun syntes godt om at blive identificeret med det lille kæledyr med den bløde pels. Navnet havde for hende en klang af noget hjemligt, varmt og trygt. Måske hang hendes forkærlighed for det lille dyr også lidt sammen med, at hun syntes, at hun selv var alt for stor, og at navnet fik hende til at føle sig som det lille kæledyr. Så hun var slet ikke ked af sit kælenavn, men værnede om det. Der gik da også lang tid, før jeg overhovedet fik hendes rigtige navn at vide. Hun var for mig simpelthen bare “Kattekillingen”. Nogle gange dog i mit hoved forkortet til “Kat” eller “Killing”. Og det føltes så rigtigt, at jeg slet ikke følte noget behov for at få hendes rigtige navn at vide. Men med tiden vokser ens krav jo. Og det samme skete da også på et tidspunkt for mig.

“Fede kælling!” vrængede hun nogle gange, når hun betragtede sig selv i spejlet. Det skete nu efterhånden ikke så tit. Hun brød sig nemlig ikke om synet. I al fald ikke i fuld figur. Og da slet ikke nøgen. Hvis det endelig skete, så trådte der tit en underlig mekanisme i funktion, som fik hende til at abstrahere fra sin egen krop og kun “se” ansigtet. I stedet for “så” hun sin krop, som hun huskede den fra år tilbage, da hun endnu var ung og kun havde en smule klædeligt hvalpefedt på sin pigeligt buttede krop. Hun brød sig overhovedet ikke om sin krop, som den med årene havde udviklet sig. Hun afskyede de tunge bryster, der store som vandmeloner altid hang og dinglede i vejen. Deres betydelige vægt belastede hendes muskler og gav hende konstante muskelspændinger i nakken og jævnligt en nederdrægtig hovedpine. Brysternes usædvanlige størrelse gjorde det endvidere svært for hende at finde en bluse eller en kjole, der kunne passe hende. Og hun hadede den store, fyldige bagdel, der alt for ofte havde været den sidste forhindring for køb af et par bukser, som hun godt kunne lide og som hun ellers mente godt at kunne krybe ned i. Hun skottede stjålent efter de slanke piger, hun så på gaden. Og hun følte sig inderligt underlegen og ussel i forhold til dem. De var de “rigtige” kvinder, og hun var bare et monster, et misfoster, følte hun selv. Hendes følelsesliv var et kaos. Hun var frustreret over sin tilværelse. Hun hadede og afskyede sin egen krop, men havde selvfølgelig – som alle andre – drømmen om at finde en rar mand. Omsider at finde én at elske. Én som kunne og ville elske hende. Blot havde hun lidt så mange nederlag, at hun efterhånden var tæt på helt at miste håbet om, at det nogensinde skulle lykkes.
Hun havde selvfølgelig også haft seksuelle følelser, men dels var der jo ikke rigtig nogen at rette dem imod, og dels havde hun svært ved at overvinde sig selv til at “hjælpe sig selv”. Så også det følte hun forkert og halvhjertet. Hun hadede jo sin krop og mente ikke, at den kunne bruges til noget som helst. Den havde jo tilsyneladende ingen interesse for mænd. Og derfor heller ikke for hende selv. Hun boede i en større provinsby. En by af den størrelse, hvor det var muligt for et menneske at forsvinde i mængden og blive usynlig. At blive et anonymt massemenneske, som ingen ænsede eller tog notits af. Det skete for “Kattekillingen”. Hun var oprindeligt enebarn. Måske havde hun været lidt forkælet, men begge hendes ikke helt unge forældre var døde, så hun var hurtigt blevet alene i verden og overladt til sig selv. Allerede i sin barndom og ungdom havde hun haft svært ved at finde veninder. Og som sagt havde det været helt umuligt for hende bare at komme i nærheden af nogen mand. Så hun levede sit stille og anonyme liv år efter år. Mere og mere ensom. Mere og mere afsondret fra omverdenen og i yderkanten af samfundet. Manglen af et socialt nedværk havde sikkert også været en medvirkende grund til, at hun aldrig rigtig havde fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Hun var gået fra arbejdsløshed til jobtilbud og aktivering. Og derfra til en ufrivillig tidlig førtidspensionering i en alder af kun 32 år. Det var nu allerede fire år siden. Manglen på en arbejdsplads og arbejdskolleger var med til yderligere at isolere hende fra det omgivende lokalsamfund. Ingen mennesker lagde mærke til, om hun var der. Og ingen ville lægge mærke til, hvis hun pludselig ikke mere var der, mente hun. Måske ikke helt med urette.

Et par gange havde hun forsøgt sig med slankekure. Hun havde da også af og til tabt sig et par kilo, men kun for bagefter at tage endnu mere på igen. Så det havde hun for længst opgivet. Efter en del nederlag var hun også ved at have opgivet nogensinde af få et forhold til en mand. En lille rest af erotisk lyst havde hun dog i behold. Og når den en sjælden gang meldte sig, slukkede hun lyset i soveværelset, trak dynen op over hovedet, lukkede øjnene, bed tænderne sammen og ordnede i en fart sagen selv. Hun fantaserede om sig selv som den purunge og relativt slanke pige, hun engang havde været. Og om nogle af de drenge i klassen, som hun dengang havde haft lyst til at være sammen med. Hendes tanker var i de situationer langt væk fra hendes egen hverdag og fra hendes eget nuværende jeg. I disse sjældne hyggestunder var hun langt væk i fantasiens verden, men hendes orgasmer var upersonlige, kropsløse og identitetsløse – på en måde adskilt fra hendes egen krop, syntes hun. På grund af hendes størrelse havde hun rent fysisk lidt svært ved helt at nå de steder, hun skulle, men via et postordrefirma havde hun tøvende bestilt forskellige hjælpemidler, deriblandt en stor batteridrevet gummidildo, som hun rødmende havde afhentet på postkontoret med en tydelig fornemmelse af, at alle ville kunne se indholdet i den lille diskrete pakke. De første par gange, hun afprøvede sit nye “udstyr”, havde været en skuffelse. Dildoen føltes kold og hård og upersonlig. Og at berøre sig selv de intime steder med den føltes underligt og fremmed. Men efterhånden havde hun vænnet sig til den, og den hjalp hende virkelig meget. For sig selv kaldte hun den med en vis ironi for sin “trøstestav”. Og den var vitterlig mangen en lang nat hendes eneste trøst. Hun havde altså på en vis måde – også på det seksuelle område – efterhånden fået indrettet sig en slags tilværelse. Om end den var fattig.
Hun havde måttet nedjustere sine forventninger til livet, havde opgivet den store kærlighed og var begyndt at resignere og vænne sig til et liv som enlig. Til en følelsesfattig og ensom tilværelse.
I stedet havde hun rettet sin opmærksomhed mod nye sider af tilværelsen. For eksempel havde hun fattet interesse for computere og for Internettet. Dette fantastiske medie, der på få sekunder kan bringe mennesker med de samme præferencer sammen på tværs af geografiske og sociale skel. Gennem Internettet åbnede der sig en helt ny verden for hende. For første gang i sit liv oplevede hun at blive taget alvorlig, at blive lagt mærke til, at få respons. Og det var en banebrydende erfaring for hende. Via Internettet fik hun sig en slags omgangskreds til erstatning for den, hun manglede i sit liv i lokalsamfundet. En lille gruppe mennesker, som hun på afstand og tilpas uforpligtende kunne snakke med om alt muligt. Måske havde hun inderst inde heller ikke helt mistet håbet om at møde én, der kunne og ville elske hende, som hun nu engang var. Måske var håbet derom endda vokset, efter at hun opdagede, at der var mennesker, der gerne ville snakke med hende. Selv om hun havde svært ved at forstille sig, at det kunne være muligt, når hun end ikke kunne lide sig selv. Alligevel begyndte hun at besøge chat-rooms og at skrive e-mails i øst og vest. På Nettet kaldte hun sig også for “Kattekillingen”, og i begyndelsen fik hun mange henvendelser fra “sultne” mandfolk. Men hvis hun kom så langt som til at sende dem et billede, gik der ikke lang tid, før interessen kølnede af, og forbindelsen lidt efter lidt ebbede ud. Så også her oplevede hun mange bitre skuffelser. Og sad hver gang tilbage med endnu et lille ar på sjælen.

Ind imellem besøgte hun også hjemmesider med erotiske noveller, som hun med blussende kinder læste forud for sine sjældne hyggestunder med sig selv og sin “trøstestav”. Hun forsøgte ihærdigt at identificere sig med de kvindelige aktører i historierne – vel vidende at hun som oftest ikke lignede dem ret meget. Hun troede jo at vide, at ingen ville kunne elske og begære hende. At ingen for alvor ville kunne få lyst til en pige af hendes størrelse. Så hun følte næsten altid, at hun “stjal” sig til dén lidenskab og dét begær, som mændene i historierne udtrykte. At hun ikke rigtig havde “ret” til for alvor at lade sig rive med af sine følelser. At hendes egen lidenskab ikke rigtig var noget værd for nogen. Og derfor heller ikke for hende selv. Så det var altid med meget blandede følelser, hun de sjældne gange hengav sig til sine seksuelle lyster. I mange, mange år var der således lagt et næsten lufttæt låg på hendes seksuelle følelsesliv. Det var efterhånden blevet en vane for hende at lægge bånd på sig selv, at tøjle sine følelser, at tænke på noget andet.

Indtil en skønne dag. Eller rettere aften. Der er gået lang tid siden sidst. Hun har fundet æsken med “trøstestaven” frem og har løseligt skimmet den nyeste side med titler på den hjemmeside, “Fyldepennen”, som hun plejede at læse i. Et par af titlerne har umiddelbart fanget hendes opmærksomhed og fået hende til overrasket at spærre øjnene op. Nysgerrig og lidt forundret har hun printet de to noveller ud og for at tage dem med sig i seng. Kodeordet “stor” indgår i begge titler, og at de begge to drejer sig om “kvinder”, er der heller ikke nogen tvivl om. De få spredte sætninger, hun har læst, er meget anderledes end noget, hun nogensinde før har læst. Forfatteren til de to noveller deler tilsyneladende ikke den almindelige begejstring for slanke piger.
Tværtimod bruger han meget stærke og smukke ord til at beskrive en stor kvindekrop. Det forekommer helt tydeligt, at han næsten damper af begær efter sådan en stor kvindekrop, som hendes. Hun føler sit hjerte banke lidt stærkere under læsningen, og blodet stiger hende til kinderne. Mens hun går i badeværelset og gør sig klar til at gå i seng, spekulerer hun over, om det mon nu også kan være rigtigt. Om hun mon har misforstået de få lovende sætninger, hun har læst. En sætning, hun har læst, bliver dog ved med at gentage sig selv inde i hendes hoved: “Hendes store dejlige krop var som et vidtstrakt klitlandskab. Med bløde og afrundede former. Med dale og bakker. Med liflige små søer og høje tinder. Hun havde alt. Hun var alt. “

Sådan har hun aldrig før set sin egen krop. Hun har jo altid oplevet den som plump, grim og alt for stor. Men hun synes, det lyder så poetisk og så smukt, som forfatteren her beskriver den. Og hun er meget overrasket, men samtidig utrolig glad og rørt over, at en mand – ja at nogen overhovedet – kan skrive sådan om en kvinde af hendes type. Det er for hende en helt uvant følelse af på en eller anden måde at være ønsket, at være elsket, og at være genstand for en mands lidenskab og begær. Hun føler det, som om hun har fået noget varmt og blødt ned i sin mave, og det kildrer så dejligt i underlivet. Hun skynder sig utålmodigt at gøre sig klar. Hun tænder et par romantiske stearinlys, stiller dem på sit natbord og dæmper det elektriske lys så meget, at hun lige netop kan læse. Nøgen, varm og velduftende sætter hun sig forventningsfuld til rette med en pude op af sengens ryg og begynder at læse. Den forjættende sætning kører stadig rundt i hovedet som et lydklip. Med en forundring der grænser til vantro åbner der sig nu er verden for hende, som hun aldrig har kendt til. Hun læser om en mand, der i årevis på afstand har tilbedt en kvinde, der tilsyneladende ligner hende selv til forveksling. “En kvinde på 120-130 kg”, står der højt og tydeligt. Hun læser sætningen to gange. Hun har læst rigtigt. Og det viser sig desuden, at der er tale om en kvinde på hendes egen alder og i øvrigt i en livssituation, der ligner hendes egen utrolig meget. Er det muligt? Er det en eller anden form for grovkornet spøg? Vil ballonen snart briste? Det er næsten for godt til at være sandt. Så med bange anelser, men med stigende ophidselse læser hun fascineret videre i teksten. Tanken om at der et sted derude sidder en mand, som ville tilbede og begære en kvinde som hende, er utrolig seksuelt ophidsende for hende. Hun føler sin krop som et glas boblende champagne. Og lidt efter lidt føler hun en vidunderlig varme brede sig overalt.

Som den mand dog kan beskrive en kvindekrop. Og ikke bare en hvilken som helst kvindekrop, men netop en stor, blød og frodig krop som hendes egen. Han beskriver den med blomstrende poetiske sætninger. Og med en lidenskab og et begær, der lyser ud af hvert eneste ord. Hun føler det næsten som om, at han er fysisk levende til stede i hendes soveværelse, og at det lige præcis er hendes krop, han lovpriser i teksten. Hun føler det, som om det er hendes krop, han kærtegner med sine ord. En forunderlige varme og lystfølelse bølger rundt i hende. Efter flere ugers dvaletilstand vågner følsomheden omkring hendes erogene zoner igen til live. Hendes brystvorter er blevet store og stive.
Pludselig opdager hun, at hun ubevidst har siddet og kærtegnet brystvorterne på skift, mens hun læste. De er blevet hårde, og selv brysterne føles som om, de er vokset. De svulmer som to fuldmodne og bristefærdige vandmeloner, der er lige til at plukke og spise. Novelleforfatteren beskriver den frodige kvinde som “Livets urvæld. Som kraften bag al kærlighed og al erotik. Og som en kærlighedsgudinde”. Det er utrolig befriende at læse, og hun føler det som om en stor og fast knude, der altid har siddet i hendes bryst, er ved at blive løsnet op. Hendes krop bliver beskrevet som “en slette, hvor han lader sine læber og tunge følge hver en kløft og bore sig ind overalt, hvor der er mulighed for det, og hvor han fortærer hver en frugt på sin vej”. Tanken om hans læber og tunge på hendes krop sætter en kædereaktion igang i hendes hormonale systemer. Hun føler en kildrende fornemmelse vandre rundt i hele den store krop. Som om der bruser en indre flod rundt i årerne medbringende en hidtil ukendt lystfølelse, der lidt efter lidt vil bemægtige sig hver en afkrog af hendes krop. Og hun føler det pible og boble og sive alle vegne. Hendes krop er kommet i oprør. Som en vulkan, der alt for længe har ulmet, truer den nu med et udbrud.

Hun krammer de store bryster med begge hænder og presser dem sammen med armene, så der bliver dannet en imponerende, lang og dyb kavalergang. En Grand Canyon-lignende kløft omgivet af de to høje tinder. Hun tager et godt fast greb under brysterne presser dem opad, så hun med sin tunge kan nå de to brystvorter. Rundt og rundt og fra den ene til den anden med tungespidsen. Ind imellem puster hun et stille pust hen over dem, så de kommer til at stritte endnu mere. Igen og igen sutter og slikker hun brystvorterne, mens hun krammer og ælter de store bryster og forestiller sig ham liggende over sig. “Det er mig, han elsker”, er der en stemme, der hvisker i hendes indre. “Der er nogen, der kan elske mig. Der er nogen, der finder mig tiltrækkende, ja endda erotisk tiltrækkende. ” Ordene vokser i hendes hoved og bliver til en råben. Til et skrig af jubel. Til en ny bevidsthed og en ny selvsikkerhed.

Hun føler sig som genfødt til et nyt liv med helt nye muligheder. Alle mulige nye og ukendte følelser vælder op i hende. Hun begynder at forstå og selv at fornemme sin krop, ligesom han beskriver den: Som “en rigdom af former, som en overflod af kvindelig frodighed og skønhed. Som et sandt overflødighedshorn af sødme og ynde. Som et imponerende landskab af en kvindekrop. Skær og hvid som mælk. Blød som nylavet ost. Sød som honning. Omgivet af eksotiske dufte”. Som en krop, hvor man “har lyst til at invadere alle åbninger med fingre, mund og lem. Hvor man har lyst til at krybe helt ind i alle kropsåbninger, ind i hver eneste pore og at lade sig opsluge. ” Hun føler hvert eneste ord som direkte møntet på hende selv – og kun hende. Hun føler, at hun er sammen med sin elsker. Og at det er ham, der denne aften hvisker sine kærlighedsord til hende. Om han er stor eller lille, ung eller gammel, høj eller lav, smuk eller almindelig, det er for hende fuldstændig ligegyldigt. Han kan elske hende. Han vil elske hende, ved hun. Det er hun inderligt taknemlig for. Og derfor elsker hun i dette øjeblik også denne ukendte beundrer. Med en oprigtig og betingelsesløs kærlighed og med en lidenskab og en vildskab, der næsten skræmmer hende selv.
Og han har jo ret. Hun har en dejlig krop. Hvad skulle der egentlig være i vejen med den? Ikke spor. Hendes hænder er overalt på den brændende krop, der føles som ild. Berøringen mellem håndfladerne og den sarte hud på brysterne og på inderlårene føles som et elektrisk stød.
Der går en sitren gennem hende ved hvert kærtegn. Hun drømmer om, at det er ham, der ligger mellem hendes kraftige lår og blidt kærtegner hende. Hun fornemmer hans hænder overalt. Hun synes, hun kan høre hans stødvise åndedræt og mærke hans duft. Kan føle hans kys overalt. Med et gys mærker hun, at en lille dråbe af noget varmt baner sig vej ned af hendes inderlår. Og da hun føler efter, bliver hun klar over, at hun er drivvåd. Der går en skælven gennem hende, da hendes fingre glider hen over de bløde og varme kønslæber. Det føles vidunderligt som oliemassage, så våd er hun. Aldrig før har hun oplevet at være så våd. Safterne ligefrem driver af hende.

Hun forestiller dig, hvordan det vil være for hendes elsker at ligge med ansigtet presset mod denne varme og fugtige himmerigsmundfuld. Hvordan det vil være at mærke hendes safter i sit ansigt. Mod sin mund. Hun forsøger at forestille sig fornemmelsen af at lade sine læber berøre den bløde behåring. At lade tungen smage på de rigelige safter. Hendes lyst nærmer sig et højdepunkt. Hele hendes krop skriger på stimulation, på kærtegn, på kys. Hun hungrer efter, at et andet menneske skal presse sin krop mod hendes. Med fire fingre masserer hun hele området op og ned, frem og tilbage og i cirkelbevægelser, mens hun bruger tommelfingeren til at kramme imod med. Hun krammer og gnubber og gnider. Hun drømmer om, at det er ham, der masserer hende. At det er hans læber og hans tunge, der kysser og masserer hende. Hun forsøger at sætte sig selv i hans sted. At forestille sig smagen af hendes egne safter. At forestille sig duften fra hendes elskovsgrotte. At forestille sig hvordan det lyder, når han slikker hende og lader sin tunge glide dybt ind i hende.

Et par af hendes fingre glider for hver gang lidt længere ind, og bevægelserne bliver for hver gang lidt hurtigere og lidt dybere. I den siddende stilling, som hun indtager under læsningen, har hun ingen problemer med at nå ned. Og hendes overarme kærtegner samtidig brysternes følsomme områder. Hele hendes krop føles efterhånden som en stor klitoris. Dirrende og følsom og spændt til bristepunktet af forventning. Hun glider umærkeligt helt i ét med historien. Det er i hendes krop, “han nu begraver sit ansigt”. Det er hendes “store, bølgende, bløde bryster, der svulmer under hans hænder”. Det er hendes brystvorter, der bliver “stivne og hårde under hans ånde”. Og det er hans “læber og tunge, der glider udforskende ned over det vidtstrakte landskab mellem brysterne og til Venusbjerget” på hendes krop. Det er hendes “silkebløde mave og de lige så fine og skære inderlår”, han kysser. Og han “kysser og lader læber og tunge følge hver en kløft og bore sig ind overalt, hvor der er mulighed for det” på hendes krop. Det er hendes “silkebløde kønshår”, der kildrer hans næse og læber. Og det er den “berusende duft af hendes safter på hans læber og tunge”, som han begærligt smager på og drikker. Det er ikke hendes egne fingre, mens hans tunge, der nu finder frem til den “lille tinde, der vokser sig større under hans kys”.

Hun er nu helt overbevist. Hun bliver elsket af en følsom og hensynsfuld elsker, der forguder hende og tilbeder hver en plet af hendes krop. Hun lægger papiret med historierne til side og glider ned på sengen i liggende stilling. Denne gang bliver dynen kastet til side. Og stearinlysene forbliver tændte. Denne gang vil hun ikke gemme sig af vejen. Hverken for sig selv eller for sin elsker. Han skal have lov til at se hende. Hun vil også se sig selv. Den nye kropserkendelse, som hun undrende oplever tage form, giver hende et helt nyt syn på sig selv. En ny accept. En ny fortrolighed. Ja man kan næsten sige, at hun ser ned ad sin egen krop med en ømhed, der grænser til kærlighed. Med lårene vidt adskilte fra hinanden lægger hun sig nu på ryggen – klar til at modtage sin elsker. I hendes eget perspektiv er det de store bryster, der breder sig ud foran hende og dominerer udsigten over det frodige kropslandskab. De stive, rødlige brystvorter midt i de to store, brune områder, dominerer udsigten. Åh hvor ville hun elske, at han tog dem i sin mund.

Det højre knæ løfter hun op, så det hvide lår hælder lidt ud til højre. Det er glat og blødt, og hun lader håndryggen kærtegne løst hen over den følsomme hud, så der fremkommer store områder af gåsehud. Hun gyser ved tanken om, hvor hendes elsker snart vil kunne være. Hun kan lige netop skimte den afrundede mave under brysterne. Normalt synes hun jo, der er for stor, men i den liggende stilling flader den fint ud og fordeler sig jævnt og smukt mellem brysterne og den dybe kløft, der adskiller maven fra Venusbjerget. Navlen sidder dybt inde i bunden af noget, der ligner en lille brønd. Den mørke skygge giver hende associationer om andre kropsåbninger. Og en ny kildrende og boblende fornemmelse vandrer igen rundt i hendes krop. Det brede og afrundede Venusbjerg med den kraftige, mørke kønsbehåring titter frem mellem de hvide lår under maven. Lyset glinser i den fugtige behåring, og hun kan mærke det dunke rytmisk og vedholdende dernede. Hun forstår bedre og bedre billedet af kvindekroppen som et landskab. Hun er selv mere tilfreds med synet, end hun nogensinde før har været. Hun føler sig for første i mange år gang “værdig” til at blive elsket. Værdig til at modtage sin tilbeder, og hun åbner sig gavmildt for ham, mens han fortsat hvisker hende søde ord i øret. Ord så søde som honning.

Hun føler sig som en Gudinde, og hun ved, at hun ikke skal komme til at vente forgæves på sin tilbeders tjenester. Han ligger sammen med hende i hendes seng, forestiller hun sig. Og den fantasi er så levende som aldrig før. Hun kan føle ham, lugte ham og smage ham. Ja næsten høre og se ham. For første gang er hun i seng med en mand. Oven i købet en mand, der virkelig påskønner hende. Trøstestaven er nu kommet frem. Hun har hele tiden haft den liggende ved siden af sig, så den er nu blevet opvarmet af hendes varme hud. Hun kæler lidt for dens glatte form og lader den så vandre legende og drillende ned over sin krop. Hun tænder for batteriet og lader den for lav kraft summe hen over de dirrende, stive brystvorter, ned over den vidtstrakte maveregion og hen af de følsomme, bløde inderlår. Hun sukker dybt og langvarigt, da hun føler endnu et par dråber bane sig vej ned at sine indelår, og lader dildoen for halv kraft snurrende cirkulere omkring klitoris og de ydre kønslæber. Det er en himmelsk følelse. Det snurrer og sitrer i hele hendes krop. Det føltes, som om, der breder sig en heftig brand i hele hendes underliv.
Med tanken om, at det er ham, der nu elsker hende, lader hun endelig den store dildo glide ind i den varme, dunkende skød. Aldrig før er den gledet ind så let og uden modstand. Hun drømmer om, at det er ham, hun nu har inden i sig. At det er ham, der blidt og hensynsfuldt elsker hende nu. Hun synes, hun kan mærke hans varme åndedræt på sit bryst. Hun føler hans hænder på sine hofter, på sine baller, overalt på sin krop. Han føler hans vægt overalt. Hans mave mod hendes mave. Hans dufte blande sig med hendes dufte. Deres safter blande sig. Og hun drømmer om, at det nu er hans svulmende manddom, der glider kraftfuldt ind og ud. Det er en himmelsk følelse. Aldrig før har hun oplevet noget lignende. Hun anede ikke, at det overhovedet kunne være sådan. Hun føler det som om, at hun hidtil har været en naiv jomfru, der intet vidste og intet havde prøvet. Som om det er hendes allerførste orgasme, hun nu er på vej imod. Hendes krop sitrer af ophidselse, og hun udstøder hurtige små gisp af fryd. Lyden af den store dildo, der glider svuppende ud og ind, ophidser hende endnu mere. Hun indsnuser sine elskovssafter, trækker dildoen ud og stikker den i munden for at smage på sig selv. Og igen lader hun sine hænder kildre og glide frem og tilbage over hele den store krop, mens trøstestaven sidder tilbage – strittende ud af hendes skød. Et ophidsende syn at se den mellem de hvide lår.

Hun kildrer og kærtegner fortsat sine lår, sine bryster, sin hals, mens hun fantaserer sig til, at det er hans hænder, der kærtegner hende. Mens den venstre hånd stadig leger med brysterne, tager hun nu igen med den højre et fast tag omkring staven og fører den hurtigere og hurtigere frem og tilbage i det dunkende, varme skød. Pludselig går hendes tanker tilbage til hendes aller tidligste ungdom, da hun for første gang var forelsket i en af drengene i klassen. Det var vist i 10. klasse. Hun havde selvfølgelig aldrig følt, at hun havde nogen chancer hos ham. Og hun havde ikke haft ham i tankerne i mange år. Nu kom hun med ét i tanke om en episode i skolen, som havde fået det til at snurre i underlivet, så hun næsten ikke havde kunnet vente, til hun kom hjem. Den orgasme, som fantasien om denne første afstandsforelskelse havde givet hende, havde været dejlig. Og nu står det hele igen lyslevende for hende. Hun føler en lyst, der kun kan sammenlignes med disse første seksuelle følelser.

Hun flyder hen i sin fantasi. Denne fantasi flyder sammen med, hvad hun lige har læst. Den unge dreng og novelleforfatteren flyder ud i ét. Hun føler sig elsket. Hun føler sig begæret. Hun vrider vender sig og skyder rytmisk sit underliv frem mod sin usynlige elsker, mens hver en muskel i hendes krop bliver mere og mere spændt. Hendes suk udvikler sig gradvist til en uafbrudt stønnen. Den venstre hånd finder igen vej nedad og masserer nu målbevidst klitoris frem mod en større ekstase. Nu skal det være. Nu kan hun ikke vente længere. Samtidig banker hun igen og igen staven i bund, mens hun hviner af fryd. “Kom nu, kom nu. Elsk mig,” skriger hun hæst til sin usynlige elsker. Og hun oplever, at den sidste serie kraftfulde stød nu bliver sat ind. Først som lange, seje og dybe træk og så hurtigere og hurtigere. Som et stempel i en dampmaskine. Hendes store krop bliver gennemrystet af noget, der ligner et jordskælv, da hun omsider kommer i en voldsom og eksplosiv orgasme. Og hendes jubelskrig bliver til et langtrukket lettelsens suk.
Længe efter at også de følgende par orgasmer er klinget ud, bliver hun liggende med et smil på læberne. Mens kroppen langsomt afslappes, vandrer hendes hænder stadig rundt på kroppen, der nu føles og opleves på en helt ny måde. Som om hun for første gang mærkede den. Alle mulige tanker svirrer rundt i hovedet af hende. Hun føler det pludselig, som Tornerose, der af sin prins er blevet vækket efter en århundrede lang søvn. At livet og kærligheden først nu kan begynde.
Og hun føler med rette, at hun har et kæmpemæssigt følelsesmæssigt “efterslæb”, som hun hidtil er blevet snydt for, men nu skal have indhentet. Og hun har en tydelig fornemmelse af, at der sikkert er én, der gerne vil hjælpe hende med det. Så da “Kattekillingen” lidt forpustet, men fuldstændig tilfredsstillet er stået op og har taget sig et forfriskende bad, sætter hun sig straks til sin computer og skriver følgende kommentar til forfatteren af de to fortællinger:

“Hej, Poul. Sikke dog en smuk fortælling. Meget anderledes end hvad man er vant til at læse. Du har nogle søde detaljer om buttede kvinders anderledes væremåde. Alt i alt en skøn historie. Skriv endelig nogle flere af den slags. For du fortæller om os store kvinder med en sjældent set lidenskab, som man ikke kan andet end at beundre. Du har et vidunderligt syn på kvindens krop, som nok skal få mere end én mand til at tænke sig om. Med venlig hilsen Kattekillingen. “

Glad og tilfreds går hun igen i seng og sover trygt ind til langt op af næste formiddag. Utålmodigt går hun straks til computeren og tænder den. Og mens hun står i badeværelset, kan hun høre den velkendte pling-lyd, der betyder, at der er kommet en e-mail. “Åh gid det er fra ham”, tænker hun højt og skynder sig at gøre sig færdig. Med vandet stadigt dryppende fra det våde hår sætter hun sig foran computeren og åbner forventningsfuld den nye mail:

“Kære Killinge-pige. Jeg var bare så glad for din venlige og positive kommentar til mine fortællinger. Det betyder rigtig meget for mig at høre fra netop dig. Jeg glæder mig til at høre, hvad du siger til min næste historie. Har du selv nogen idéer? Jeg er altid glad for input fra din side. Kærlig hilsen fra Poul. “

Under læsningen af den korte mail, er lidt af den velkendte kildren og boblen i kroppen fra den foregående aften begyndt at vende tilbage, og hun kan mærke, at blodet er steget hende til kinderne. Nu gælder det om at formulere sig helt rigtigt. Hun vil ikke komme til at lyde “billig”, men på den anden side vil hun under ingen omstændigheder risikere at tabe denne her mulighed på gulvet. Hun vil bare lære den mand nærmere at kende. Hun vil absolut elske med ham med først givne lejlighed. Så resolut og med en for hende uvant beslutsomhed sætter hun sig straks til at skrive sit svar:

“Kære Poul. Du kan tro, at jeg har masser af gode idéer. Jeg er måske ikke så god til at skrive historier. Men jeg har skam også mange dejlige fantasier. Hvis vi to først får begyndt at udveksle dem, så kan der vist ikke undgå at komme noget rigtig godt ud af det.
Vi kan jo godt skrive sammen pr. mail. Men det ville nu være meget lettere, hvis vi kunne snakke sammen direkte. Så kunne du ikke tænke dig at kikke over til mig ved lejlighed, så vi kan snakke om tingene? Kærlig hilsen fra Kattekillingen. PS. For resten er mit rigtige navn Katrine. Er altid blevet forkortet il “Kat”. Og som barn blev jeg altid af mine forældre kaldt “vores lille kattekilling”. Så ved du også dét. “

Efter at hun har klikket “send”, læner hun sig veltilfreds tilbage i kontorstolen, lukker øjnene og sætter sig til at drømme videre om nattens og morgenens begivenheder. Hun sukker og smiler et sødt lille smil ved tanken om, hvad fremtiden mon vil bringe af glæder efter dette uventede “møde” med hendes hemmelige beundrer.

Men det er jo en helt anden historie.