Blindfold: Lær at give en fræk massage ud over det sædvanlige

Blindfold: Lær at give en fræk massage ud over det sædvanlige
JUÆEGAVER STORE RABATTER

Olie sexleg med bind for øjenene.

Kunsten at pirre og nyde… Brug erotisk massage til at krydre sexlivet og puste nyt liv i parforholdet.

Massage er kommunikation gennem berøring. Det er en spændende måde at lære din og din partners krop at kende på. Ved hjælp af dine følsomme berøringer kan du se, hvordan hun reagerer og hvis du giver hende blindfold på er sanserne aktiveret og det er pirrende ikke at kunne se hinanden.

I bliver eksperter i at opfange hinandens signaler, uden at sige et ord.

Lige i starten er det er selvfølgelig nemmere for de mennesker, som er vant til at tale åbent om alle seksuelle ønsker og eventuelle problemer. Men desværre er virkeligheden således indrettet, at langt den største majoritet er alt for blufærdige til at snakke åbent om sex. Gennem massage lærer I meget om, hvordan I bør kommunikere, derfor er det vigtigt, at I begge bruger massagen til at lære hinandens ønsker og behov at kende.

Nøgleordet er tid.
Og tid skal du have masser af. Giv dig god tid og masser hele hendes krop, som er forsynet med nervespidser. De overfører meddelelser til hjernen, men det er ikke alle steder på kroppen, hvor der er lige mange nervespidser. De steder, hvor der sidder flest er de erogene zoner. Og når de stimuleres starter den seksuelle ophidselse i hele kroppen.

Hvis du takler din partners signaler rigtigt, har du en reel chance for at forvandle hele kroppen til en stor erogen zone.

+  Danmarks Sociale Netværk for fraskilte og singleforældre

Bedre forspil findes ikke. Alle har gavn af god massage. Det gælder nyforelskede såvel som de forhold, der efterhånden er blevet lidt slidte i kanterne. Uanset hvem I er, så kan erotisk massage få lidenskabens liderlige gnistre til at springe lystigt mellem jer. Gennem hændernes nænsomme berøringer når man helt ind i hinanden. Kroppen slapper af og de helsegivende berøringer strømmer langt ind i psyken.

Inden du giver dig i kast med erotisk massage, bør du gøre følgende.

Varm værelset op.
Træk telefonstikket ud.
Pil batteriet ud af dørklokken.
Dæmp belysningen.
Spil noget afslappende musik – meget gerne Kitaros “Silk Road” eller noget tilsvarende.
Sluk mobiltelefonerne.
Fjern smykker og ure som kan kradse partneren.

Der findes flere måder at massere på. Du kan ælte, det vil sige tage hårdt fat, eller også kan du stryge med blide bevægelser. Lad din intuition afgøre, hvordan du masserer. Det har noget med situationen at gøre, derfor er det umuligt at rådgive. Det eneste, du skal gøre i starten, er at have alle antennerne ude, så du kan lægge mærke til, hvordan der reageres på dine berøringer.

Start med ryggen, skuldrene og nakken. Det er her de fleste myoser sidder. Smør området ind i olie og gå i gang med at løse op for spændingerne. Huden er kroppens største sanseorgan. Den er fyldt med nerve ender, der modtager enhver berøring og sender den videre. Det betyder, hvis du griber din massage rigtigt an, så kan du lave hele kroppen om til en stor erogen zone.

Bad.
Start med et fælles bad, så begge er rene og lækre. Og fortæl på forhånd, hvis der er steder, man ikke ønsker bliver rørt.

+  Videotur på sexmesse med Domina Dark

Kontakt.
Den, der skal have massage, lægger sig ned med ansigtet mod madrassen. Giveren kan sidde ud for balderne og lægge sine hænder på modtageren – først begge hænder på korsbenet og så flyttes den ene hånd op mellem skulderbladene. På den måde bliver der skabt forbindelse til partneren. Det er vigtigt, at der er kontakt under hele massagen. Det giver tryghed og sørger for at bevare energien mellem parret.

Olie.
Olie sexlegeSmør hele kroppen ind i olie. Arbejd med strygende og cirklende bevægelser fra hoften op til nakken og ud over skuldrene. Herefter fra balderne og ned af benene helt ud til fødderne.

Blide bevægelser.
Prøv med rolige, lette strøg forsigtigt gennem håret, ind omkring ørerne, ned over nakken, ud over skuldrene – glidende ned over armene, fingrene og tilbage og fortsæt ned langs ryggen, baller, ben og fødder. Og op igen.

Ælt balderne grundigt.
Placér dine tommelfingre på den nederste del af ryggen og tryk på hver side af rygsøjlen. Sådan arbejder du dig ned over balderne og stopper først lige over anus. Masser lårene i lang tid. Det frigiver seksuel energi.

Masser fødderne.
Læg dine hænder på maven mellem navlen og den nederste del af brystbenet. Masser forsigtigt og giv dig god tid. Området er meget følsomt og spiller en vigtig rolle for sexlysten.

Cirka 2 centimeter under den højre brystvorte finder du et andet meget følsomt område. Tryk forsigtigt i 5 sekunder. Hold en pause og tryk igen. Brug tommelfingrene til at trykke varsomt på det punkt, der ligger mellem første og andet ribben et par centimeter fra brystbenet. Det forøger sexlysten. Masser ørerne, kæl for dem og tryk blidt på flipperne, som er stærkt erogene zoner.

+  Piger solbader nøgen på altanen (Billeder)

Brug fantasien.
Brug for eksempel fjer, bløde børster, silketørklæde, perlekæde eller hvad I nu foretrækker til at glide henover modtagerens krop. Man kan også køre en fjer mellem ballerne, mellem tæerne og fingrene eller bag ørerne. Og trække dig selv hen over partnerens krop og lade håret glide ned over partneren.

Kys.
Kys med og uden tunge, nap med læberne over hele kroppen. Fingre og tæer kan man kysse, slikke og sutte på. Hvor der er hår, kan man hive lidt i hårene med læberne.

Olie.
Tag olien frem og lad den glide mellem dine hænder ned på kroppen. Masser de steder, du får lyst til at bevæge dig hen. Det kan være, at ballerne skal have særlig opmærksomhed. Gør det, der føles dejligt for jer begge. Det vigtigste er at være nænsom og mærke efter, hvad partneren kan lide.

Afslutning.
Til sidst slutter I af ved at ligge tæt sammen og tale om, hvad der var godt, hvad der virkede og var rart og pirrende.

Massage olier og Cremer til erotisk massage og frække sexlege