Trine & Jens: Juleaften hos Leo del.1

“Den var ikke bare stor. Den var… enorm. Meget tykkere end din. Og meget længere. Og den var stiv. Utroligt stiv!”

Juleaften i Nordjylland skulle have været hyggelig.

Det var det også. Indtil vi skulle køre hjem. Vejrudsigerne havde advaret os, men vi havde taget dem let. Det var jo bare lidt sne.

Det var ikke bare lidt sne.

Midt på Sallingsund Broen blev vi mødt af en totalt hvid verden. Sneen drev vandret, og vinden skreg i bilens søjler. Efter en time i næsten stillestående trafik kom meldingen over radioen: Broen var lukket på ubestemt tid. Vi var fanget i Nordjylland.

“Skal vi finde et hotel?” spurgte Trine, mens hun kiggede ud ad den isede bilrude.

Jeg tjekkede telefonen. Alt var booket. Julestormen havde lammet hele regionen. Panikken begyndte at boble i mig.

“Hvad med… Leo?” spurgte Trine forsigtigt.

Leo. Min lillesøster Dorrits ekskæreste. En 63-årig enkemand, der boede i et hus ikke langt fra broen. En mand, jeg havde et anspændt forhold til, ikke kun på grund af aldersforskellen til min søster, men også på grund af den selvsikkerhed, han udstrålede.

“Ring til ham,” sagde jeg. “Det er vores eneste chance.”

Leos hus var varmt og lød af gammelt træ og peisbrænde. Han tog imod os med et bredt smil og et fast håndtryk.

“Juleaften i Nordjylland! Det kan man da ikke sige nej til,” sagde han og skænkede øl op til os i tykke, tunge glas.

Leo var 63, men så yngre ud. Han var buttet med en solid mave, hans ansigt var et kort over dybe furer fra et langt liv, og hans hår var en velplejet, grå manke. Han var præcis, som jeg huskede ham – selvsikker og charmerende.

Vi sad i hans gamle lænestole omkring den knitrende pejs og snakkede. Om stormen, om familien, om julen. Trine var afslappet, og jeg mærkede, hvordan mine skuldre begyndte at sænke sig. Vi var i sikkerhed.

Efter et par øl var stemningen god og løs.

“Nå, men sovepladser,” sagde Leo og gned sig i hagen. “Det er ikke noget luksus, I får. Jeg har dobbeltsengen oppe, og så er der den gamle sofa her nede.”

“Vi klarer den,” sagde jeg hurtigt. “Jeg tager sofaen, så er det problemet løst.”

Trine så på mig med et mærkeligt udtryk. En blanding af taknemmelighed og noget andet. Noget jeg ikke kunne aflæse.

“Er du sikker, Jens?” spurgte hun.

“Selvfølgelig. Du sover sammen med Leo oppe. Det er meget mere praktisk.”

Leo lo. “Hørte du det, Trine? Han vil ikke engang dele seng med sin smukke kæreste. Han vil hellere have den gamle sofa.”

Han sagde det med et glimt i øjet, men ordene hang lidt i luften. Trine grinede med, men jeg så, hvordan hun undgå at se på mig.

“Godnat så,” sagde jeg og rejste mig. “Jeg er træt.”

Sofaen var kort og hård. Jeg lagde mig med tøj på og forsøgte at finde en behagelig stilling. Udenfor hylede stormen, og inde i huset var det stille, undtagen den knitrende pejs.

Jeg kunne høre dem ovenpå. Lyden af en skuffe, der blev trukket ud. Lav stemmen. Trines lette latter.

Så blev der stille.

Jeg lå i mørket og stirrede op i loftet. Mit hjerte hamrede. Jeg tænkte på Trine oppe i den store seng med Leo. Min lillesøsters ekskæreste. En mand, der var næsten lige så gammel som hendes egen far.

En tanke, jeg havde forsøgt at skubbe væk, kom snigende. Hvorfor havde jeg ikke protesteret? Hvorfor havde jeg straks tilbudt sofaen?

En bølge af skam skyllede ind over mig, efterfulgt af en anden, mere foruroligende bølge. Ophidselse.

Min pik var stiv.

Jeg lå der, fanget mellem skam og lyst, og lyttede. Efter hvad der føltes som en evighed hørte jeg en svag lyd. En knagen i gulvet. Et dæmpet suk.

Det var ikke et smertefuldt suk. Det var et andet. Et, jeg kendte alt for godt.

Trines nydelsessuk.

Jeg lukkede øjnene. Billedet af dem oppe i sengen brændte sig fast i min hjerne. Trines krop, Leos hænder på hende. Hans store krop, der dækker hendes mindre. Jeg tænkte på alt det, han kunne give hende, som jeg ikke kunne.

Min pik pulserede i mine bukser. Jeg var fanget. Fanget på en sofa i Nordjylland, fanget i mine egne perverse fantasier, mens min kæreste var sammen med en anden mand kun et loft oven over mig.

Og det værste var, at en del af mig nød hvert et sekund.

Sofaen var kort og hård. Jeg lå i mørket, iført tøj, og stirrede op i loftet. Udenfor hylede stormen, og inde i huset var det stille, undtagen den knitrende pejs.

Efter hvad der føltes som en evighed hørte jeg en svag lyd. En knagen i gulvet ovenpå. Et dæmpet suk.

Det var ikke et smertefuldt suk. Det var et andet. Et, jeg kendte alt for godt.

Trines nydelsessuk.

Mit hjerte hamrede. Jeg lukkede øjnene og forsøgte at tænke på noget andet. På sneen. På den lukkede bro. På juleanden. Men det var umuligt.

Billedet af dem oppe i sengen brændte sig fast i min hjerne. Trine i Leos arme. Min lillesøsters ekskæreste. En mand, der var næsten lige så gammel som hendes egen far.

Så hørte jeg det igen. Højere denne gang. Et klart, utvetydigt støn fra Trine. Det blev fulgt af en lav, guttural lyd fra Leo. Et grint.

De grinede.

Jeg vendte mig på sofaen og pressede ansigtet ind i puden. Skammen brændte i mine kinder. Skammen over at lytte. Skammen over den reaktion, min krop havde. Min pik var stiv som stål og pressede mod det stof af mine bukser.

De fnisede. Trines lette, pjuskede fnis, som jeg elskede så højt, blandede sig med Leos dybere, mere rumlende latter. De legede. De morede sig. De hyggede sig.

Med hinanden.

Lydene fortsatte. Et støn her, et grin der. Et par ord, jeg ikke kunne tyde, efterfulgt af endnu et længere, mere udtrukket støn fra Trine. Det var ikke lydene af vild, passioneret sex. Det var lydene af to mennesker, der nøede hinandens selskab på en måde, der var langt mere intim end bare fysisk nydelse. Det var en leg. En leg, jeg ikke var en del af.

Jeg lå der i timevis, fanget mellem skam og lyst, og lyttede. Hver lyd var et lille knivstik i min mave, og samtidig en bølge af varme, der spredte sig i min krop. Jeg var fuldstændig magtesløs. Magtesløs overfor stormen, magtesløs overfor situationen, og magtesløs overfor min egen krops forræderi.

Til sidst blev jeg stille ovenpå. Udmattet faldt jeg i en urolig søvn, fyldt med forvredne drømme om fnisende mænd og min kærestes støn.

Næste morgen var solen frem. Sneen lå tykt og hvid overalt, og Sallingsund Bro var genåbnet.

Jeg vågnede med en øm krop og en tung følelse i brystet. Jeg hørte lyde fra køkkenet. Duften af nybrygget kaffe og stegte bacon.

Jeg rejste mig og gik derop. Trine og Leo stod ved komfuret og snakkede lavmælt. De så ud, som de plejede. Trine i en af Leos gamle T-shirts, hendes hår lidt rodet. Leo i sin morgenkåbe.

“Godmorgen, sovemand,” sagde Leo med et smil. “Sov du godt?”

“Det kan man sige,” sagde jeg og forsøgte at få et smil frem. “Sofaen er en dræber.”

Trine vendte sig og gav mig et hurtigt kys på kinden. “Godmorgen, skat. Jeg har lavet morgenmad.”

Hendes øjne var klare og blide. Der var ingen skyld. Ingen hemmeligheder. Ingen antydning af, hvad der var sket i nat. Det var som om det var en helt almindelig morgen.

Vi spiste morgenmad i en næsten komfortabel stilhed. Vi snakkede om vejret, og om hvornår vi kunne komme hjem. Det var helt, helt normalt.

Da vi skulle af sted, gav Leo Trine et langt knus.

“Pas nu godt på jer,” sagde han og kiggede på Trine. “Det var hyggeligt at have jer.”

“Det var hyggeligt at være her,” sagde Trine ærligt.

I bilen på vej mod den nu åbne bro var der stille. Trine sad og kiggede ud ad vinduet. Jeg ventede. Ventede på, at hun skulle sige noget. Ventede på en forklaring, en undskyldning, et eller andet.

Men det kom der aldrig.

Efter en halv time tog hun min hånd.

“Det var en mærkelig jul, ikke?” sagde hun stille.

“Ja,” sagde jeg.

Men det var også… hyggeligt,” sagde hun og kiggede på mig med et lille smil. “På en underlig måde.”

Jeg nikkede. Jeg forstod ikke det. Men jeg accepterede det.

For i det øjeblik vidste jeg, at intet ville være det samme igen. Og at det nok var meningen.

Tilbage i vores eget hus føltes alt både bekendt og fremmed. Stilheden efter den støjende storm var lammende. Vi pakkede ud i tavshed, hver i vores egen verden. Da vi endelig lagde os i vores egen seng, føltes den gigantisk og tom ved siden af Trine.

Jeg lå vågen i mørket og ventede. Ventede på, at hun skulle falde i søvn, så jeg kunne være alene med mine tanker.

“Jens?” sagde hun pludselig. Hendes stemme var lav, næsten en hvisken.

“Ja.”

“Du hørte os, ikke?”

Mit hjerte slog et slag over. Jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se det i mørket.

“Jeg er ked af det,” fortsatte hun. “Det skulle ikke være sådan.”

“Hvad skete der, Trine?” spurgte jeg med en stemme, der var knap mere end en hvisken.

Hun var stille et øjeblik, som om hun samlede mod til sig.

“Leo… han sover altid nøgen,” begyndte hun. “Han sagde, det var det eneste rigtige. At tøj var for begrænsende. Så han lå der… helt nøgen.”

Hun tog en dyb indånding.

“Han jokede med mig. Sagde, at jeg var den eneste, der havde tøj på i hele huset. Han fik mig til at… tage det af. Jeg ved ikke hvorfor, Jens. Det føltes… spændende. Og forkert.”

Jeg lukkede øjnene. Jeg kunne se det for mig. Min Trine, nøgen i sengen med en anden mand.

“Vi kyssede lidt,” fortsatte hun, og hendes stemme blev lavere. “Det var bare… flirtende. Ligesom i Lidl. Men mere intenst. Hans hænder… de var overalt.”

“Og så…” hun stoppede. “Så så jeg ham.”

“Hvad så du?”

“Hans pik,” sagde hun så lavt, at jeg knap kunne høre det. “Jens… den er… kolossal.”

Min egen pik stivnede ved de ord.

“Den var ikke bare stor. Den var… enorm. Meget tykkere end din. Og meget længere. Og den var stiv. Utroligt stiv.”

“Jeg kunne ikke lade være med at stirre. Jeg tror, han nød det. Han smilede bare. Og så… så begyndte han at røre ved mig. Der… nede. Og jeg rørte ved ham.”

Hendes vejrtrækning blev tungere. Jeg vidste, hun genoplevede det.

“Vi endte med… vi lå på siden. Faced hveranden. Og… vi gav hinanden oral sex, Jens. I en 69’er.”

Jeg gispede. Ordene ramte mig som et fysisk slag.

“Han… han slikkede mig, mens jeg… jeg havde ham i munden. Jeg kunne knap få halvdelen ind. Han var for stor. Men jeg prøvede. Jeg ville så gerne.”

“Jeg kunne mærke, han var tæt på. Hans hofter begyndte at bevæge sig. Og så… så kom han. I min mund. Jens, der var så meget. Det løb ud af munden på mig, ned på hagen.”

Hun vendte sig mod mig i mørket. Jeg mærkede hendes hånd på min kind.

“Det var det, du hørte,” sagde hun stille. “Det var derfor, vi grinede og fnisede. Det var akavet og mærkeligt og… utroligt liderligt.”

Jeg sagde ingenting. Jeg kunne ikke. Min pik var stenhård og pulserede.

Trine mærkede det. Hendes hånd gled fra min kind, ned over min brystkasse, og fandt min stive pik.

“Åh, Jens,” hviskede hun. “Du tænder på det, ikke sandt? Du tænder på tanken om din lillesøsters ekskæreste, der kommer i din kærestes mund.”

Jeg kunne ikke nægte det. Jeg kunne kun nikke, mens hun begyndte at onanere mig langsomt.

“Fortæl mig,” hviskede hun. “Fortæl mig, at du vil høre mere.”

“Ja,” stønnede jeg. “Fortæl mig alt.”

Og i den nat, i vores egen seng, mens stormen lagde sig udenfor, fortalte hun mig alt. I detaljer. Og jeg kom, mens hun fortalte mig om en andens pik i sin mund.

Næste morgen var der en anderledes stemning i huset. Den tunge tavshed var vægt, erstattet af en spænding, der svævede i luften mellem os. Vi lavede kaffe, vi spiste morgenmad, men vores øjne mødtes konstant. Der var et nyt hemmelighedsfuldt smil hos Trine, og en blanding af skam og ophidselse i mig.

Vi sad ved køkkenbordet, da Trines telefon lavede en lyd.

Hun tog den op, og hendes ansigt forandrede sig. Et lille, genert smil spillede på hendes læber.

“Hvad er det?” spurgte jeg og prøvede at lyde afslappet.

“Det er Leo,” sagde hun og kiggede på skærmen. Hun skrev noget, og hendes fingre bevægede sig hurtigt.

Hun vendte telefonen, så jeg kunne se.

Leo: Tak for en uforglemmelig juleaften. Det var længe siden, jeg har haft det så hyggeligt. Og sig endelig til, hvis I en anden gang mangler en overnatning.

Min mund blev tør. “Uforglemmelig.” Han skrev ikke “hyggeligt”. Han skrev “uforglemmelig”.

Og den sidste sætning… “Sig endelig til…” Det var ikke en høflig frase. Det var en invitation. En åben dør.

Trine så på mig, ventende. Hun testede mig. Hun ventede på min reaktion.

Hvad skulle jeg sige? Skulle jeg blive vred? Skulle jeg sige, at vi aldrig skulle sætte vores fødder der igen? Skulle jeg insistere på, at det var en fejl, der aldrig måtte gentage sig?

Men hvordan kunne jeg? Jeg vidste, hvad min krop havde tænkt den foregående nat. Jeg vidste, hvordan jeg var kommet, mens hun fortalte om hans pik i sin mund.

Jeg kiggede på hende. På hendes smukke ansigt. På hendes øjne, der ventede på mit svar.

“Det er da sødt af ham,” sagde jeg og hørte min egen stemme som fra lang afstand. “Han er en rar mand.”

Trines smil blev bredere. Et lettelsens, men også et sejrsmil.

“Ja,” sagde hun og hendes øjne glimtede. “Det er han.”

Hun vendte telefonen til sig selv og begyndte at skrive igen. Jeg sad stille og drak min kaffe, mens jeg vidste, at hun svarede ham. Vidste, at hun accepterede hans invitation.

Og vidste, at dette kun var begyndelsen.

Dagen gik. Hver time var en lille evighed. Hver gang Trine kiggede på sin telefon, var mit hjerte i halsen. Endelig, om aftenen, da vi sad i sofaen, lagde hun sin telefon i skødet og så på mig.

“Jeg har skrevet til Leo,” sagde hun med en ro, der var næsten skræmmende.

Jeg spærrede øjnene op. “Og?”

“Vi skal oppe om to uger. Lørdag den 13. Jeg har skrevet, at vi gerne vil overnatte hos ham igen.”

Jeg kunne ikke sige noget. Hun havde bare besluttet det. Planlagt det. Uden mig.

“Og han glæder sig,” fortsatte Trine, og et lille, ondt smil spillede på hendes læber. “Jeg har også fortalt ham noget andet.”

Hun tog min hånd. “Jeg har fortalt ham, at jeg har fortalt dig om alt, hvad der skete i nat.”

Min mave trak sig sammen.

“Og jeg har fortalt ham,” sagde hun og lænede sig tættere på mig, hendes stemme blev til et varmt, forførende hvisken, “at det tændte dig.”

Hun lod ordene hænge i luften. Hun nød det. Nød min magtesløshed.

Hun tog sin telefon op og åbnede deres samtale.

“Vil du høre, hvad han skrev?”

Jeg kunne ikke svare, men hun vidste, jeg ville.

Hun begyndte at læse op, mens hendes frie hånd fandt vejen ned til mine bukser og begyndte at stryge min pik, der allerede var halvstiv af ren nervøsitet.

Leo: Haha, det havde jeg sådan en fornemmelse af.

Trine læste højt med en drillende stemme, mens hendes fingre fik min pik til at vokse.

Leo: Jeg vidste godt, der var noget specielt ved ham, da han straks tog sofaen. En rigtig mand ville aldrig have ladet sin kæreste sove med en anden mand.

Leo: Han er en lille hanrej, Trine. Og du fortjener at vide det.

Ordene ramte mig som et slag. De var så grove. så direkte. Og de kom fra en mand, jeg knap nok kendte. Min pik var nu stenhård i Trines hånd.

“Det tænder dig, ikke sandt, min lille hanrej?” hviskede hun og gned mig lidt hurtigere.

Jeg kunne kun stønne som svar.

Hun scrollede ned på skærmen.

“Og så… så sendte han dette,” sagde hun, og hendes stemme var fyldt med forventning.

Jeg kiggede på skærmen. Billedet indlæste sig langsomt.

Det var et close-up. Taget ovenfra. En kæmpe, tyk pik, der stod helt oprejst. Den var massiv, med tykke årer og et stort, mørkt hoved. Den lå mod en mave med hvidt, gråt hår. Leos pik.

“Se,” sagde Trine med et ærefrygtigt hvisk. “Se, hvor stor den er. Meget større end din lille.”

Hun begydte at onanere mig i takt til ordene.

“Forestil dig den, Jens. Forestil dig, at den er her. At den er lige foran din ansigt. At du skal se på, hvordan den kommer i mig igen.”

Det var for meget. Billedet af hans kæmpe pik. Hans grove ord om, at jeg var en hanrej. Trines hånd, der hurtigt og ubarmhjertigt arbejdede på min egen lille pik.

Med et hyl, der var en blanding af smerte og ren ekstase, kom jeg. Jeg kom hårdere, end jeg nogensinde havde gjort før. Min krop rystede, og alt løb ud over Trines hånd og mine bukser, mens mine øjne var låst fast på billedet af Leos enorme pik på hendes telefonskærm.

Trine grinede lavt. Et dybt, tilfreds grin.

“God dreng,” sagde hun og gav min nu slap pik et sidste klem. “Nu ved vi, hvad vi skal lave om to uger.”

Forfatter: TrineOgJens