Juleaften

Hun havde da lagt mærke til at Ole, så småt begyndte at vågne og interessere sig for hende, især når hun stod ude på badeværelset og havde smidt alt tøjet, Så lurede han…

Anni stod ved vinduet og så ned på den mennesketomme gade, hendes blik gled langsomt opad husfacaden på den anden side af gaden, der var så at sige ikke et eneste vindue, uden det var oplyst, duggen på vinduerne, fra alle de glade og inviterede familiemedlemmer, som om få øjeblikke skulle sætte sig til bords i de andre lejligheder, skjulte dem der var samlet.

Men hun sad helt alene, i sin usmykkede lejlighed, her var ingen kravlenisser eller juletræ, for ikke at sige julehyggen, var slet ikke til stede, hun havde været fri for at sige nej tak, til invitationer, der var nemlig ingen, der havde spurgt hende om hun ville med.

Hun havde valgt dette liv, for at skåne sin dreng, som hun nu havde været alene med, siden skilsmissen, for fem år siden, men havde nogen spurgt om hun hellere ville sidde alene, så havde hun da svaret nej, jeg vil gerne inviteres, jeg vil gerne holde jul, med andre også gerne med en mand, det var trist for en kvinde, altid kun at være sammen med sin søn, som efterhånden var blevet så stor, som Ole var nu, hvor hun altså igen, skulle nøjes med at se drengen i overmorgen hendes dreng, han var jo ikke en dreng som sådan, han burde da regnes for en ung mand, han var jo snart sytten år, selvom han på mange måder virkede barnlig, så havde hun lagt mærke til mandens indtog i ham også når han talte til hende, så lød det sommetider som, når hendes far havde talt til hende, da hun boede hjemme.

Men selvom han ikke brød sig om det, så skulle han være hos sin far og hans nye kone, juleaften og første juledag, først da, kunne hun igen få lov til at gense sin dreng og knokle videre med ham og alt det andet, hvorfor kendte hun dog ikke en mand, når hun kravlede i seng og lagde sig på siden.

Så savnede hun et par hænder, der tog initiativet, i stedet for altid selv at lirke trusserne til side og lægge sig til at kæle, med sig selv.

Hun havde da lagt mærke til at Ole, så småt begyndte at vågne og interessere sig for hende, især når hun stod ude på badeværelset og havde smidt alt tøjet og ville nøjes med et brusebad og han så kom ud og så på hende og skyndte sig at sige undskyld mor, men hun så hans smilende dom, når han havde set hvad han ønskede og godkendte hende, som en pæn dame, med de detaljer, som han sikkert gerne ville lægge både hænder og tanker og fantasi til.

Men hun lagde ikke andet i det, end hans begyndende interesse for det andet køn, det var vel meget naturligt, hun huskede sin egen nysgerrighed, da hun begyndte at kigge langt efter sin fars tissemand og hun mente hendes mor tog det helt rigtigt, ved ikke at skjule noget, overhovedet i hendes barndomshjem, de gik i bad og så hinanden, uden at stirre, eller spurgte hun om noget, fik hun altid rette svar, både af mor og far og det håbede hun også Ole ville gøre, komme og spørge hende om det hele, hvad han ikke fik at vide på skolen.

Hun havde spist et andebryst, lidt brunede kartofler og lidt rødkål, så drak hun en god flaske rødvin og ville gå tidligt i seng, denne juleaften, men vinen smagte hende, så hun åbnede endnu en flaske og satte sig i stuen, med dæmpet lys og nød lidt dæmpet musik i radioen, tog Jane Aamunds bog Den grønne port, satte sig med benene oppe under sig, læste og nød stilheden, julen og sin vin, som hun nippede til og forsøgte at glemme sin ensomhed og de kærlige hænder, der havde været rart denne hyggeaften, hvor rødvinen snurrede let i hendes hoved og gjorde hende både let men også lidt liderlig, især når hun fangede bogens liderlige lærere og det de havde oplevet, bag skolens grønne port, så savnede hun en mand, der bare kom ind, tog hende og lagde hende ned og kneppede hende.

Havde hun blundet, hun vidste det ikke, men det lød som en nøgle i døren i entreen, hun rejste sig og de mødtes i døren ind til stuen, Ole stod med en grimasse i ansigtet, som var til vrede eller gråd.

– Hvad er der Ole, skulle du ikke blive hos din far, til i morgen, hvad er der skat, kom hen til mig.

– Jeg tager ikke derud mere, hans nye kone er en kedelig madamme, hun sidder og snasker og slikker ham op og ned af ryggen og så snart han ikke hører hende, så tisker hun ned til mig, skyder med mig og rager på mig, hun er en led kælling.

– Ole, sådan siger man ikke, om en dame, det sprog vil jeg ikke høre dig bruge herhjemme.

Han tog en stor tår af hendes rødvin.

– Ole, du er kun seksten år!

– Ja og hvad så, må jeg så ikke drikke et sølle glas rødvin?

– Joh selvfølgelig må du få et glas rødvin Ole, hent dig et rent glas skat og sæt dig her hos mig, så kan vi hygge os resten af denne juleaften og så taler vi om din far i morgen, ikke skat? Hov, der er heller ikke mere rødvin. Hun hentede endnu en flaske og de satte sig ved siden af hinanden.

Flaskerne var tomme, glassene halvfyldte, lysene blafrede let, stilheden var over det hele, hans arm lå på sofaens ryglæn, hendes hoved lå tilbagelænet på hans arm, hendes øjne var lukkede, munden stod let åben, hendes tungespids flyttede sig let, slikkende hen over de tørre læber. Hans hånd kælede sig vej opad hendes varme lår og hans fingre var lige inde under hendes trusser og på vej ind i hende, hun følte sig våd og liderlig og hviskede, – det er forkert, det vi gør Ole. Han lukkede hendes mund med sin, og han kyssede hende hårdt, deres tunger mødtes, slog knuder og dansede en let dans, hun forsøgte sig igen. – Ole, Ole, nej! Igen kom hans mund og lukkede hendes og hun ville det ikke, men gjorde det alligevel, hun åbnede hans lynlås, lod sin hånd passere ind hun lod fingrene spadsere opad hans mave til linningen i hans boksershorts, trak nedad og lod hans lem stritte ud i luften, tog med lette fingre om skaftet og trak ned, så hun vidste, hun blottede hans agern og lod sin hånd køre op og kæle, med toppen af denne liderlige stav. Han havde trukket hendes trusser ned og hun lettede sig så meget at de gled ud og af hende og hun lod dem glide ned ad hendes lægge, skrævede endnu mere ud. Han bøjede sig forover og satte sine tunge ned til hendes køn, hun drejede sig rundt på sofaens sæde, så hun lagde sig bagover, med spredte ben, han var under hendes kjole, som hun beredvilligt trak endnu højere op, hun gispede af lir han slikkede hende så hun sitrede og var i ekstase hun ville bede ham lade være, men hun orkede det ikke, hun nød ham, mere end hun ville være ved og nej, han slikkede hendes mave og videre op til hendes bryster, som han bare frigjorde, ved at skubbe brystholderen væk og da hun ville sige noget, mærkede hun hans indtrængende lem, i sin skede og hun gispede endnu højere, da han stødte sig ind i bunden af hende og hans rolige stød, da han gik over til at kneppe hende taktfast i hårde og næsten brutale stød ind i hendes liderlige hule, hun red med og hun klamrede sine ben om hans ryg og hun nød hvert et stød og hver en bevægelse fra hans stærke underliv der hamrede ind mod hendes og han fortalte hende at han ville fylde hende. Ja, ja åh kom nu skat, kom, kom, jeg kommer også ja, ja åh.

Ole, er du klar over, hvad det er vi har gjort, jeg har gjort, jeg har tilladt det Ole, jeg burde melde mig, åh nej, hvad er det dog jeg har tilladt, hun satte sig med sit hoved i hænderne.

Han kom hen til hende, tog fat i hende, ruskede hende og sagde, – lad nu være med at ødelægge det mor, kom, sagde han og tog hende ind til sig og hun anede ikke hvad hun skulle gribe i, for at komme til at glemme, hun ville i seng, men ville ikke alligevel og han rejste sig og løftede hende op, bar hende i sine arme ind i soveværelset, lagde hende på sengen. Hun lå og så op på ham og sagde – nej Ole, nej, nej, du må ikke, jeg vil ikke have det, det er forkert, vi må ikke gøre det.

Han klædte hende af, mens hun lå og talte imod det han gjorde, og da hun og han selv var nøgne, lagde han sig ved hendes side og hviskede, – vi måtte ikke, men vi gjorde det alligevel!

De sad ved morgenkaffen, og hun sagde – Ole, hør nu lige hvad jeg vil fortælle dig, ser du, da jeg var en ung pige og boede hjemme, så boede der et ægtepar, med en stor dreng, ved siden af os og hendes mand kom i fængsel, for noget han havde gjort med sortbørshandel, det var lige efter krigen. Da var der ingen, der vidste at konen lod det samme ske, som skete for os i aftes, men længe efter, jeg tror det var mere end et år efter blev manden løsladt fra fængslet og kom hjem til sin familie. Jeg fik det fortalt af min mor, flere år efter det var sket. Men da manden, fik at vide at hans kone havde forført hans søn, mens han sad inde, så gik han fuldstændigt amok og den gang, var det meget normalt at en mand slog sin kone, når hun ikke gjorde som hun fik besked på. Men den endefuld, han gav hende, i hendes bare ende, den kunne alle beboerne høre i flere ejendomme væk, de kunne høre hende skrige af smerte, da han slog hende med spanskrøret, men ingen ville bryde ind og mægle for hende, fordi det hun havde gjort, det var utilgiveligt. Jeg kan og vil ikke bede din far, om at straffe mig og jeg kender ingen mand, jeg kan bede om det, men da det er dig jeg har vildført og faktisk voldtaget, så må det blive dig, der straffer mig, meget hårdt, i min bare ende, med det gamle spanskrør, som ligger inde i klædeskabet, vil du gøre mig den tjeneste Ole?

– Nej mor, for jeg var ikke utilfreds med dig eller mig, jeg synes det var dejligt for os begge to.

– Hvis jeg nu tigger dig Ole, vil du ikke nok skat, jeg beder dig så mindeligt.

– Jo, når du siger det sådan mor, men jeg synes det er forkert, når jeg er glad, for det der skete.

Hun havde placeret sig, hen over deres lænestol, med hovedet ned mod sædet, hendes trusser var trukket ned og kjolen, løftet op på ryggen og forinden, havde hun bedt ham, slå hende, mindst tyve slag, med det gamle spanskrør, i hendes bare ende.

Han stirrede på hendes bare ende og skimtede hendes juvel, mellem hendes lår og han så sig liderlig, på det han så og det han skulle gøre, så han lynede sine bukser ned, tog sit stærkt erigerede lem frem og lod den stritte frit ud i stuen, løftede sin arm og knaldede spanskrøret ned over hendes stramme og spændte ende, hun smågræd og bad for sig, bed tænderne sammen og tog imod hans slag, som en helbredelse af hendes stygge tanker og hendes utroskab, rettet mod ham.

Han stod, med sit stive lem i hånden og lod spanskrøret hvile, han satte lemmet hen til, hendes liderlige og fugtige indgang og pressede sig ind i hende, hun rettede ryggen ud, forsøgte at rejse sig og udbrød, – nej, nej Ole, hvad er det du gør, hvad gør du, nej, nej.

Han trak sig ud af hende, holdt hende nede med venstre hånd, løftede spanskrøret med højre hånd og lod det suse ned over hendes bare ende og lår, fem hurtige og hårde rap, der bed og sved sig ind i hendes kød og han sagde, med en hård, fast stemme, – gør du det, én gang til, så kommer du til at fortryde det, har du forstået? – Ja Ole, svarede hun, du er manden, det er dig der bestemmer, gør, hvad du må gøre og skal gøre, det er dig, der har bestemmelsen og magten, du er Manden.

Han red hende hårdt, hun fulgte ham, deres rytmiske knepperi, drev dem frem i deres liderlige og søgende erotik, der gjorde dem godt og gav dem fred, i deres søgen efter en fælles kærlighed, han fyldte hende, hun stod helt afslappet og tog mod alt, hvad han gav hende nu og i fremtiden. Og tanken om en jul i fred og hygge, med sine egne, for gennem hendes hoved og frembragte et lille smil, på hendes forgrædte, men veltilfredse ansigt. Julen, var også i hendes hjem, en skøn og fredfyldt tid, i familiens skød.