Fannys valg

Byens letlevende damer frygtede med rette politimesterens straffende hånd. Men politimesteren var også en mand – og mand med drifter og lyster…

Året er 1727. Stedet er Grimsby i England

At blive bragt for politimesteren var slemt. Han var både ordenshåndhæver, dommer og bøddel. Henrette folk kunne han ikke. Drejede det sig om mord og røveri, så skulle der en fredsdommer til for at få ekspederet misdæderne over en i anden verden. Men mindre sager – vilde knægte og uvorne fruentimmere, der ikke kunne holde sig på måtten – så var det ham alene. Politimesteren var moralens vogter, og han satte en ære i at indfange og afstraffe frække kvinder. Han var glad for sit arbejde og var en grundig mand.

Ved den store havnefest i juli var der altid fangst. Politimesteren lå på lur bag en gammel båd over for knejpen, hvor de fulde sømænd underholdt sig med luderne. Når et "par" gik fra beværtningen blev de anholdt – mændene fik en streng formaning, men pigerne blev lagt i jern og ført til fængslet. De blev straks idømt 30 dages arrest på vand og brød og med pisk hver torsdag. Så når torsdagene oprandt, blev tøserne ført til torvet og bundet til en lang, vandret stolpe med blottede bagdele.

Politimesteren træder så frem i sin røde uniform og råber tre gange, at "I Kongens navn skal al utugt prygles ud af disse skøger". Først kommer den lange rotting i brug. Den første ende får 10 slag, så næste, så næste. Alle kræfter bliver lagt i! Politimesterens tjener træder nu frem og udskifter rottingen med en ridepisk. Hurtigt er luderrøvene højrøde og stribede. Den store afslutning nås efter en times tid, hvor den nihalede kat arbejder løs på de stakkels kvinder.

Og havde man fået 30 dage, så oplevede man fire torsdage – enkelte gange fem!

Byens letlevende damer frygtede med rette politimesterens straffende hånd. Men politimesteren var også en mand – og mand med drifter og lyster! Hvis en luder var ung og smuk, kunne hun opleve at blive bragt til politimesterens kontor kort efter anholdelsen. Hun fik så læst og påskrevet og kunne så, hvis hun var ydmyg nok, vælge the pleasant way out! Det var nu ikke alle, der syntes at det var lige behageligt, men hurtigere gik det da!

Når den unge kvinde havde tilstået sin brøde, skulle hun vise, at hun nu holdt sig til gode ærlige mænd, som f. eks. politimestre!

Hun måtte fjerne al tøjet, lægge sig over the whipping horse og modtage en grundig gang rotting. Når politimesteren var tilstrækkelig liderlig, kunne der godt blive tale 40 slag – to erase all possible sins and evil thoughts. Så afsluttedes med a serious hand spanking. Det klaskede i den bare ende i mindst en halv time. Tiden var så kommet til at undersøge, om kvinden var kommet på bedre tanker. På dette tidspunkt indfører Politimesteren sin ulækre finger i kvindens skede. Er hun våd, er hun en uforbederlig tøjte, der straks må lære en god mand at kende! Efter endnu en endefuld bliver hun kneppet hårdt og brutalt og så smidt på porten! Er hun tør, er hun et utaknemmeligt skarn, der efter en hård gang ris, bliver bollet ubarmhjertigt i røven. Og så ud!

Byens bedste luder var Fanny. Hun blev altid tilbudt the easy way out, og hun var efterhånden godt vred. Den behandling, politimesteren gav plejede at koste mindst 10 shillings, når hun betjente obersten eller biskoppen. Og politimesteren fik det hele gratis! En nat, da biskoppen kneppede hende, og var godt tilfreds med hende, tog hun mod til sig og sagde, at politimesteren var syg og ugudelig og trængte til et kraftigt guds ord. "Selvom jeg gør mit bedste for at fornøje og glæde ædle herrer, både forfra og bagfra, og altid er glad for at blive retledt af en velment og skøn endefuld og altid er rimelig i mine priser – bl.a. får De, agtværdige biskop, jo rabat, når De betaler for ti nætter på én gang – så forhindres jeg i at arbejde. Min røv kan være så rød og hævet, at jeg må holde mig hjemme i flere uger". "Sandelig, mit barn, politimesteren må straffes, men lad os gå forsigtigt til værks! Det blev nu aftalt, at Fanny skulle lade sig anholde, lægge i jern og føres til fængslet. Når tilbudet om the easy way out ville blive givet – når det drejede sig om Fanny, ville der højst gå en halv time – skulle biskoppen indfinde sig og bede om politimesterens øjeblikkelige hjælp!

Biskoppen ankom i fuldt ornat til fængslet, og blev af en tøvende og forvirret betjent bedt om at vente. Var det ikke slag af rotting, man hørte? Bishop Matthew blev godt liderlig ved tanken – hun trængte til opdragelse, den lille mær, men hendes synder var så store, at dette var en sag for Kirken, ikke for en lille, lokal politimester! Efter en kort ventetid skubbede han resolut betjenten til side – "Det må De ikke, MyLord, mester er ved lade retfærdigheden ske fyldest!" "Min god mand, jeg – ikke De – ved hvad retfærdighed er! Lad mig komme til". Politimesteren havde netop lagt rottingen fra sig, smidt sine tynde skindbukser og var ved at gøre sig klar til et af sine velkendte bagholdsangreb. "Min gode politimester, jeg ser, at De har fået besøg af Deres hustru her i fængslet. Hun kom nok for at tilstå et slemt tilfælde af hor. Hun fik så sin velfortjente straf, men heldigvis har ægteparret forsonet sig, hvorefter man nu forener sig i en skøn elskovsakt. Jeg mener dog at vide – uden selv at have så megen erfaring – at frugten af elskov, nemlig børneavl, går bedst, hvis man indfører lemmet i det forreste hul? "Ganske rigtigt, ærede biskop, min hustru har været rigtig slem, men er nu kommet på bedre tanker. Og hullet, ja, øh, her er jo lidt mørkt!" "Ja, lys er en smuk ting, havde belysningen været bedre, så havde De utvivlsom set, at dette ikke var deres hustru, men skøgen Fanny. Men sådan kan man jo tage fejl. Nej, Deres hustru sidder på bispegården og græder over sin utro ægtemand. Tilfældigvis havde jeg netop besøg The Royal Chief Inspector, der jo i disse dage rejser rundt på egnen for at tilse alle de kongelige embedsmænd. Han trøster Deres hustru. Jeg tror roligt, at De kan forlade stedet her. Jeg hører, at der er en stilling ledig som bøddel i vores amerikanske kolonier. Der skulle vist sejle en behagelig båd i morgen. Pak De blot Deres sager!".

Politimesteren for rasende ud af bygningen. Biskoppen gav sig god tid. Han samlede den dejlige rotting, det smukke ris og den vidunderlige pisk sammen og lod så Fanny klæde sig på. "Lad os gå hjem til mig, Fanny. Jeg tror, at både politimesterens hustru og den kongelig embedsmand er rejst. Men lad os ikke glemme, at utugtige kvinder trænger til en fast hånd. Jeg har meget at se til, men din opdragelse ligger mig på sinde. Det glæder mig meget, at din smukke røv er så god at kneppe – men først skal den gøres dygtigt rød!" Fanny sukkede "alle mænd er ens!".